HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Hellig-Hansen og hans huse

og svindler, men slutter med de afgørende ord »Mandens rus var vor«. Herman Bangs flugt fortsatte, og til sidst havnede han i Prag, hvor han skrev »Stuk«. I den bog stykkede han sit eget jeg ud på en snes per­ soner, hvoraf tre var nærmest: det tremandskonsortium, han i bogen gjorde til direktion for Victoriateatret. Alle samtidens københavner­ læsere vidste, at Victoriateatret var Dagmar, og at de tre, der i bogens første del sidder i tårn-restaurationslokalet på 1. sal i Victoria, kik­ kende ud over det livlige Halmtorv, var Hellig-Hansen, Herman Bang og Ernst Bojesen, kaldet Mårtens, Herluf Berg og Adolf jr .22 Af disse tre er det Mårtens, der har vores interesse. Mårtens er kun brugt grundigt i begyndelsen af bogen, for derefter at blive »tyndt« vedligeholdt, indtil han i slutningen af bogen i politi­ retten eksploderer i et forbitret opgør med sine tidligere forbundsfæl­ ler. Figuren introducerer begrebet stuk i bogen, ikke som et fagud­ tryk, men som symbol på en skrøbelig ydre skal om et hult indre. Her kunne træk fra Hellig-Hansen bruges. Hvor finder vi da Hellig-Han­ sen i skildringen af Mårtens? Man møder altid Bangs romanpersoner i scener - således også her. Den scene, der i bogens 1987 udgave begynder s. 32, viser os Herluf Berg og Mårtens i det halvfærdige Victoriateaters stilladser: »Bygmester Mårtens begyndte altid ivrigt paa Forklaringerne af sine Herligheder og fand t saa ikke Ordene og stod blot og førte højre Arm gennem Luften, som om han udbredte den ganske Pragt af Stuk og Puds og Kulører for sine glade Øjne, der altid straalede som et Barns over hans egne Undere«. I denne allerførste præsentation får vi bekræftet tidligere Bang- udtalelser om Hellig-Hansens manglende evne til at sige noget i sam­ menhæng, samt hans kones ord om hans kærlighed til »alt hvad der var pænt og smukt«, flere steder bekræftet af Camilla. Mårtens’ umid­ delbare glæde kan erindre om, at Bang i et brev - som altid - har be­ nægtet ethvert modelforhold vedr. Hellig-Hansen/Martens, dog min­ dre overbevisende end ellers, men med fremhævelse af, at det jo var barnet, han ville skildre, fordi fiktionen havde brug for det. Dette træk afviger imidlertid fra hans ikke-fiktive portrætter af Hellig-Han­ sen, men behøver ikke derfor at være forkert. »- Ja, ja - sagde han saa. Det er Interessen. Og han gik videre og

75