293970467

Fra Gammelbodehavn til Gasværkshavnen

A f Bent Zinglersen

FORLAGET F. KELLER • STORE-HEDDINGE 1990

x€> Copyright 1990 Forlaget F. Keller, Store-Heddinge 1. udgave. 2. oplag ISBN 87-87205-08-4 Sats: Stevnsbladet A/S Tryk: Sonne Tryk, Store-Fieddinge Lay-out: F. Keller

Forside efter maleri af Paul Fischer 1921

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

Indholdsfortegnelse Forord................................................................................................ 7 Fisketorvets forhistorie..................................................................... 8 Skamholmen og fiskemes bradebænk............................................... 10 Købmændene blev kaldt gæster...................................................... 11 Kysten lå længere inde ....................................................................... 12 Sære gadenavne i strandkvarteret..................................................... 14 Kunsten ved stranden........................................................................ 16 Et kik i vejviseren.............................................................................. 18 Byens kønneste udsigt........................................................................ 19 Hinsides broen................................................................................... 22 Mudder i kanalerne........................................................................... 25 Syv broer............................................................................................ 26 Fiskehuset ved byens prægtigste flod ............................................. 30 Krogs Fiskerestaurant....................................................................... 31 To huse ved stranden ....................................................................... 34 Strandens store palæ gennem tiderne............................................... 35 Københavns berømte fiskekone........................................................ 38 Meteorsten og den trehjulede fiskebutik.......................................... 43 Ung branche inden for butikshandel................................................ 44 Fisken fra producent til forbruger..................................................... 46 Farvel, Gammel Strand....................................................................... 51 Langs kanalen og Bryggen ............................................................... 52 Manden med det røde flag ............ ................................................... 56 Tømmergrav, Djævleø og anden sydhavn...................................... 58

V

Forord Bent Zinglersen - forfatter af flere historisk beskrivende bøger - bl.a.: Skål København, Københavns Havne, Vesterbros Passage og Køben­ havnske Gadenavne, har med sædvanlig »tæft« for, hvad der sker af udvikling i København, skabt et værk om »Gammelbodehavn«, til glæde for alle, der gerne vil kunne huske, hvordan det var i »gamle dage«. I denne bog følges vi med Bent Zinglersen fra Gammelbodehavn til Gasværkshavnen. Forfatteren fører os tilbage til middelalderen - fortæl­ ler om gamle bygninger og havneanlæg - beretter videre om vort århund­ redes fiskehandel i og omkring fisketorvet, krydret med anekdoter om datidens folke- og handelsliv. Vi bliver bragt frem til nutiden med en beskrivelse af de nye fremtidsvi­ sioner, omkring fisketorvets omskabelse til en helt ny bydel med handel - beboelser - rekreative områder - svømmehal m. m. Dette vil blive et af de største nutidige anlægsarbejder i hovedstaden.

Elinor Denning

7

„ \

»vort Revier«. Navnet Gammel Strand er tidligst benyttet i 1716 og er først efter adskillige års for­ løb slået igennem. I øvrigt skulle man helt frem til 1861, før det officielt blev slået fast, at stræk­ ningen mellem Højbro og Assi­ stenshuset havde navnet Gammel Strand. Det var ved samme lejlig­ hed, navnet Ved Stranden blev officielt hæftet på strækningen fra Holmens Bro til Højbro. Mens Christoffer Valkendorff var Københavns statholder - det var fra 1579 - blev der indført mange forbedringer i hovedsta­ den på statholderens foranled­ ning og opført mange nye byg­ ninger til nyttige formål. Mellem dem var Vejerboden ved Gammel Strand. Den var en anselig byg­ ning med flere etager og stod ud for Naboløs, hvor den i 1729 fik en endnu større nabo i Nybroga­ de 2. Det var den statelige ejen­ dom, der findes på stedet endnu, så den skal vi siden vende tilbage til. Nybrogade var blevet anlagt ved opfyldning i 1684, som Gammel Strand, Snaregade og Magstræde og tildels Naboløs var blevet det i 1500-tallet. Netop i 1684 forlagde man fi­ sketorvet til Vandkunsten for en

de fiskende bønders redskabssku­ re. Da Højbros første forgænger blev bygget, blev den direkte be­ skyllet af den åbne Kalvebod Strand, og det blev også den kyst, som fiskerne lagde ind til, når de kom hjem fuldt lastede med Øresunds fede sild. Det var silde­ fangst og salg af sild, der skabte købstad ud af landsbyen, og det var de fremmede opkøberes til­ stedeværelse, der forandrede Havn til Købmændenes Havn - med tiden snuppet af til det nu­ værende bynavn; men det var for­ længst sket, da begrebet Gammel Strand begyndte at spøge i sinde­ ne. I 1377 har man optegnelser om stedet under den latinske beteg­ nelse prope mare, ved havet. I 1424 ses navnet ved Stranden be­ nyttet, mens Ved Stranden i vor tid - med stort begyndelsesbog­ stav også for første led - jo er ka­ nalgaden »rundt om hjørnet« på den anden side af Højbro. Det var ikke almindeligt, at ga­ der den gang havde et fast navn, om end der er et par undtagelser fra reglen her i byen. I 1559 ses navnet Strandgade, i 1709 ved Canalen og ind imellem Reviren eller Revieren - i Kongebreve

FISKETORVETS FORHISTORIE

København startede sin glorvær­ dige karriere i middelalderen som kombineret bondeby og fiskerleje under fællesnavnet Havn, men der var ikke nogen egentlig kanal i dansk forstand mellem kysten og Slotsholmen i disse fjerne tider. Der bredte sig her et anseligt far­ vand, en del af Kalvebod Strand på dens våde vej op mellem Ama­ ger og Sjælland for at forene sig med Refshaledybet og Øresund. Øerne Strandholmen og Skarn­ holmen var tilsammen meget mindre end Slotsholmen, som de senere indgik i, og kysten gik be­ tydeligt længere inde i landet end den nuværende Gammel Strand. Da også Bremerholm oprindelig var en ø, fortsatte kysten hen for­ bi Nikolaj. Dybet her forsvandt først omkring 1536, da Grevefej­ den var slut. Under borgerkrigen havde Købehavns forsvarere spærret denne indsejling til hav­ nen ved hjælp af sænkede skibs­ skrog fyldt med sten. I nutiden minder gadenavnet Dybensgade om det forsvundne farvand mel­ lem gammelbyen og Bremerholm, hvis første primitive kajanlæg fik navnet Gammelbodehavn efter

8

V

udgangspunkt ved Højbro ero­ brede hele området ned til Assi­ stenshuset og havde Nybrogade i reserve. Fisketorvet blev endog hævet, så trafikken fra Højbro Plads til Nybrogade kom til at foregå i et lidt lavere plan end det primære, handelen med fisk om morgenen og formiddagen. Op ad dagen blev stopskiltene så flyttet, så der var adgang for alle. Den 1. april 1926 blev torvet afgivet af Havnevæsenet til Københavns Kommune, der lod det admini­ strere sammen med byens øvrige torve gennem Direktoratet for Torvehandel. Fisketorvet var delt i stader i vandet langs bolværket og i stader på land. I hvert vandstade var der plads til en damjolle og et hytte­ fad, og de benyttedes af de engros handlende, mens staderne på land var delt mellem engros handelen og detailhandelen - og sidstnævn­ te var jo repræsenteret af de be­ rømte fiskerkoner. De fiskerbå­ de, der løb direkte ind til torvet ved en af kanalens anløbsbroer, havde også stadepladser på land.

tid, men det kunne ikke undvære den direkte kontakt med havnen og fiskerbådene, og det er vist tvivlsomt, om der nogensinde si­ den 1500-årene har været fuld­ stændigt stop for fiskesalg ved Stranden vest for Højbro. På den modsatte side, den øst­ lige side af Vejerboden, blev der i 1823 bygget et privat hus, som spærrede gaden helt ud til bol­ værket, så der efterhånden ikke var anden forbindelse mellem det af Gammel Strand, der var tilba­ ge, og Snaregade-Naboløs end en smøge langs den nuværende faca­ derække. Flere småhuse hobede sig op omkring det store private hus, og det hele ses tydeligt på det ældste fotografi, der vides optag­ et i København. Det stammer helt tilbage fra omkring 1840, og den berømte franske Daguerre tog sit første billede i 1837. I 1857 blev disse malplacerede bygninger foran Assistenshuset fjernet, inklusive Vejerboden, der var blevet alt for lille til de dampmaskiner, der nu skulle ve­ jes. Dermed var der skabt et nyt torv, som for den tidligere bebyg­ gelses vedkommende foreløbig blev benyttet som loppetorv. Det varede dog ikke længe, før fiskerhandelen fra sit hidtidige

var blevet landfast med Slots­ holmen i 1650, blev der udstedt kategorisk forbud mod fremti­ digt at benytte navnet Skarnhol­ men! Det havde tidligere være et ganske passende navn, eftersom øen var blevet benyttet til aflæ­ sning af skraldemøg og blev for­ bundet med Slotsholmen på samme måde. Skarnholmen lå, hvor Thor- valdsens Museum ligger i nutiden og tiltrækker kunstelskere og tu­ rister fra alverdens lande. Den lil­ le ø har en ganske markant place­ ring i det københavnske fiskeris historie. Her bødede fiskernes deres garn i det frodige enggræs, og da kong Christian den Tredie skænkede øen til staden Køben­ havn var det med henblik på her at anlægge en bradebænk. Det var datidens betegnelse for en opha- lerbedding, og den blev også byg­ get. Man tør vel regne med, at den først og fremmest har været be­ nyttet af fiskere, der har haft bå­ deoplægning her om vinteren. Øen var sikkert stort nok til, at fiskerne fortsat kunne ordne de­ res garn på den flade ø. En brade­ bænk kan næppe have optaget al­ verdens megen plads.

SKARNHOLMEN OG FISKERNES BRADEBÆNK

Efter at den lille ø Skarnholmen

10

berggade. Men befandt han sig derimod på den strækning af Kompagni­ stræde, der løber parallelt med Snaregade, kan der have været ta­ le om mindelser om de ældste sil­ deboder. Her lå nemlig byens ældste havn, Gammelbodehav- nen, som i kraft af, at Bremer- holm var en ø, havde indsejling også forbi det sted, hvor byens anden kirke, Sankt Nikolaj, blev placeret. Da markedshandelen med de fremmede købmænd fandt sted på Østertorv, som er identisk med nutidens Amagertorv, har der i den nuværende Gammel Strand - kanal, gade og husrække - ligget handelsskibe fra fremme­ de lande som har forsynet »os« med varer og fået fisk i bytte. Peter Linde, en konservator, der engang var mellem vore yp­ perligste byhistorikere, kikkede en dag på husrækken mellem Læ­ derstræde og Gammel Strand ud mod Højbro Plads og noterede, at det ved grundudgravningen til den nuværende store ejendom med pilastrene viste sig, at der helt tilbage i Absalons tid har væ­ ret et indhug i strandlinien her. »En lille grøn vig har skåret sig ind i landet«, skriver Peter Linde,

»og man kan tænke sig at denne lille, lavvandede bugt har egnet sig udmærket til at yde læ for fi­ skerlejets både, og den har vel og­ så været benyttet som landings­ plads, når de fuldt lastede fartøjer vendte hjem fra sildefiskeriet ude i det dybe, stride sund«. Ja, netop takket være mar­ kedspladsen på Amagertorv har det sikkert været her, koncentra­ tionen af fartøjer har været størst. Det har været Gammelbodehavns tyngdepunkt, og Otto Rung kan have set rester af de gamle boder i kloakudgravningen, om end man er tilbøjelig til at tro, at udgrav­ ningen har strakt sig hen i Læder­ stræde. Dette stræde var i de æld­ ste tider strandgade i kraft af den lille bugt, som kan betegnes som det inderste af datidens Kalvebod Strand.

gæster i at konkurrere med bor­ gerne i detailsalg og opkøb af landbrugsprodukter med videre­ salg for øje. Deres egentlige ærin- ge var jo i regelen også at købe øresundssild. I romanen »Paradisfuglen« lader Otto Rung en af sine personer spadsere gennem Kompagnistræ­ de i 1918, da gaden i sin halve længde var brudt op. Denne van­ dringsmands tanker er sikkert nogle, forfatteren selv har gjort sig på samme tid og sted: »Nye kloaker blev nedlagt, og mellem volde af klæg jord så han ned i dybe grøfter af lergult vand. Dernede lå den allerældste bys tomter på sit leje af strandsand og moræne. Var de rådne bjælker dernede mon rester af brokar eller de første sildeboder i Havn ?« Dertil kan siges, at befandt han sig i Kompagnistræde mellem Hestemøllestræde og Rådhus­ stræde, kan det have været rester af det ældste Havn, han beskuede i dybet. Landsbyen lå med cen­ trum oppe ved gadekæret i vin­ klen mellem Vestergade og Kat­ tesundet og kirken, som lå tværs hen over den senere Frederiks- KYSTEN LÅ LÆNGERE INDE

12

SÆRE GADENAVNE I STRANDKVARTERET

dette navn har været kendt i 100 år, før man slog bro over kanalen, må denne bro lades ude af be­ tragtning, hvilket også Otto Mackeprang, der en overgang var den drivende kraft i stadens gade­ navneudvalg, gør med god sam­ vittighed. Mackeprang anfører, at en »knag« også kunne være en tue eller en høj, at henkastet affald i strandkanten kan have givet den yderste del af strædet en ujævn overflade. Byhistorikeren er dog mest tilbøjelig til at regne med den bøjede eller den knagede ryg på Vestre Mag. Man talte dansk med fynd og klem i de tider, også i gadenavne. At mange børn kalder gaden Knaphulstræde skal blot nævnes i forbifarten. Det er vel for øvrigt antikveret, da der næppe bor mange børn i kvarteret i nutiden. Magstræde behøver ingen yder­ ligere forklaring, da det er frem­ gået af det foregående, at det re­ verenter talt betyder Lokum­ stræde! På samme måde har Østre Mag givet anleding til navnet Hy- skenstræde, idet mag og hysken var to alen af samme stykke. Sidstnævnte er et lån fra det plat­ tyske »Hyseken«, der betyder »små huse«. H. C. Andersen har forskønnet gadenavnets små huse

lidt ved - i fortællingen »Peber­ svendens nathue« - at lade dem være de tyske købmandssvendes små lejehuse, som de »overvin­ trede« i, til deres chefer vendte tilbage i »sildetiden« fra 24. au­ gust til 9. oktober hvert år. Naboløs svarer ikke til sit navn, men har formentlig gjort det engang. Den korte gadestump blev anlagt ved opfyldning om­ kring 1500 efter nedlæggelse af Østre Mag, som Hyskenstræde havde fået navn efter. Navnet Naboløs ses fra 1514, så der har i de første år kun ligget et enkelt hus i gaden, må man formode. Det var i samme periode, Mag­ stræde, Snaregade og Gammel Strand blev dannet ved fortsat opfyldning, som væsentligst har bestået af byrenovation. Snaregade har af en eller anden grund fået navn efter en tilfældig lejer i gaden, rådmand Erling Jonssøn Snare, der vides i 1501 at have lejet den grund, der nu er Snaregade 14. Navnet ses dog først officielt knyttet til det male­ riske stræde i 1607. Man benytte­ de ikke den gang at hædre veltjen­ te personer med gadeopkald; men havde et navn levet tilstrækkeligt længe i folkemunde, kunne det med tiden blive accepteret på

Navnet Gammel Strand behøver ikke at analyseres nærmere, men derimod må Nybrogade have en kommentar med på vej. Navnet skyldtes en bro, der kort efter den svenske belejring 1658-60 blev slået over kanalen fra Slotshol­ men til Knabrostræde. Den blev nedlagt allerede i 1726. Navnet Knabrostræde skyldes derimod ikke denne bro, efter­ som det er meget ældre. Dette gadenavn har voldt forskerne en del besvær og har sat fantasien i sving hos både læg og lærd som ingen anden gade i København. Strædet ses 1547 angivet som Knagerygstræde, som kan være en bramfri hentydning til den stil­ ling, man indtog, når man var på besøg på byens offentlige nød- tørftsanstalt, Vestre Mag, der lå på pæle i Stranden for enden af gaden. Ryggen dannede en bøj­ ning - en »knag« eller »knage« på datidens dansk. Den mere drama­ tiske form, Kncekrygstræde, er også set. Fra 1689 er navnet Knabro­ stræde - med forskellige stavemå­ der - nogenlunde enerådende. Da det er slået fast, at variationer af

14

rådhuset. At rådmandens navn blev hængende, skyldtes nok, at huset, han lod opføre på den leje­ de grund, blev kaldt »Snarens Gård« længe efter hans død. Man brugte den gang ejefaldsformen »Snarens« i stedet for »Snares« - jævnfør Knippensbro efter bro­ vagten Hans Knip, senere forvan­ sket til Knippe/sbro. Læderstræde har ikke det fjer­ neste med læder at gøre, men tvært imod med den havn, som står vort hjerte nær i denne bog. Gaden var kendt som Ladbro­ stræde helt tilbage i 1428. Lad­ broen var den vigtigste del af Gammelbodehavnen, hvis navn ses på skrift første gang i den æld­ ste bevarede jordebog over sta­ dens grunde 1377-80. Læderstræ­ de, Snaregade og Magstræde, de gamle havnegader, blev bebygget omkring 1525, for Læderstrædes vedkommende nok kun på yder­ siden, idet bebyggelsen på den byvendte side nok har været æl­ dre. Kysten flyttedes gradvis en smule længere ud. Hvordan Lad­ bro er blevet til læder, må guder­ ne vide. Jeg kunne tænke mig, at mange vil undre sig over, at kongehuset lige ovre på den anden side af ka­ nalen tillod de før omtalte lo­

for eftertiden bcundres kan på fisketorvet ved Gammel Strand.

kummer på pæle, der jo ikke lige­ frem kan have dannet en opbygge­ lig udsigt fra slottets vinduer. Man var ikke så sart i Københavns Slots tid. Dets egne »hemmelig­ heder« hang uden på murene, så det nærmest var den smalle vold­ grav omkring slottet, der funge­ rede som lokum. Det må have set kønt ud ned at slotsmurene, i hvert fald i blæsevejr. Af de skønne kunster er arkitek­ turen naturligvis den, der er rigest repræsenteret i Gammel Strand og Nybrogade; men både køben­ havnere og turister tænker nok først og fremmest på statuen af den frodige fiskerkone ved Høj­ bro, når talen falder på kunstvær­ ker ved kanalerne. Denne velpla­ cerede skulptur, som blev afsløret i 1940, er et værk af billedhugge­ ren Christian Sejstrup Madsen, der havde levende modeller i mas­ sevis for øje ved Stranden hver morgen og formiddag. Ved statu­ ens indvielse skrev Ærbødigst - pseudonym for digteren Viggo Barfoed - i sin daglige rubrik i Ber- lingske Tidende: En fiskerkone på seks tusind kilo, altså ingen udpræget Venusfra Milo, KUNSTEN VED STRANDEN

Den øvrige udendørs kunst i ka­ nalgaderne er knyttet til minde­ tavler, og dem er der adskillige af på strækningen. På ejendommen Gammel Strand 40 er der et kunstnerisk udformet murskilt, hvor man ser Tivolis første ho­ vedindgang fra åbningsåret 1843. Teksten fortæller, at her boede »Københavns forlystelsesråd« Georg Carstensen, da han grund­ lagde den kære gamle have på det nedlagte fæstningsterræn. Tav­ lens relief er tegnet af arkitekt K. Arne Petersen, der er bedre kendt som skaberen af Nimb og Det ki­ nesiske Tårn i Tivoli. Nybrogade 4 har over sin kæl­ dernedgang et skilt med et pære­ træ i relief. Det er en gengivelse af et træ, som faktisk engang stod ud for dette hus. Skiltet stammer fra en ældre ejendom på stedet og blev oprindelig opsat af arbejds­ mand og øltapper Hans Blasen, der købte ejendommen i 1717. Den blev revet ned under by­ branden i 1728 i et forgæves for­ søg på at lave et brandbælte, men blev genopført i samme skikkelse i 1730. Den fik igen øltapperi i kælderen, en slags beværtning,

16

øvrige ejendomme i gaden er alle fredede. Gi. Strand 44 har Gallerie GI. Strand i nederste etage og opefter Dansk Grafisk Kunstforlag, Danske Reklamebureauers Bran­ cheforening og Nordisk Kunst­ kreds. Naboen 46 ejes af Dansk Journalistforbund, hvis første kreds samt Danske Bladtegnere har til huse her. I kælderen findes en attraktiv frokostrestaurant, der også får særomtale. 48 er Kunsforeningens domicil. I hjør­ nehuset til Naboløs bor tilsyne­ ladende flere kendte personlighe­ der end i noget andet enkelt hus ved Slotholmskanalen - men der er dog også plads til Filt og Garn­ kælderen på det knækkede hjørne af den klassicistiske ejendom. Så­ danne hjørner ser man talrige af i den indre by, såvist som store dele af dens nuværende bygninger stammer fra den klassicistiske tid allersidst i 1700-tallet og begyn­ delse af forrige århundrede. Disse særlige hjørner skyldtes et påbud fra øvrigheden efter by­ branden i 1795. Hjørnerne på alle genrejste huse skulle være sådan, at brandstiger let kunne bæres omkring dem, og brandslanger ikke blev slidt i laser på en enkelt skarp murkant.

BYENS KØNNESTE UDSIGT

Langt ude til venstre ses over »Den ferske fiskehandel«s tag i dunkel morgenbelysning før sol­ opgang en mærkelig Empire State Building rage op. Den viser sig ved dagslys at være toppen af Rådhustårnet! Sankt Nikolaj til højre skal man helst se fra Frederiksholms Kanal for enden af Nybrogade. Det skue, man fra dette sted har for øje, regner jeg for det smukke­ ste og mest stilfulde parti i hele København. Det domineres af kirken, der fik sat spir på i 1909; men Thor-

Skal man rigtig betragte de male­ riske husrækker i Gammel Strand og Nybrogade, skal man over på den anden side af kanalen. Her kan man passende placere sig ved Thorvaldsens Museum med ryg­ gen mod muren - lige for fødderne af den store mester, hvor slupro­ erne til højre stikker årerne i vejr­ et, så vandet driver dem ned i ær­ merne, og hvor modtagelses- •kommissionen til venstre ser ud, som om de vil pågribe den berøm­ te hjemfarne.

19

En a f byens smukkeste udsigter - Gammel Strand set fra gaden Freder- iksholms Kanal. Foto: F. Keller.

vebodbyen mellem Slotsholmen og H .C . Andersens Boulevard - den gamle Vestervold med andre ord - blev anlagt, var der ingen kanal mellem Slotsholmen og den nye bydel. Det resulterede i, at vandet i Gammel Strand blev for­ dærvet, så man var nødt til at ud­ grave Frederiksholm Kanal. Det

valdsens Museum, opført 1839- 48, er lige så iøjnefaldende fra det­ te sted. Over dets tag, hvor sejrs­ gudinden kører vestpå med sit fir- spand, ses Christiansborg Slots­ kirkes irrede kuppel. Om morgenen, når benzin­ dampene endnu ikke kradser i halsen og får øjnene til at løbe i

vand, er det mig en fryd at dvæle her et øjeblik for derefter at van­ dre turen rundt over Højbro og tilbage igen. Bedre morgentur findes efter min mening ikke i noget bykvar­ ter i hovedstaden. Det er vist i øvrigt ikke særlig kendt, at da den nye bydel - Kal­

20

Nybrogade, foto 1948fra »København Før og Nu«.

hele skete i løbet af få år i slutnin­ gen af 1600-tallet. Tæt ved kanalen findes Kø­ benhavns to ældste gadeskilte - på hver side af Tokantens kendte hjørne. »Wandkonsten« står der på det ene og »Friderichsholms Kanal« på det andet. Skiltene stammer fra omkring 1770.

Pladsen Vandkunsten var op­ rindelig en mølledam lige inden for den daværende Vestervold, der svingede hen langs kysten ved Stormgade, hvor svenskerne stormede byen i 1659; men dam­ men var allerede omkring 1600 så forurenet, at man dækkede den til for at slippe for stanken. Den

derved opståede plads fik navn ef­ ter et pumpeværk, der gennem en trærende havde ført det fra omegnens vandløb kommende møllevand over til Københavns Slot hen over kanalen i Nybroga­ des yderste ende. Mølle og pum­ peværk forsvandt ved tildæknin­ gen af dammen.

21

HINSIDES BROEN

te moderne butikker i niveau med fortovet, hvad der vakte den stør­ ste opsigt i byen. Dengang og år­ tier frem i tiden fandtes butikker ellers kun indrettet i almindelige stuelejligheder eller endog på før­ stesale - med almindelige vinduer og trappe op, hvis de da ikke lå nogle trin nede i en kælder. Før branden i 1795 lå Ellen Marsvins rennæssancegård her, men den blev kaldt »Stenbukkens gård«, fordi den svenske general Magnus Stenboch var installeret her som statsfange i 1713. Fun­ damenterne til denne gamle gård er bevaret i den nuværende. Den anden store ejendom, man ser for enden, når man har Gam­ mel Strand for øje, er Domus Technica, Ved Stranden 18 - i lig­ hed med Plougs Gård fredet i klasse B. Den blev opført som gæstgivergård i 1796 og var under navnet Royal senere en af byens mest kendte og ansete hoteller. I vort eget århundrede har ejen­ dommen været mest kendt som domicil for Nationaltidende, der tog navneforandring til Dagens Nyheder og ophørte i 1962. Der­ efter blev ejendommen overtaget af Ingeniør-Sammenslutningens Ejendomsselskab Domus Tech­ nica. Ved dens nvindretning un-

I lang tid henlå stedet som los­ seplads, men blev i 1684 indrettet som fisketorv, som dog næppe kan have været andet end et sup­ plement til Gammel Strand. 1880-87 var det kønne lille torv byens loppetorv.

»Karen Kiks kælder i Fortun­ stræde har jo kun i geografisk for­ stand hørt med til Minefeltet«, skrev journalisten Flaagen Fletch i 1969. »Det har altid været den gode frokostkælder med kendte gæster fra Stauning-perioden via veksellerer-perioden til hånd­ værksmestrenes«. Da udsigten op gennem Gam­ mel Strand fra Frederiksholms Kanal i høj grad præges af Niko- lajkirken i baggrunden, og bille­ det nede i gadeplan ligesom af­ sluttes af to store klassicistiske ejendomme umiddelbart på den anden side at Højbro, er det rime­ ligt, at vi ser dette sted lidt efter i sømmene også. Hjørnehuset til Højbro Plads og Ved Stranden kaldes Plougs Gård, fordi Carl Ploug boede her 1863-70.1øvrigt flyttede H. C. Andersen ind i huset efter ham i 1870. I håndbogen »Hvem byggede hvad« kaldes bygningen »et af Københavns smukkeste klassici­ stiske borgerhuse«, og hertil medvirker i høj grad de høje ko- rintiske pilastre på begge facader. Huset blev bygget 1798-99 af tømrermester Hallander for en grosserer, som i stuen lod indret­

22

MUDDER I KANALERNE

motorjolle til sportsdykkerklub­ ben. I ældre tider havde havnemyn­ dighederne også store problemer at slås med, hvad kanalernes bundforurening angår. Helt frem til midten af forrige århundrede, da København omsider fik et or­ dentligt kloaksystem, løb ikke bare gadernes rendestene, men også kloakkerne ud i Gammel Strand. Særlig det fine sand, som husmødrene bestrøede gulve, trappe og fortove med, var en hård belastning for havnen. Dels blev der spildt bravt, når sandet tilførtes ad søvejen og blev losset ved sandkisten inderst i Nybroga­ de nær Stormbroen, dels havnede meget af det benyttede sand i ka­ nalen sammen med skarn og an- andet husaffald, befordret af regnskyl. Den første muddermaskine til kanalernes oprensning blev an­ skaffet i 1654. Den blev drevet af en hest, der gik sin sindige rund­ gang om bord, og prammen blev meget nærliggende kaldt »mud­ dermøllen«. Systemet var jo det samme som i hestemøllerne på land, hvoraf stadens egen gav an­ ledning til gadenavnet Hestemøl- lestræde. Nogen uddybning kun­ ne »møllen« ikke klare, eftersom

der ledelse af Kaj Stcnsballe gen­ opstod Den gyldne Fortun - den ældste gæstgivergårds navn - som restaurant i kælderen på hjørnet. Over nedgangen til restauran­ ten ser man et af byens mest fest­ lige stykker udendørs kunst, et relief, der har været anbragt som bomærke for Den gyldne Fortuns vinkælder i den ejendom, som lå på hjørnet før branden i 1795. Det blev opsat allerede i 1748 og blev altså skånet under branden. Man ser vinguden Bacchus, som i kåd stemning presser drues­ aft i munden på en lille purk, der ligger på ryggen og tydeligt nok har en pæn kæfert på. To andre drenge arbejder med at presse druer, mens en lille satyr sidder med en vindunk. Det sjove relief er restaureret i nutiden. Hvad Den gyldne Fortun ellers angår, har den oprindelig fået sit navn fra et udhængsskilt i For- tunstrædc, som viste lykkens gudinde, fru Fortuna, i florlette gevandter balancerende på en jordklode.

Når man på en klar sommerdag stiller sig nede på en af de forsæn­ kede kajer med bænkene over for Slotsholmen og Thorvaldsens Museum, vil man i solskinsvejr se myriader af gyldne glimt på kana­ lens bund. Det er ikke lykkeskil­ linger, der er kastet i vandet af romantiske sjæle - en sådan tradi­ tion eksisterer ikke her. Nej, det er såmænd bare ølkapsler. Jo nærmere, man er butikken på hjørnet af Snaregade og Naboløs, des flere gyldne glimt i vandet. Det er dog ikke alene på bæn­ kene ved Gammel Strand, der drikkes øl; men her synes det drikkende publikum at få flaske­ panten tilbage fra den handlende. Det samme er ikke altid tilfældet i Fredcriksholms Kanal - for at sige det mildt. Her har en sportsdyk­ kerklub ifølge brancheorganet Bryg fra januar 1989 afsøgt bun­ den og opsamlet omkring 7.000 øl­ flasker på få dage. En halv snes dykkere medbragte hver en ølkas­ se på turene ned til den mudrede bund, og i hastigt tempø blev de bragt fyldte op til ledsagerbåde. Efter en aftale med Tuborg fik de en krone for hver flaske og der­ med et klækkeligt bidrag til en ny

25

SYV BROER

bunden er stenhård af kalk; men der har også været skarn og sand nok at tage fat på. Kort efter Frederik den Tre­ dies død beskrives tilstanden i kanalerne i en officiel indberet­ ning således: »Stadens gamle havn eller revir befindes at være af urenlighed så slet forfyldt, at sto­ re skibe derved længe siden er be­ taget den skønne belejlighed, som de tilforn har haft både udi lad­ ning og losning, da reviren var ren og ud i sin esse, hvor de fra Slots­ holmens Bro (Højbro) og langs til udenfor Bommen udi anselig mængde har kunnet ligge staden til mærkelig gavn, sirat og re­ nommé, hvorimod nu fast intet andet end små skuder og fartøj, ja næppelig en pram med sin fulde last fra Bommen ind til Vejerhus­ et således ved lavt vand kan ind­ flyde«. Bommen lå naturligvis yderst ved Børsen og spærrede havnen om natten, som byportene spær­ rede for landtrafikken. Vejerbo­ den stod umiddelbart før den grund, hvor senere Assistenshus­ et blev opført. Klagerne over den lave vand­ stand i havnen inden for Slots­ holmen blev gentaget op gennem århundrederne. Allerede i 1682

var det blevet forbudt at udkaste ballast fra skibene, men det hjalp ikke meget, når kloakerne gik di­ rekte ud i Gammel Strand. Des­ uden smuldrede de ældste dele af bolværkerne, så jordfylden bag­ ved trængte ud i vandet. I 1686 blev der indkøbt en ny mudder­ maskine eller bagger, som man også kaldte sådanne nyttige fartø­ jer. Den omtales i en indberetning fra havnemyndighederne til ad­ miralitetet, hvis chef var søhelten Niels Juel. Vi citerer fra bemeldte indberetning: »Den fra Danzig komne bagger har i vor hosværelse gjort sin prø­ ve. Vi holder den for en lykkelig stund, på hvilken slig invention er optænkt udi Danmark at ind­ komme. Den har udi et kvarter opbagget en pram på seks læster (godt 12.000 kilogram), så man bør ej drage sorg for dens fremde­ les operation, men mere for hvor man får folk og pramme til grundenes bortførelse og los­ ning...« Så sent som i 1683 havde man indkøbt en muddermølle i Neder­ landene, men den blev omgående kasseret, da vidunderet fra Dan­ zig havde bestået sin prøve.

Af de syv broer inden for Slots­ holmen er den ældste Højbro, der sandsynligvis har været identisk med den Blidebro, som nævnes under Valdemar Atterdags rege­ ringstid i 1340’erne. Det datidige navn havde den efter »artilleriet«, der skulle beskytte kongens borg - en slags kastemaskiner til affy­ ring af store sten. En færgebro ved østsiden af Højbro havde bådforbindelse til Amager før anlæggelsen af Chri­ stianshavn og ud til opankrede skibe på reden. Den nævnes første gang skriftligt i 1390. Broen gav navn til Store og Lille Færgestræ­ de, der sammen med Højbro­ stræde optog det område, der ef­ ter bybranden i 1795 blev ryddet for ruiner og udlagt til Højbro Plads. Lille Færgestræde løb dog en anelse øst for. Færgebroen var engang ved at koste Frederik den Anden livet. Denne ganske vel- meriterede monark synes at have været en lige så tørstig sjæl som senere hans navnkundige søn, fjerde Christian. Kong Frederik skvattede en dag i vandet fra den lille bro i en kæfert, men blev red­ det af en adelsmand, som til gen­ gæld druknede.

26

ne til hovedgaderne omkring Kongens Nytorv.

Højbro var en træbro indtil 1634, da den blev stensat i anled­ ning af de store festligheder ved »den udvalgte prins Christians« bryllup den 5. oktober. Prinsen døde før sin far, angiveligt af for meget drikkeri, så han kom aldrig på tronen. »Den gamle« - Christi­ an Firtal - kunne tåle mosten. En ny Højbro blev bygget i 1879. Selvom den siden er udvi­ det, er det på begge sider de sam­ me rækværker af sten, man ser i dag. De er smukt formede, og det gælder også broens dekorative lysstandere. I 1682 blev opført en bro, der fik navnet Stormbroen efter Stormgade, som igen havde navn efter den mislykkede svenske storm mod København i februar 1659, som fandt sted på disse kan­ ter hen over Kalvebodernes is. Der var endnu ikke dengang no­ gen bydel fra Stormgade og udef­ ter - den kom først hen mod år­ hundredets slutning. Stormbroen var fra starten muret, men står for eftertiden som et meget tidligt eksempel på byggesjusk! I alt fald hed det sig, at broen »fandtes så falskelig muret og forarbejdet, at den helt udygtig er og ganske af grunden vil optages, fordi kalken ikke har været ret tilberedt«. Man

måtte med andre ord rive det hele ned og bygge en ny bro. Marmorbroen er den smukke­ ste af broerne over de indre kana­ ler, og dens relieffer, der efter­ hånden var slemt forvitrede som meget andet udendørs kunst, er i nutiden gennemgribende restau­ reret. Broen er ligesom Christi- ansborgs ridebaneanlæg med de to rokokopavilloner ud mod ka­ nalen tegnet af Nicolai Eigtved og stammer fra omkring 1740. Den første Prinsens Bro var af tidligere dato, anlagt samme år som Stormbroen. Yderst fører Bryghusbroen den stærkt trafike­ rede Christians Brygge over kana­ len. Den er opkaldt efter to tidli­ gere bryghuse på hver side af ka­ nalen. Det første Kongens Bryg­ hus står endnu nogenlunde, som det tog sig ud i Christian den Fjerdes tid, da det blev opført. Bryggeriet flyttede over på den anden side af kanalen til en ny­ bygning i 1767. Den forsvandt i et kæmpebål efter en pyromanbrand i begyndelsen af 1960’erne. På nordsiden af Slotsholmen udgår Holmens Bro, Børsbroen og Christian den Fjerdes Bro. Sidstnævnte blev anlagt, da bryg­ gen blev hovedfærdselsåre, for at føre trafikken til og fra kajgader­

28

FISKEHUSET VED BYENS PRÆGTIGSTE FLOD

Navnet Lille Lækkerbidsken er hentet op fra historiens dyb, hvor der dog var tale om Store Læk­ kerbidsken, som lå oppe ved Amager Torv mellem Østergade og Store Kirkestræde, indrettet i en prægtig rennæssancegård med tårne og tinder, sandsten og kob­ bertage. Det var i 1600-tallet by­ ens kendteste »hotel«, om end denne betegnelse for gæstegård endnu ikke var kendt i Danmark.

Restauranten i den høje stue var indrettet af arkitekten Mari­ nus Andersen, der senere byggede Dansk Folke-Feries feriebyer. »En ny stil har indtaget Fiske­ huset«, fortsætter Henrik Sten Møller, der i de gamle omgivelser havde fornøjelsen af at nyde en søtunge en gang om måneden gennem et kvart århundrede: »Jeg kunne ønske Marinus Andersen til at sætte sin skarpsindige eti­ kette på den, men han er død«. Nu hedder restauranten i stuen Nouvelle, og frokostkælderen Lille Lcekkerbidsken. Over porten stråler stadig den blanke laks - et mesterværk af et bomærke, skabt af »skiltemaleren frem for alle: Leo Lund«. Møller er ikke tilfreds med den nye farve på facaden, som er den samme, som visse gamle levemænd har, en blanding mellem rød og violet efter for me­ gen portvin: »Så måske er det begrundelsen for valget til en restaurant. Alli­ gevel undrer man sig over, at far­ ven er godkendt af stadsarkitek­ ten, der ellers er en forsigtig mand. Stedet her ved byens præg­ tigste flod - belært af Bo Bramsen hedder den her Slotholmskanalen - er ellers et af de meget følsom­ me«.

I bogen »Danmarks ældste for­ retninger«, som er udsendt af Kraks Forlag, står der et tekst­ stykke til hver enkelt af de op­ remsede gamle foretagender. Om en kendt forretning på GI. Strand hedder det: »Fiskehuset Nr. 1, grundlagt i april 1870 af Kjøbenhavns Fiske­ handels Selskab ved P. Nørre- gaard. Den 16. april 1873 overtog Oscar Fredericksen (1848-1915) forretningen og fortsatte denne under navnet Fiskehuset Nr. 1. I 1901 forandredes firmanavnet til Fiskehuset nr. 1, Oscar Fre­ dericksen. Senere er firmaet om­ dannet til aktieselskab. I maj 1949 fik det prædikatet af kgl. hofleverandør«. Der står stadig Oscar Fre­ dericksen, Fiskehuset Nr. 1 tværs hen over hele facaden, og det bli­ ver der forhåbentlig ved med at stå, som den institution i dansk kulturliv, forretningen var - ifølge Henrik Sten Møller den 29. fe­ bruar 1988. Han skrev videre i Politiken: »I kælderen lå indtil for få år siden Fredericksens. Her vidste fru Salomon altid, hvad der var godt for årstiden«.

30

I forbindelse med en restaure­ ring af de fine, gamle lokaler i be­ gyndelsen af 1980’erne blev det oplyst, at interiøret er fredet. Det blev skabt i 1914 af kunstmaleren Valdemar Andersen, der udstille­ de flere gange på Charlottenborg og på andre danske og udenlands­ ke udstillinger. »Han var på man­ ge områder en pioner«, hedder det om Andersen i »Billedkunst­ ens Hvem-Hvad-Hvor«. »Med ham brød en ny ånd ind over dansk bladtegning og bogkunst«. Han var tillige den første her i landet, som tegnede en kunstne­ risk præget plakat. Blandt hans mange arbejder fremhæves ud­ smykningen af talrige bygninger i København og provinsen. Det var altså et ret nyt og kunstnerisk værdifuldt interiør, den nederlagsramte tyske gene­ ralstabschef og egentlige leder af den tyske hær under Første Ver­ denskrig kom til, om ellers et til­ læg til dagbladet Licitation fra fe­ bruar 1946 var rigtigt underret­ tet. Bladet skrev om begivenhe­ derne 28 år tidligere, at den tyske kejser stak af til Holland, men »Ludendorff, den stortalende soldat, tog først til København med falsk skæg og trøstede sig i Krogs Fiskerestaurant med de

kort forinden en digtsamling, »Poetisk stævnemøde«, hvori en særlig afdeling var viet morsom­ me rimerier under fællestitlen »Rimpluk fra Ole Viseværts rim­ bog«. Her fra har vi hentet dette vers: Freddie mikser alt i en bar, miksede således følgende svar til russeren og den engelske miss: Black Russian and Angels Kiss. I Erhvervsbladet for 24. febru­ ar 1984 har en anonym medarbej­ der spist hos Krog for at beskrive måltidet i sit blad og give karakter - her ikke kokkehuer, men kniv og gaffel over kors. Det blev til tre ud af fem mulige. Indlednin­ gen lød: »Blandt Københavns mange gamle og smukke kvarterer er GI. Strand blandt de mest indtagen­ de. Langs med kanalen findes en lang husrække med den ene pragt­ fulde facade efter den anden, og bag en af disse, der er fra 1798, findes Krogs Fiskerestaurant, kendt af københavnere og turis­ ter gennem generationer som et nobelt spisested, hvor man altid har kunnet få fisk. Nu er der for godt et år siden kommet ny ledel­ se, men det er fortsat fisken, der er hovedtemaet...«.

stjålet med kongekroner og det hele. I 1906 fik Fiskehuset Nr. 3 prædikat af kongelig hofleveran­ dør, og her er det naturligvis ikke restauranten i kælderen, der er ta­ le om. Dette måtte afgive det i 1949 til fordel for Fiskehuset Nr. 1, Oscar Fredericksen. Ifølge værket »Danmarks æld­ ste forretninger«, der udkom i 1950, startede Fiskehuset Nr. 3, alias Krog, i 1798, da det blev grundlagt af d'herrer Duus og Lind. Det var mange årtier før, at fiskehandel fra butikker blev al­ mindelig i København. Fisk køb­ te man enten ved personlig hen­ vendelse på Stranden, eller den blev bragt ud til kunderne af »sil­ dekoner« og hvad man ellers kald­ te dem. Der var naturligvis også mænd, der påtog sig denne omlø­ bende handel. I hvert fald har man gamle billeder af bymiljøer, hvor man ser tydeligt højt råbende mænd gå og falbyde fisk. Så sent som i 1875 fortæller forfatterin­ den Maria Meyer Benedictsen, at der kom koner ved dørene på Gammel Kongevejs daværende lange rader af villaer og falbød fisk. Men tilbage til nutiden. Poul Eivind Olsen, der solgte Krogs Fiskerestaurant i 1979, udgav

32

TO HUSE VED STRANDEN

grossereren, råbte tjeneren eller servitricen ud til ham, ofte hen over hovederne på store menne­ skemængder og gennem en vis motorstøj fra langtsomtkørende biler. Senere fik man - nok så praktisk - telefoner i små skure ude ved bolværket. »Smørrebrødets sjæl overlever betryggende i Gammel Strand 46«, var hovedtemaet i Lilian Kaufmanns anmeldelse for nogen tid siden af den tredie restaurant ved den berømte kanalgade, og den fik ikke færre end fire af fem mulige kokkehuer. Der var ikke alene stor tilfredshed med smør­ rebrødet, men også med betje­ ningen og lokalets indretning. Det fungerer - »med kalkgul bag­ grund for behagelig billedkunst og brunt væg-til-væg«. Den kend­ te madskribent fandt, at man sad lovlig tæt ved de små topersoners borde: »Man forstår, at det er dy­ re kvadratmeter på en så charme­ rende adresse. Det er altså ikke et sted, man slår maver. Gi. Strand 46 er først og fremmest stedet for den, der ønsker en anstændig smørrebrødsfrokost hurtigt nok. Og det er klogt at bestille bord«. Restauranten er åben mandag­ fredag fra klokken 10 til 17, men lukket lørdag og søndag. Den lig­

ger i kælderen til Journalisternes Hus. Forhuset, sidehuset og baghu­ sene er opført 1797 af en dengang meget kendt tømrermester ved navn Andreas Hallander, der også har optrådt som arkitekt og op­ nåede et nærmest herostratisk ry, da en lønuoverensstemmelse mel­ lem ham og nogle af hans folk gav anledning til Danmarks første strejke. Kælderen og en del af stue­ etagen stammer dog fra et ældre hus, som blev opført 1732-33 og i øvrigt var i kongens eje fra 1739 til bybranden i 1795. Det var i denne periode bolig for hofprædikanten på Christi­ ansborg Slot. Ejendommen blev restaureret af arkitekt Erik Møller i forbin­ delse med Journalistforbundets overtagelse i 1963. En slutsten over porten viser justitsråd Ge­ org Christian Jacobis våben. Det var denne adelige herre, der lod det ældre hus opføre efter den første store bybrand i det attende århundrede, branden i 1728.

På ejendommen Gammel Strand 42 står der »Vendsyssel« tværs hen over facaden. Det stammer fra den gang, da fiskeeksportør K. M. Vendsyssel og hans virksom­ hed havde til huse her. Eksportø­ ren var ikke blot vendelbo af navn, men også af gavn. Han star­ tede sin forretning i Hjørring og Løkken, og åbnede i 1887 Vend­ syssels Fiskeforretning i Frede­ rikshavn. Senere drev han også fis­ keeksport og rederi fra denne havneby, men flyttede i 1891 virksomheden til hovedstaden og købte i 1900 ejendommen på Gammel Strand. Fra denne adres­ se blev firmaets interesser spredt ud over store dele af kloden - en ekspansion, der naturligvis ikke blev ringere, da firmaet i slutnin­ gen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne gradvis blev udflyttet til det nye fisketorv i Gasværkshav­ nen. Nabobygningen på Gammel Strand rummer en restaurant, men den ligger som en enlig svale, når man tænker på torvetidens lange stribe af værtshuse, hvor hver enkelt fiskegrosserer havde sin bestemte modtager af tele­ fonbesked. Når der blev ringet til

34

bygningen »den nu brugelige gråe couleur«. I nutiden er det grå fjernet, og man ser de gule mur­ sten og indfatninger af røde mur­ sten. Nabohuset, Nybrogade 4, kal­ det »Pæretræet«, blev tilkøbt i 1793 og indrettet som tjenestebo­ liger for Assistenshuset. 1842 købte institutionen Nybrogade 6 med tilhørende bygning ud til Snaregade. Under en større re­ staurering i 1944-61 var det, faca­ derne blev »vandskuret«, som det hedder i arkitektsproget. Som nævnt fraflyttede Assi­ stenshuset bygningen i 1962, og i de næste par år ombyggedes den under ledelse af arkitekt Peter Koch til brug som ministerial- bygning. Først og fremmest ryk­ kede Kulturministeriet ind i det fornemme palæ, men Statsmini­ steriet og Udenrigsministeriet har også søgt husrum her, når de har været i bekneb for lokaler i deres respektive hjemsteder på Slotsholmen. Bygningen er - naturligvis! - fredet i klasse A. Man bør lægge mærke til bygningens gadeskilte på hjørnet af Snaregade og Gam­ mel Strand. Dets skrift er gyldne versaler på sort bund, tegnet af den geniale foregangsmand på

denne lille gadestumps nuværen­ de navn. I 1757 flyttede Assi­ stenshuset til Nybrogade 2. På denne grund havde der væ­ ret tæt bebyggelse i mere end 100 år, men den blev lagt fuldstændig øde under bybranden i 1728. Alle­ rede i foråret 1729 opførte mu- rermesterne Lars Eriksen og Sø­ ren Sørensen den nuværende bygning som privat beboelse for en velhavende etatsråd ved navn Christian Bjerregaard. Ejen­ dommeligt nok ved man ikke, hvilken arkitekt der har tegnet dette anselige kompleks, som alle københavnere og masser af turis­ ter kender af udseende. I 1754 blev det solgt til en franskmand, der indrettede det som hattefa­ brik; men fire år senere blev det solgt videre til Direktionen for Søetatens Kvæsthus og Assi­ stenshus, som var denne høje le­ delses officielle navn. Philip de Lange blev sat til at ombygge hele historien til dens nye formål. 1 1765-66 tilføjedes en ny fløj ud imod Nybrogade. Det første an­ læg var altså kun imod Gammel Strand og Snaregade. Facaderne havde hidtil været gule med hvide fyldninger, men ved den nye fløjs færdiggørelse besluttede man sig at give hele

formgivningens område, arkitekt Knud V. Engelhardt - »Engel- hardt med hjerterne«, som han er blevet kaldt, fordi han benyttede et lille hjerte som signatur for mange af sine frembringelser. Disse hjerter ses den dag i dag på vejskiltene i Gentofte kommune, hvis let læselige typer han skabte. Knud Valdemar Engelhardt leve­ de 1882-1931 og var særlig be­ rømt i sin samtid for at have teg­ net den sporvognstype, der blev benyttet fra før Første Verdens­ krig til længe efter mesterens død.

36

Danmark nået så vidt, at den kunne begynde at udgive sit or­ gan, Husmoderens Blad. Det før­ ste nummer handlede især om kvinder, der havde fået en frem­ trædende position i det ellers så mandsdominerede samfund. Der var en kvindelig tandlæge, Stats­ banernes første kvindelige trafi­ kassistent, en snedkermester af hunkøn og - som rosinen i pølse­ enden - skovserkonen Mine Bech, der efter tre ægteskaber og 15 børn stadig holdt ud som fiske­ kone og havde holdt sit 50 års jubilæum ved Gammel Strand. Vi springer nu helt frem til 1950, da fiskekonen Karla onsdag den 17. maj startede i taxa til Paris for sammen med taxachaufføren at reklamere for København i »byernes by« og samtidig var ho­ vednumret i en konkurrence, ud­ skrevet af Ekstra Bladet. Den dre­ jede sig om at gætte, hvor meget taxametret vil slå i kroner og øre, fra vognen startede kl. 8,44 i Kø­ benhavn, til den rullede ind i Paris 1. pinsedag kl. 16. Der blev kørt triumfkørsel gennem København inden afgan­ gen, og det hed i Ekstra Bladet: »man havde indtrykket af, at det meste af København var på bene­ ne for at sige farvel til Karla og K

1091... Størst var tilstrømningen til Gammel Strand, hvor folkeha- vet helt brød afspærringerne«. Den dag kunne Karla fra Gammel Strand konkurrere med Den lille Havfrue ved Langelinie som by­ ens mest fotograferede dame. I 1978 kunne man læse i Dansk Familie Blad, at den sidste skov­ serkone hed Ingrid, var 81 år gammel og havde siddet ved Gammel Strand i en menneskeal­ der »som et romantisk træk i by­ ens ansigt«. Det blev spået allere­ de i overskriften, at et stykke Kø­ benhavn ville uddø med hende. Det var dog for pessimistisk, viste det sig jo siden. Der er bevaret lidt af traditionen endnu. Ingrid, der ikke havde noget ef­ ternavn i ugebladshistorien og næppe heller ved havnekajen, stammede fra Tårbæk og var tre­ die generation på Stranden. Peter Gaardbo fortæller i bladet fra 1978, at før hende var det mode­ ren og mormoderen, der sad på den udsatte post: »De hørte til den skrigende, hårdhudede skare af koner på Gammel Strand, som hver dag før byen var vågnet kom gående ind fra Sletten og Skovs­ hoved med fiskebundterne på nakken - klar til dagens anstren­ gelser efter en spadseretur på 30-

del i København: »Det tækkelig­ ste syn var de kønne amagerpiger med deres grøntsager på Højbro Plads, det morsomste de højrøs­ tede koner ved Gammel Strand, mest malerisk var kulsviernes små pindevogne med skindmagre krikker«. En satirisk vejviser fortæller i 1839, at »Fisketorvet ved Gam­ mel Strand er ingen klosterlig stiftelse, endskjønt en smækfed kone med ubesat stråhat på kal­ des priorinden...«. Humoristen Carl Møller for­ tæller i 1882 om en række mid­ dagskendetegn i den indre by, som mellem meget andet også omfatter beskrivelsen af sælge- koner ved Gammel Strand, der »har sat sig til ro på deres trillebø­ res stænger og henter bruttoind­ tægten op af dybthængende lær­ redslommer«. Disse særlige lom­ mer har Peter Linde også fat i, da han omtaler granitfiguren af fi­ skekonen, som til sene tider vil bevare »billedet« af de djærve da­ mer med den store lærredslomme til småmønt uden på forklædet«. Statuen af fiskekonen kalder Ce­ dergreen Bech et robust mod­ stykke til Den lille Havfrue ved Langelinie! I 1896 var kvindebevægelsen i

40

METEORSTENEN OG DEN TREHJULEDE FISKEBUTIK

Jeg er født og opvokset ved et fiskerleje ved Kalvebod Strand og har været hjerteven med fiskerne, før jeg kunne tale rent. Og sejlet med dem siden - en enkelt gang op gennem hele havnen, inklusive Gammel Strand, for at runde Trekroner og sejle tilbage igen. Ren fornøjelsestur - gennem Christianshavns Kanal på tilba­ gevejen. Ingen barndomsminder fra havnen har dog kunnet fordunkle erindringen om den forbløffende meteor i kælderrestaurantens vindueskarm. Måske har det været det samme kælderværtshus, måske et andet, en bekendt har fortalt mig om. Hans far var fiskehandler og tog ofte sønnen med ind på Gammel Strand om morgenen. Når vog­ nen var læsset, gik turen ned i en beværtning i knæhøjde, hvor nog­ le fiskehandlere mødtes daglig for at spille whist. Manglede der en morgen en mand, måtte den lille knægt træde til og udfolde sine evner. Faderen havde for en sik­ kerheds skyld lært ham at spille whist allerede, da han var i otte­ årsalderen. Fiskehandleren var en særpræ­ get type, kendt af alle på Stran­ den, om ikke andet så for hans

grossererne. Indtil der kom små huse helt ude ved kajen, havde grossererne kontortid og telefon på nærmeste værtshus. Der var den gang rigeligt af dem. I Politiken for en dag i januar 1988 fanges blikket af overskrif­ ten: »Nyt telt til den sidste fiske­ kone«. Det var Doris Marx, som netop var gået ind i sit 25. år på Stranden. Hendes bod var blevet nedslidt, og hun havde henvendt sig til Københavns City Center, som havde de fornødne forbin­ delser til at klare miseren. Teltet er himmelblåt med hvid gavl, hvorpå der står: »Dette er en gave fra Tuborgfonden«. Den luftige butiks åbningstid er fra cirka 9 til 12,30. Torvevæsenets administration af Fisketorvet ved Stranden op­ hørte 1. januar 1958, da torvet i Gasværkshavnen med dens store hal, opført af Københavns Fiske­ torv a.m.b.a., blev taget i brug - dog med iagttagelse af lidt nytårs­ fred. Fremtidig kom fiskekoner­ ne ved Gammel Strand til at sor­ tere under Stadsingeniørens Di­ rektorat. De har nok ikke mærket nogen særlig forskel.

I fisketorvstiden var der en hel stribe af kælderbeværtninger på Gammel Strand, der var åbne om morgenen og formiddagen - no­ gen af dem vel også senere. Jeg husker en af dem, fra jeg var otte eller ni år - relativt præcist tids­ fæstet efter skriftlige vidnesbyrd om, hvor jeg og min familie den gang havde vores bopæl. Jeg tror, værtshuset hed Stjernen. I en vindueskarm mod gården lå der en stor, sort sten med sølvglin- sende nister, som jeg fik at vide var en opfisket meteorsten. En ordentlig tamp var det - gad vide, hvor den siden er havnet! For mig var den nærmest et mirakel - kommet ude fra verdensrummet, lysende som ethvert andet stjer­ neskud og her på jorden så tung at løfte på, at den kunne have været af bly hele vejen igennem, hvis det forslår. Men det er langtfra mit eneste minde om Stranden fra barn­ domsårene. Jeg havde en. gudfar, Aage Sørensen, som først var fi­ sker, siden fiskegrosserer, og som jeg hilste på i det mindste en gang om året, når vi skulle købe en ga­ ranteret friskfanget nytårstorsk.

43