UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

mere Indsigter udi Handlingen til dens Flor og Til- tagelse, og paa saadan Maade have Grossererne mange store og herlige Fordele og kunne paa saa utallige Maader og ved Handel med mange Slags Varer og ad­ skillige Rigers Produkter befordre deres egen saavelsom disse Rigers Fordel og Avantage uden at tragte efter i particulaire Boder eller Kældere at handle en detail eller udi smaa Partier, som ikke er Grossererstanden anstændigt“ . 1750 vilde Apothekerne forbyde Urtekræmmerne at sælge en Del Varer, som de mente tilkom dem, men Oldermanden erklærede, at disse Varer vare speci­ ficerede i Lavsartiklerne, og de befattede sig ikke med at berede dem til Lægemidler. Hvad de giftige Sager angik, da brugte de samme Forsigtighed som Apothekerne, idet de altid havde en Bøtte med Vand i Boden, hvori den, der havde rørt ved farlige Ting, strax vaskede sine Hænder, og det kunde ikke bevises, at nogen Ulykke havde tildraget sig i slige Tilfælde, ja, isteden- for at formene Urtekræmmerne at handle med hvid Vitriol og Aurrnn prigmentum, burde det tillades dem at handle med flere Varer, der foruden til Medicin brugtes til Røgelse, Farverier og Destfllerere og ikke vare giftige. 1. Juni 1750 indgav Lavet en Ansøgning til Kongen om, at det maatte forbydes at give Tilgift, „i Hen­ seende til sligt Tid efter anden af nogle unge Folk, der tilforn udi Lavet som Kræmmere ere indlemmede, er blevet til en Disorden, at udi Urteboden paa en Skillings Købmandsskab tilgives Safran, Muskatblommer og deslige fine Specerier tilligemed Sukker og andre kostbare Varer, hvorudover den Sælgende forud maa se en banet Vej til sin og sines ulykkelige Undergang“ . Derimod kunde det nok være tilladt at give Tilgift af det brune Puddersukker og andre simple Varer. I Overensstemmelse hermed udkom et kgl. Reskript af 3. Nov., meddelt ved Raadstueplakat af 9. Nov., hvorved alle Tilgifter og Foræringer bleve forbudte.