UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

116 os paa dem fra det kg'l. Rentekammer tilstillede Spe­ cifikation“ . 26. April 1752 søgte Lavet Kongen om Tilladelse til at handle med alle Slags Baand, Bændler, Traad og deslige, „da det fra ældgamle Tider af har været brugeligt, at enhver Negotierende frit og uden nogen Slags Mod­ sigelse dermed har handlet, ja end ydermere af dem, som derpaa aldrig noget Borgerskab have vundet, fal- holdes“ , og da Urtekræmmerne højlig præjudiceres ved, at enhver uden Forskel frit maa bruge Næring med Kinesiske og Ostindiske Varer. I Maj klagede Isenkræmmerne over Fornærmelse i deres Næring af Folk, der solgte Spejle, Lampetter og løse Glas, og Sukkerbagerne over Indpas af det kgl. Huses og de kgl. og fremmede herværende Ministres i Gage staaende Conditores, der under Paaskud af For­ æringer betjente Stadens Indbyggere ved Bryllupper, Barsler og Gæstebud. 26. Juli 1753 gjorde Lavet kraftig Indsigelse imod en Ansøgning fra Grossererne til Kongen, der vilde fremkalde Handelslavenes totale Ruin, idet de søgte om Eneret til Oplagsfrihed, og om at Detailhandlerne ikke maatte sælge større Partier Varer; desuden ønskede de, at det skulde være enhver Grosserer tilladt, naar han fandt for godt, at indtræde i ethvert Lav, der handlede en detail. A n d r e a s B u n d s en (1755—57) valgtes til Oldermand 20. Febr. 1755. 1756 gave Lavsbrødrene 63 Rdl. 1 $ til Opfostrings­ huset, til hvis Oprettelse alle Lav opfordredes at yde Bidrag. Uagtet Irettesættelsen af 25 Sept. 1751 tillod Gen. Land-Øk. og Kom. Kollegiet dog 21. Juli 1756 Urte­ kræmmerne at indføre fra anden Haand et anseligt Parti navnlig af Rosiner og Bomolie, dog alene for denne Gang og uden Følge for Fremtiden, „thi det er dem uforment at lade deslige Varer direkte fra første