UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

120 I November gjorde Oldermanden opmærksom paa, at Krudtmøllen ved Jægersborg Dyrehave skulde ned­ lægges og at der bekvemt kunde anlægges en Hammer-, Poler- og Slibemølle hvorfor han indstillede, at Lavet skulde søge Kongen om at faa Møllen til Gave. De til­ stedeværende tegnede sig for 21 Aktier å 100 Rdl. og en Ansøgning blev opsat. Det varede imidlertid endnu nogle Aar, inden deres Ønske gik i Opfyldelse om at faa en Fabrik, hvis det virkelig var et Ønske og ikke den haarde Nødvendighed, i det der i denne Tid lige­ som tidligere hvilede det Tryk paa Lavene, at de vare pligtige til at fremme den indenlandske Industri. Da Børstenbinderne vilde nedlægge Forbud mod, at Isenkræmmerne indførte fremmede Børster, erklærede Oldermanden 28. Avg. 1758, at de kun indførte nogle faa fine lakerede Klædebørster og Fløj elsbørster med hvide blegede Haar, som ikke kunde gøres her, saa og nogle hollandske Tjærekoste, som alene indførtes af en eneste Isenkræmmer, da de hollandske Skippere ikke kunde bruge de Tjærekoste, som gjordes her. De Pensler, som Børstenbinderne her forfærdigede, vare ubrugelige, og der anføres adskillige Exempler paa, hvor uselt Arbejde, de i det hele leverede. I Avgust 1758 fremkom Lavet med en Indstilling til Kongen i Anledning af, at adskillige Personer uagtet Lavsartiklerne og Privilegierne af 11. Sept. 1744 havde i den senere Tid faaet Bevilling paa at handle; 9 saadanne foruden adskillige af Lavets Svende, der ikke havde fyldestgjort noget af det, der fordredes, vare efter særlig Tilladelse indtagne i Lavet, der be­ stod af over 80 Familier, af hvilke de fleste næppe havde Udveje til det daglige Brød paa Grund af de mange Privilegerede og paa Grund af, at det var tilladt alle og enhver at handle med The og Kaffe. Lavets Medlemmer bad derfor om, at deres Privilegier maatte haandhæves og at Ingen, der ikke havde lært i Lavet og fyldestgjort Privilegierne, maatte indtages i dette eller have Tilladelse til at handle. Ogsaa Magistraten

Made with