UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

133 skulle betle vort Brød, uden at vi vide, hvorudi vi skulle have forsyndet os og forspildt Kongens Naade. Naar undtages en 5 å 6 Familier udi Lavet, som ere bekendte for at have noget, hvilket de dog ej alle ved Krammen have fortjent, men enten ved Arv eller Giftermaal er tilfalden, saa er den øvrige Del i meget beklagelige Omstændigheder, ja saa slette, at der findes den Kræmmer, som ikke løser 10 Udi. om Ugen af sin Bod, og hvad kan da Slutningen blive andet end La­ vets totale Undergang, dersom det ikke haandhæves. Hvad kan enten Kongen eller Staden være tjent med mange Handlende, naar de alle ere Prakkere, eller hvem skal købe, naar det er enhver tilladt at handle? Kældermænd, som overalt i Staden sidde og foruden anden Kældernæring sælge Kaffe, The og andre Varer, som Urtekræmmerne forhandlede med, svare dog ej mere end for Kældernæring, Byrden hænges saaledes paa Urtekræmmerne alene, og Andre, som gøres delag­ tige i deres Næring, forskaanes. At Staden er folkerig, det er nyttigt, naar enhver kan leve af sit og deraf svare sin Byrde, men naar Mængden af et eller andet Slags Borgere saaledes tiltager, at den ene ligesom for­ tærer den anden, da synes det at være til mere Skade end Nytte, thi deraf kan ikke flyde andet end Fattig­ dom, Misundelse, Efterstræbelse, Had, Trætte og Guds Fortørnelse. Mange af de Privilegerede have anden Haandtering og hvad de ikke fortjene ved Handelen, det kunne de erstatte ved deres Professioner og i saa Maade ere lykkeligere end Kræmmerne. „Formedelst saadan Forvirrelse og Uorden er det nu kommet saa vidt, at skikkelige Folk ej ville sætte deres Børn til Urtekrammen, efterdi de se, at Artikler og Privilegier sættes til Siden og at Børnene ej i Ti­ den kunne vente at leve af det, de i mange Aar skulle lære og lide ondt for, da de tænke, at saadant kunne de siden faa ved Privilegier, naar de ej kunne tjene til andet, og derfor anses som en Ting, de ikkun bortdrive deres Tid ved. Det Onde, som iblandt andet af disse