UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

134 Privilegerede flyder for det Almindelige, ses af Vanins og Madame Høphner med flere, at de foruden Urte­ krammen, hvoraf de ej kunne leve, lægge sig efter at handle med saa mange Slags Liqueurer, Delikatesser og Slikkerier, hvormed Publikum forledes til at øde deres Penge, som for slige ej alene unyttige, men endog i Tiden, naar Folk vænnes dertil, højst skadelige og fordærvelige Ting, gaa ud af Landet — — — „I de fremfarne og ældre Tider vare disse Kræm­ mere i anden Stand, mange af dem ejede Skibe og Skibsparter, da Fragten og den Fortjeneste blev i Landet, som nu gaar til Fremmede, siden Kræmmerne ej formaa at interessere udi Rederier, fordi deres For­ tjeneste og følgelig deres Formue lider altfor meget, ej at tale om det Forskud, som de i Krigens Tider have gjort Kongen af betydelige Summer, hvoiaf ogsaa Renterne her bleve fortærede, hvilket nu er og bliver de nuværende Kræmmere umuligt, og de Privilegerede kunne ej heller gøre det“ . Ved Christian YIPs Regeringstiltrædelse søgte Lavet om Stadfæstelse paa Lavsartiklerne, hvilket ogsaa opnaaedes under 8 . Sept. 1766, i hvilken Stadfæstelse de altsaa fik nogen Støtte for Lavets Vedligeholdelse, men det viste sig, at Regeringen dog ikke derfor tog sig af dets Rettigheder. Ved disse ny Privilegier bort­ faldt den Bestemmelse, at en Svend skulde eje 1000 Rdl., før han kunde komme i Lavet, Svendeaarene ned­ sattes til 5 og det tillodes at holde 2 Drenge. 17. Sept. 1767 blev der igen indgivet en Besværing til Kongen over de Privilegerede, der besvaredes med et kgl. Reskript af 4. Dec. 1767 til Magistraten: „Som det ved kgl. allern. Reskript til Eder af 10. April 1761 er anordnet, at det maa være enhver, som derom maatte gøre Ansøgning, tilladt at handle med de Varer, som enten frembringes her i Landet eller komme fra vore Kolonier, saasom Sukker, Sæbe etc., og ligeledes, at naar det formenes en Svend at indtræde udi et Lav formedelst saadan en Mangel, som i sig kunde anses