UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

135 for en Slags Formalitet, lian da vel efter Omstændig­ hederne kande vente dertil at erholde Tilladelse, saa give vi Eder hermed tilkende, at Yi efter slig Be­ skaffenhed allem. have fundet for godt, at det herud- inden skal have sit Forblivende ved forberørte til Eder den 10. April 1761 allern. ergangne Reskript, og hvad den ommeldte Paatale ved Politikammeret imod dem, som ingen Tilladelse maatte have til saadan Handel, angaar, da ville vi allern., at dermed skal for­ holdes efter de derom allerede forhen ergangne An­ ordninger.“ Dette Reskript syntes ikke at stemme overens med Privilegiernes Stadfæstelse. A n d r e a s T h o m s e n (1768—72) valgtes af Magistraten til Oldermand 1768, uagtet det overvejende Tal Stemmer faldt paa Hans Kjerrumgaard. 11. Dec. 1768 fik Lavet udbetalt en kgl. Obligation paa 1200 Rdl., hvilke Penge bleve satte i Isenkræm­ mernes Fabrik. Da Grossererne 1769 ansøgte Kongen om Ophæ­ velse af Handelslavene og Tilladelse til fri Handel, fra- raadede Lavet dette1). Ha n s K i e r r u m g a a r d (1772—76) valgtes til Oldermand med de fleste Stemmer 21. Feb. 1772. 11. Marts 1772 indgav han følgende Ansøgning til Kongen: „Da Urtekræmmerlavet er af Hr. General- auditør og Politimester Borneman blevet bekendtgjort, at de ej maa udsælge nogen Slags Vare om Søn- og Helligdage imellem Prædikenerne, omendskønt det er bekendt, at de Slags Yarer, som i Urteboderne sælges og forhandles, ej bruges til Yellyst og Overdaadighed, som de, der hentes og nydes paa Yin-, Skænke- eller Drikkehuse, men købes til Mad og Spise, og det den

’ ) Jf'r. Silke-, Ulden- og Lærredekræmmerlavet S. 142—43.