UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

145 Skyld, og saa er saadant og noget, som maaske aldrig før er indtruffet. Desuden blive de Varer, som anses for giftige, alle Tider vejede i Papiret og ikke i de blotte Vægtskaaler. At en Patient nu og da kan findes i saadan Forfatning, at Sygdommen ikke befrygtes og lian dog pludselig bliver angreben af dødelige Tilfælde, derfor er det ingenlunde afgjort, at giftige Ting ere Aarsagen dertil. Til Slutning begærer Hr. Professor Abildgaard, at den skadelige Brug af Tinmaal maatte komme i Betragtning, siden Tinnet aldrig er frit for Bly, hvilket han formener ved at maale Eddike og andre sure Ting opløses og gøres giftigt. Man kunde vel tilstaa, at naar de sure Ting bestandig vare staaende udi Tin, at det da med Tidens Længe kunde have Følger, men da Eddiken findes dels paa Træ-Ankere dels i glasserede Krukker, og et Tinmaal til at udmaale med bruges i mindre Tid end et Minut, tror man ikke nogen Skade udi saa kort Tid at kunne møde. Skulde ellers, efter Professorens Forslag, Glasmaal anskaffes, vilde det blive en uendelig Bekostning og Publikum falde i Forundring, at den gamle Skik og anordnede Ting med justerede Tinmaal var forandret. Herpaa fulgte under 26. Avg. en Skrivelse fra Ma­ gistraten, der anbefalede den største Forsigtighed, Bens- ning åf Vægtskaaler og Udskylning af Tinmaal ene. 14. Juni 1779 fremkom Opfordring om at indtræde i Kræmmerkompagniemes E n k e k a s s e , hvori ogsaa nogle indtraadte. 30. Hov. 1780 søgte Lavet Kongen om følgende: „Om det ikke maa blive reskriberet og befalet, 1) at naar nogen Kompagnihandel imellem en Kræmmer eller Kræmmerenke og en Svend, som ikke har udtjent de Svendeaar, som ham efter Lavsartikleme og Privilegier er paalagt, oprettes, de Kontraherende da skulde være forpligtede strax at forevise Kontrakten for Lavets Oldermand og deraf levere vereficeret Kopi, samt at, naar denne Handel supponeres at være pro forma og at Kræmmeren eller Enken kun har laant sit Navn til 10