UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

153 daglig opmuntret, hans Velgærninger gøre os dristige og hans Mildhed forvisser os om Bønhørelse“ . Med Bette kunde Oldermanden 2. Dec. 1791 erklære herom: „Vanvittig Smiger, hentet fra Frode den Frede­ godes Tid, overgaaende til de glade Udsigter, som Be­ vilgen af Supplikanternes Ansøgning i vore Tider vilde aabne for Handelen og vort kære Fødeland, behøver Sandhed ej at besvare, men at Danmarks Konger have helligholdt den Bagt, de indgik med Folket, at de have hellig holdt det Løfte, hver enkelt Mand, hver enkelt Borger blev givet, det er Sandhed, ej Smiger, og det er i Kraft af Kongens Bud og i Medhold af denne Sandhed, at jeg underdanigst form ener, at Supplikanternes Ansøgning ingen Beflektion fortjener“ . Kancelliet resolverede ogaa 11. Febr. 1792, „at det bør forblive ved Anordningerne og de Supplikanterne meddelte Bevillinger“. 9. Jan. 1792 modtog Oldermanden følgende Brev undertegnet af Lavets Medlemmer: Ærbødigst Pro Memoria! Det er unægtelig en af de behageligste Pligter med Taknemlighed at erindre sine Velgørere. Aldrig have vi mere levende følt denne Glæde end nu, da vi skal aflægge Deres Velbyrdighed vor ærbødigste og inderligste Taksigelse for den Omhu, hvormed De nu i en Bad af Aar har vaaget over vore ofte misundte Bettigheder. Især have vi i den senere Tid haft de uimodsigeligste Beviser paa Deres Velbyrdigheds utræt­ tede Iver og Virksomhed for Lavet, hvoraf vi og have høstet de gladeste Frugter. Stedse vil derfor enhver af os med den erkendtligste Glæde yde Dem den Tak, De har saa retmæssig en Fordring paa. Men det er os ikke nok, at vi ene ere besjælede af denne Følelse. Vi ønskede ogsaa at kunne vise vore Efterkommere, at vi ikke have været uskønsomme mod en retskaffen Medborgers Værd. Vore Fædre oprejste forhen en værdig Broder, den afdøde Kommerceraad Titchen et