UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

181 siner, men herimod gjorde Oldermanden 17. Nov. 1820 kraftig Indsigelse, og det ansøgte bevilgedes ej heller. 11. Dec. 1820 gjorde Oldermanden for Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet paany Indsigelse mod Urte­ kræmmernes Handel med Baand og Traad og mod, at de afhændede disse Varer under Navn af Tilgift. Magistraten afkrævede 1821 Oldermanden en Er­ klæring om Nytten af lovbefalede H a n d e l s b ø g e r , hvorpaa denne svarede 16. Feb. 1821: „Det har ofte været Genstand for mange tænkende Mænds Ønsker at kunne holde Optegnelse over deres Udsalg, men alle de, jeg kender, have maattet opgive dette, fordi anstillede Forsøg have vist, at det ikke alene vilde blive et uhyre vidtløftigt Arbejde, men endog uoverkommeligt at fuldføre med Orden i en Detailhandel. Grunden hertil er meget simpel; de fleste Urtekræmmere have ikke større Forraad af Varer end dem, som ere anbrukne og hvoraf de Tid efter anden forsyne deres Butik; de derimod, som have større Forraad og for saa vidt kunne anses som Grosserere tillige, holde vist, i det mindste jeg for min Del, en saakaldet Varebog, hvori hver Vare har sin Konto, men hvorfra afskrives hele Tønder, Foustager, Sække, Kasser osv., hvad enten de udsælges fra Lageret eller derfra udgaa til Forraadskammeret for Butikken; ere Varerne overførte her, da kan Udsalget ikke under­ gives anden Kontrol end den, enhver god Husfader kan give sit Husvæsen. Man kan vel vide, hvad Skuffer, Dunke m. v. af Butiksindretninger kan mod­ tage, men dette er ikke nok ; Skuffer og andre Gæmmer i Butikken modtage ikkun smaa Beholdninger og de udtømmes saa at sige aldrig, fordi man ikke kan vente til det allersidste Øjeblik med at fylde samme, og der saaledes altid er nogen Rest. Skulde man nu holde Varekontoer for Butikken, da blev det nødvendigt, at man hver Gang, Fylding skete, eftervejede Resten i Skuffen og tilvejede Fyldingen. Dette lader sig ej gøre, efterdi, naar nogle Bund sælges, man da først