UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

187 artiklerne emanerede, næppe gaves nogen Glashandler. Urtekræmmerne tro sig derfor ikke alene berettigede til at sælge Glasvarer under enhver Form og Skikkelse, men endog i Skiver eller tilskaarne Buder til Vinduer, og dette sidste bestyrkes derved, at siden Giarmesterne ikke ere Købmænd og saaledes ikke maa sælge Glas, Grossererne ikkun maa sælge i hele Kurve, vilde det ellers være umuligt for den fattige Glarmester eller Haandværker at erholde dette, naar han ej har Evne at købe en hel Kurv eller Kiste. 1822 stævnede The- og Porcellainshandlerkorpora- tionen 6 Urtekræmmere, fordi de solgte Arrak, Sago, St. Croix raa Sukker, Sirop af Sukker samt Salep, hvilken Sag Lavet paatog sig. Politiretten frikendte dog de paagældende Urtekræmmere for Tiltale. Sagen gik derpaa til Højesteret, der 1823 stadfæstede Politi­ retsdommen. Herved blev det slaaet fast, at de al­ mindelige Bevillinger kun gave Handelsret med visse benævnte vestindiske Varer og at Urtekræmmerne vare berettigede til at handle med forskellige Varer, uagtet disse ikke udtrykkelig vare nævnte i Lavsartiklerne. Ved Kancelliskrivelse af 24. Dec. 1822 forklaredes nærmere den Bestemmelse i Forordningen af 23. April 1817, at den Husbonde, der er Skyld i, at hans Dreng ikke har lært, hvad han burde vide, ikke alene skal betale Omkostningerne ved hans Oplærelse, men endog straffes med Bøde fra 100 til 200 Bbd., saaledes, at en saadan Tiltale skal være aldeles privat og maa over­ lades vedkommende Lærling eller hans Værge, efter­ som Udfaldet af Examen ikke godtgør, at Hus­ bonden er skyldig, da Skylden muligvis ogsaa kan ligge hos Lærlingen selv, hvilket maa antages erkendt fra dennes Side, naar ingen Klage føres. Paa Ansøgning fra flere Godsejere erklærede Kan­ celliet 17. Sept. 1822, at det ikke kan tilstedes dem at overdrage Udsalget af de paa deres Gaarde fabrikerede Sveitzeroste til hvem, de ville, men at de kunne faa Bevilling til at have Udsalg ved en bestemt Person,