UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

20 2. De Fremmede, der kom til Staden med Varer, skulde "melde sig hos Oldermanden og derpaa bringe Varerne op paa Kompagnihuset, hvor de kun maatte forhandles de to Tønnedage. Hvis nogen Fremmed solgte til nogen udenfor Lavet, havde han forbrudt sin Frihed til at handle, og de Arbejdskarle, der bortbar Godset, bleve afskedigede. Hvis nogen Kompagni- broder fordristede sig til at medtage nogen, som var udenfor Kompagniet, skulde han straffes efter 4 Lavs­ brødres Kendelse. Naar nogen Fremmed ikke tog sine tiloversblevne Varer med sig bort fra Byen, skulde han lade dem forblive paa Kompagnihuset, hvis han ikke vilde have Varerne forbrudt og yderligere straffes. 3. Lavsbudet skulde hver Tønnedag i rette Tid hente Nøglerne hos Oldermanden og bringe dem tilbage om Aftenen. Han maatte ikke lukke op for nogen Fremmed, førend begge eller en af Kommissarierne vare tilstede. Han skulde forblive begge Tønnedagene hos Kommissarierne for det Tilfælde, at der kunde forefalde noget. A f lønnede Funktionærer var L a v s s k r i v e r e n , der 1694 lønnedes med 100 Sietdaler aarlig, men efter- haanden fik højere Løn. Den første hed C. Krich. Fra Midten af forrige Aarhundrede valgte man sæd­ vanlig en Prokurator, der kunde sætte Andragender og Stevninger i den rette Stil. Dernæst var der et La v s bud , der sædvanlig var en forhenværende Urtekræmmer. Den første hed Bernt thor Biihren, hvis Portræt længe hang i Lavets For­ samlingssal. Han havde i Løn 75 Bdl. aarlig, men da Lavet fik Kompagnihus, fik han fri Bolig, og da det var solgt, Huslejegodtgørelse, og desuden efterhaanden højere Løn. Det varede ikke længe, inden Lavet fik sig et Kompagnihus, thi det gamle var overtaget af Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerne 1690 og Lavet maatte derfor en Tid i en Gaard ved Stranden leje Forsam-