UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

36 om Morgenen tidlig pryglet ham med et Tov, da han laa i Sengen, og derpaa jaget ham ud. Da Oldermanden sendte Folk med Klagen til Johan Mohr, sagde denne: „det er en skælmske Dreng og gør mange Skælm­ stykker, kan og ikke forliges med min P ige“ , og da han nærmere skulde forklare sig, sagde han, at Drengen altid gaar paa Lur efter hans Pige og gør hende al den Fortræd, han kan optænke, og nu vilde han slet ikke have ham længer. Drengens Formynder skrev videre, at saa vidt han kunde fornemme, „vil samme Kvindemenneske tiltage sig altfor stor Kommando og have mere at sige over Drengen end Husbonden selv, ja, som jeg har ladet mig sige, tør og vel paa groveste Maader undertiden Husbonden selv i lige Maader ud­ skælde“ . De stridende Parter stævnedes paany for Older­ manden, men da Mohr ikke mødte, afsagdes den Dom. at han skulde give Drengen en rigtig Afsked og 20 Sletdaler til Kendelse, at han ikke skulde have tjent sin Husbond for Intet i de S 1/2 Aar, han havde tjent, „uagtet det enhver vel er vitterligt, at udi det første ej andet er end Skade, førend han bliver noget lært, og er stor Møje og Umage med saadan en Dreng“ . Her kan medtages en anden lignende Sag: En Dreng hos Isenkræmmer Herman Yinberg blev ogsaa 1698 jaget af Tjenesten for Tjenestepigens Skyld. Han skriver derom, at han havde en daarlig Hals og derfor spyttede paa Gulvet, hvilket frøs om Natten. Pigen sagde da til Husbonden, at hun ikke vilde rede hans Seng mere, og da Husbonden kom op i Kammeret, skændte han, fordi hans Brædder raadnede af den Spyt, „hvilket synes mig, at en Pige ikke bør saa at fly En i Ugunst hos Ens Husbond, saa at Husbond og jeg, siden han den Pige har bekommet, altid have været i Fortræd, sær for et og sær for andet, da jeg for den Bagtalelse gav samme Pige et Ørefigen, dog hun igen- tog; da hun nere i Boden til ham selv og det beretter, og jeg derefter ner gaar i Boen, da Husbond mig tar