UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

37 fat og vil mig i Hovedet slaa, da siger jeg : Husbond, slaa mig ej i mit Hoved, thi jeg har ondt nok deri iligevel, jeg gør mig ingen Svaghed af mig selv, jeg kan paa denne Maner ingenlunde tjene Eder“ . Da siger han: saa gaa Fanden i Vold. Enten maatte jeg da gaa bort eller jeg vilde være slaaet“ . Yinberg klagede derimod bl. a. over, at naar han var ude, havde Drengen „indviklet sig i overflødig Om­ gængelse med Drenge, den ene at opvarte ham med sit Haar at skære og opsætte som Svinebørster, en anden med Kyten og Byten, med Spender og hvis (hvad) andet mig uvidende“ . Kyten og Byten maa være et Spil, ligesom „Spend“, der nu i Kjøbenhavn hedder Klink, men i Jylland Spend; Kyten er et tydsk Ord, der ogsaa hedder qviten, at kvitte, og byten betyder at bytte, det er vel Spil om Knapper. Drengen klager dernæst over Husbondens Mistænk­ somhed og Gnavenhed og siger, at Begyndelsen til det hele var, at han nægtede at bære ud med Pigen af Sekretet paa Gaden, hvilket ingen Kræmmer begærer af sin Dreng. Han led saa meget af Tandpine, som man raadede ham at fordrive ved Tobaksmøgen. „Men Gud hjælpe den, som i hans Tjeneste nogen Svaghed tilkommer, for havde han givet En Klæder paa Krop­ pen, som duede noget for Frost og Kuld, saa havde man vel været samme Sygdom foruden; han skulde ej kunne nægte, at det er jo D /2 Aar siden han gav mig et Par Hoser, han ingen Tider har givet mig noget Par Sko andre end hans afkastede Tingester, som jeg maatte gaa og sluife udi, han ej har givet mig noget Stykke Lintøj enten for Hænder eller om Hals mere end 4 stakkede daglige Klude; jeg tidt har været helt nød­ lidende for Skjorter og engang, jeg nogle begærede, da lod han tage et groft Blaargarnslagen itu og lod gøre 2 Stykker af. Alt hvad jeg skulde have lidt folkelig enten paa Fødder eller andet smaat Lintøj, det maatte mine Forældre alt forsyne mig med, som han sig dog har forskrevet til. Hvad de andre Klæder