UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

38 angaar, have de været saa slette, som de have kunnet, og ej nogen Tid et Stykke har bekommet end det, som han selv har taget den bedste Styrke af paa begge Sider, og siden skulde holde længer for mig end for ham.“ Disse Sager tyde ikke paa, at det har været be­ hageligt at være Dreng i de Tider. 23. Juni 1696 indgav Oldermanden følgende Klage til Politimesteren. Da Lavsskriveren Krich Dagen i Forvejen var paa Kompagnihuset og det var Tønnedag, paa hvilken de Fremmede havde aabent og forhandlede deres Yarer, gik han op paa en fremmed Nurnbergers Kammer. Derind kom da en Brabander, som havde sit Kammer bag i Gaarden med Glas i, men da det var hans første Tønnedag og han intet havde solgt, smældte og skældte han, især over Oldermanden, kastede sin Hat paa Jorden, stampede med Fødderne og saa meget bister ud, gjorde „adskillige gale Miner med Munden og Ansigtet, saa man fast havde maattet blive baade angst og bange“ . Krich søgte nu at stille ham tilfreds og at faa ham til at gaa hjem og lægge sig, da han var drukken, eftersom det var hans gamle Vane, at han altid gik fuld, men han blev endnu værre, skældte alle Indbyggerne og Nationen for Bankerotterere og Bedragere, „saa og den højeste for en Bedrager“, og da Krich foreholdt ham dette og spurgte, hvem den højeste Person var, skældte han Krich ud for en Hundsfot, og da ingen ærlig og brav Mand kan taale saadan Skimpf eller Spot, gav Krich ham et Slag over Nakken med sit Spanskrør og gik bort, men Brabanderen fulgte efter ham og bad ham om at glemme, hvad der var skeet, saa Krich med Nød og Næppe kom ud af Bag­ porten. Da han og en Lavsbroder en Times Tid efter kom op paa Kompagnihuset, kom han igen, begyndte paany og sagde bl. a., at Hans Majestæt havde for­ skrevet ham fra Braband, og da man ønskede at se denne Forskrivning, svarede han, „at det var ham i Kallebo, som var ligesaa god som Kongen, hvilket da

i