UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

47

Pæl Vin til Mad og for et Par Skilling Brændevin, da de Fleste købte Varerne hos dem og kun faa af dem vare interesserede i Skibsparter og kunde faa Retour tilbage fra Frankrig. Vinhandlernes Oldermand gjorde gældende, at hvad det angik, at Urtekræmmerne fra Arilds Tid havde solgt Vin og Brændevin, kunde det vel være Tilfældet, „thi da gjorde enhver snart, hvad de vilde, og ej agtede nogen Politi“ , men siden Kongen havde skikket en Politi og visse Ordning, ere de gamle Inkonvenienser og selvtagne Vedtægter bievne afskaffede. Urtekræm­ merne selv spare ikke, naar de kunne opspørge nogen, der handler med deres Artikler, at straffe dem stricte efter Bogstaven, hvorfor Vinhhandlerne mene, at Politi­ mesteren bør forbyde Urtekræmmerne at udsælge og tappe i deres Huse, „men hvad de behøve til Lutten- drank eller Lemonade eller Brændevin til at destillere Aqvaviter, afdisputere vi dem ikke“ . Urtekræmmerne svare hertil, „at i forrige Tider havde Gud og beskikket Landet og Staden med Øvrig­ hed, hvorved Politien da var, og levede Urtekræmmerne og Sukkerbagerne saavel som Vintapperne meget vel foruden nogen Fortrydelse i nogen Maader paa begge Sider, og var da mere Næring ved begge Professioner end som nu“ ; „at han siger, det vi med vores Lov alt udi god Stand og Rolighed ere komne, var vel at ønske, det saa var, hvilket daglig hos dem selv udi Vinhusene anderledes ses, hvad Indpas Sukkerbagerne alene sker med Omløben af Sukkerbrød, Makroner og deslige foruden anden Omløb med Urtekram udi alle Huse“ . „De misunde og ville forbyde os dog den ringe Næring, som vi med en Pæl Vin og et Par Skil­ ling Brændevin til Hjælp til Brødet til Hustru og Børn kunne have i disse besværlige Tider, der vi dog med Stiltiende tilse alt det, de gode Vintappere imod os og vores Profession gøre, som ligesaa vel stridigt er, om man derpaa tale vil. H. K. Majestæt har allernaadigst forundt os udi vores Lavsartikler at maa sælge The,