UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

72 Fornyelse og Approbation saavel som den derved ag­ tende Søgning højlig behøver Talsmænd og Rekom- mendation“ . Der blev altsaa givet Magistraten 10 Rdl., Raadstueskriveren 4 Rdl. og Betjentene 2 Rdl., hvilke Penge førtes til Udgift uden Bevis. Paa samme Møde vedtoges det efterhaanden at indkalde alle Lavsbrødre, „dels for dem at bekendtgøre de Mishandlinger imellem dem selv med Omløbere“ og dels forat indhente Oplysninger af dem. Da der var nedsat en Lavskommission, til hvilken Lavene kunde indsende deres Besværinger, indgav dette Lav 24. Jan. 1731 en Ansøgning til Kongen, at Lavsartiklerne i Tidernes Løb ere bievne svækkede ved kgl. Benaadninger og Befalinger om at indtage „ulærde og uberettigede Personer“ i Lavet, „og som dette forhen anselige og nu fast for meget nødlidende Lav paa ingen anden Maade er at hjælpe“ , saa bad man Kongen om Stadfæstelse paa Lavsartiklerne, men med følgende Forandringer: 1) Man bad ikke om at ophæve de Privilegier, der vare givne til enkelte Personer, men kun om, at de Privilegerede bleve forpligtede til at underkaste sig samme Bestemmelser som Lavsbrødrene og give Bøder, hvis de solgte til Omløbere, og at Ingen herefter maatte benaades med Privilegier. 2) At Ingen uden Sukkerbagerne maatte handle med Kon­ fekturer, og at Raffinaderierne ikke maatte sælge i Partier under 20—25 Pd. af en enkelt Sort. 3) At Salt maatte være indbefattet i de Varer, som det var dem tilladt at handle med. 4) Foruden Groshandlerne lode ogsaa andre Købmænd forskrive store Partier Varer, som de vel undertiden tilbød Lavet, men til saa høj Pris, at Ingen kunde købe, eller ogsaa passede de den Tid, da Lavet var forsynet, og solgte da til hvem, dem lystede, og fordristede sig endog til at publicere deres Varer i Aviserne. Man bad altsaa om, at det blev alle andre end Groshandlerne paalagt at oplægge deres Varer paa Kompagnihuset. Førend nogen fik Tilladelse til at indføre Varer fra Toldboden, burde han derfor

Made with