UrteIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

75

Privilegierne af 1693, thi Hørkræmmernes Privilegier af 1722 give disse Eneret til denne Handel. Sagen endte med, at Urtekræmmerne forpligtede sig til at ophøre med Salthandelen, imod at Hørkræmmerne lode Sagen falde. I Jan. 1733 indgav man derefter et Andragende til Kongen forat forestille, hvor vigtigt det var, at Urte­ kræmmerne handlede med Salt. „Det er den fattige Borger og gemene Almue, Civil- og Militær-Etaten, Daglønnere og Andre, som nu i Mængde ved Byg­ ninger og andet Arbejde befindes, umuligt, for ikke at hindre eller sinke sig fra deres Arbejde, at gøre noget Køb førend Aftenen og Baglønnen er fortjent; da er Saltet at faa i vore Boder endog for halve Skillinger, istedenfor at Hørkræmmerne holde deres Boder lukkede, tør derudi, for Ildsvaade at forekomme, ej aabne ved Lys, og desuden sælge de ikke konform med de fattiges Yilkaar og Formue udi smaat og lidet. Hernæst bo Hørkræmmerne enten under Børsen eller oppe ad Tor­ vene i Byen og tvært imod deres Majestæts Søfolk saa vel som de Fleste af Soldatesqven tilligemed den fattige Borger udi Nyboder, Kristianshavn og omlig­ gende Gader og Stræder, der vores Boder dog ere og befindes, at den Fattige saaledes uden at gaa hele Byen igennem ved os med Salt kunde blive betjent, og endelig falholdes i Hørkræmmernes Boder intet til Føde uden denne ene Species, da det dog er os aller- naadigst bevilget at handle med alle andre Sorter, til Livets Ophold behøves, og derfor uomgængelig fornø­ dent Salt tillige hos os maatte være at faa“ . Desuden vilde Major Fursmans Saltraffinaderi lide stort Tab, og Folk vilde søge de Urtekræmmere, der boede nærmest ved Hørkræmmerne, hvorved en stor Del vilde blive ruinerede. Lavet bad sluttelig om Stadfæstelse paa sine Privilegier. Det viste sig ogsaa, at alle Urtekræmmerne til­ sammen solgte omtrent 450 Tdr. Salt aarlig.