545388871
A f Set. Andreas Kirkes historie
Der var engang
I 1556 henlå kirkegården uden for Nørreport i en forfærdelig forfatning. Den var anlagt i peståret 1546 som en assistenskirkegård for byens tre sogne kirker Vor Frue, Helligånd og S. Niko laj, der i fællesskab havde bekostet at få den anlagt og som også delte udgif terne til dens vedligeholdelse. Det var nu så som så med vedlige holdelsen, for hen ved ti år senere var den ”ødde och wordineridtt”*, som Mester Lavrits Madsen Bøssestøber skriver i sin indberetning, og det skal nok være rigtigt, for kirkegårdens vedli geholdelse sorterede under ham. Som en af Københavns hæderligste og mest ansete borgere var han rådmand i byen og tillige kirkeværge for Vor Frue Kirke, som dengang hørte under Københavns Universitet, og som sammen med S. Ni kolaj Kirke, Helligåndskirken og Trini- tatiskirke (Helligtrefoldighedskirke) ud gjorde byens hovedkirker. Mester Lavrits Madsen Bøssestøber, der døde i 1570, var altså en betydnings fuld mand, som på et tidspunkt efter 1559** greb gåsefjeren og skrev en kort beretning om kirkegården og kapellet uden for Nørreport. Skriftet må nok forstås som et forsvar over for de an greb, han blev udsat for, og som dre jede sig om, at han som kirkeværge ikke havde passet kirkegården ordentligt. Han fortæller selv på sit jævne og li gefremme dansk, at Kong Christian den
3. ofte forlod byen ad Nørreport, når han skulle til Esrom og Helsingør eller når han skulle andre steder hen***, og at han med stor utilfredshed havde set, at der gik får og køer på kirkegården uden for Nørreport. Kongen kaldte der for kirkeværgerne fra Vor Frue Kirke op på slottet og pålagde dem, og det vil frem for alt sige Lavrits Bøssestøber, at sætte et plankeværk op omkring kirke gården, så den kunne være en værdig plads til kristne menneskers begravelse. Plankeværket kom op, men kirkegår den og dermed plankeværket måtte ud vides da en ny pestepidemi i 1564 gik over byen, og der blev mangel på be gravelsesplads. Graverne fra byens kirker måtte selv sørge for, at de døde kom i jorden på den nye kirke uden for Nørre Port, hvor arbejdet i et pestår langt oversteg, hvad den faste graver, der var blevet ansat i 1562, kunne klare. Situationen gav an ledning til mange klager som Lavrits Bøssestøber måtte tage sig af, og som blandt andet førte til, at han Fik kongen til at bestemme, hvor dybt ligene skulle i jorden. En gruppe Dannekvinder henvendte sig til Lavrits og bad om, at der måtte blive rejst et kapel på kirkegården, så * Øde og uordineret (Uordentlig). ** Skriftet må være udfærdiget efter Chr.3’s død 1559 (kongen omtales som salig) og inden MLMB’s død 1570. *** Ehuortt hans Nåde haffde Løst att dragge (hvor han nåde havde lyst at drage).
4
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker