545388871

A f Set. Andreas Kirkes historie

Der var engang

I 1556 henlå kirkegården uden for Nørreport i en forfærdelig forfatning. Den var anlagt i peståret 1546 som en assistenskirkegård for byens tre sogne­ kirker Vor Frue, Helligånd og S. Niko­ laj, der i fællesskab havde bekostet at få den anlagt og som også delte udgif­ terne til dens vedligeholdelse. Det var nu så som så med vedlige­ holdelsen, for hen ved ti år senere var den ”ødde och wordineridtt”*, som Mester Lavrits Madsen Bøssestøber skriver i sin indberetning, og det skal nok være rigtigt, for kirkegårdens vedli­ geholdelse sorterede under ham. Som en af Københavns hæderligste og mest ansete borgere var han rådmand i byen og tillige kirkeværge for Vor Frue Kirke, som dengang hørte under Københavns Universitet, og som sammen med S. Ni­ kolaj Kirke, Helligåndskirken og Trini- tatiskirke (Helligtrefoldighedskirke) ud­ gjorde byens hovedkirker. Mester Lavrits Madsen Bøssestøber, der døde i 1570, var altså en betydnings­ fuld mand, som på et tidspunkt efter 1559** greb gåsefjeren og skrev en kort beretning om kirkegården og kapellet uden for Nørreport. Skriftet må nok forstås som et forsvar over for de an­ greb, han blev udsat for, og som dre­ jede sig om, at han som kirkeværge ikke havde passet kirkegården ordentligt. Han fortæller selv på sit jævne og li­ gefremme dansk, at Kong Christian den

3. ofte forlod byen ad Nørreport, når han skulle til Esrom og Helsingør eller når han skulle andre steder hen***, og at han med stor utilfredshed havde set, at der gik får og køer på kirkegården uden for Nørreport. Kongen kaldte der­ for kirkeværgerne fra Vor Frue Kirke op på slottet og pålagde dem, og det vil frem for alt sige Lavrits Bøssestøber, at sætte et plankeværk op omkring kirke­ gården, så den kunne være en værdig plads til kristne menneskers begravelse. Plankeværket kom op, men kirkegår­ den og dermed plankeværket måtte ud­ vides da en ny pestepidemi i 1564 gik over byen, og der blev mangel på be­ gravelsesplads. Graverne fra byens kirker måtte selv sørge for, at de døde kom i jorden på den nye kirke uden for Nørre Port, hvor arbejdet i et pestår langt oversteg, hvad den faste graver, der var blevet ansat i 1562, kunne klare. Situationen gav an­ ledning til mange klager som Lavrits Bøssestøber måtte tage sig af, og som blandt andet førte til, at han Fik kongen til at bestemme, hvor dybt ligene skulle i jorden. En gruppe Dannekvinder henvendte sig til Lavrits og bad om, at der måtte blive rejst et kapel på kirkegården, så * Øde og uordineret (Uordentlig). ** Skriftet må være udfærdiget efter Chr.3’s død 1559 (kongen omtales som salig) og inden MLMB’s død 1570. *** Ehuortt hans Nåde haffde Løst att dragge (hvor han nåde havde lyst at drage).

4