545388871

kongen at skrive endnu et brev om sa­ gen to år efter det første brev kommer af, at det kneb med at få kirkebyggeriet i gang eller rettere at finde ud af, hvor­ dan man skulle få det finansieret. Kirken skulle være at betragte som en filialkirke af Vor Frue Kirke og der­ for bekostes af Vor frue kirkes midler. Men professorerne ved Universitetet, der ejede Vor Frue Kirke, mente, at det var rimeligt, at byen deltog i bekostnin­ gen, hvad byens vise fædre sagde nej til under henvisning til, at de ikke var nævnt i kongens brev om kirkebygge­ riet. Så fandt professorerne på, at man kunne bruge den gamle "kirkebygning”, der var et solidt bindingsværkhus, ved at skalmure den og eventuelt bygge et kapel til, så meget desto mere som der allerede fandtes både stole og altertavle i den gode bygning, som det under alle omstændigheder ville være synd at rive ned. Men murermesteren sagde nej. Hvis kongen havde beordret, og Universite­ tet havde bestilt en "evigvarende Byg­ ning”, så kunne han ikke løse opgaven, medmindre det blev en helt ny grund­ muret bygning, og sådan blev det med tårn og det hele. I december 1624 gav Christian 4 et hus, der lå lige ved kirkegården, til em­ bedsbolig for præsten. Ejeren Peder Iversen var død uden at efterlade sig arvinger, og ejendommen var derfor til­ faldet kongen. Få dage før kongen i 1625 drog af sted med hæren på det ulyksalige krigstogt i Tyskland, nåede han at udfærdige tre breve om den nye

man kunne komme indendørs, når man ved begravelserne skulle høre de ofte lange ligprædikener, som dengang var skik og brug. Lavrits Bøssestøber gik fra byens råd til kongens råd med sit andragende og fik til sidst udvirket, at der med støtte fra byens kirker blev bygget et kapel, som efterhånden overgik til at være sog­ nekirke for den nye bebyggelse, der skød op omkring kirkegården. På et kort over København fra 1815, som nok er det ældst kendte kort over byen, kan man se kirkegården og ka­ pellet omgivet af plankeværk og træer. Fra omkring 1600 voksede en egent­ lig forstadsbebyggelse frem, og nogle større institutioner flyttede fra byen her ud, og da kongen, Christian 4, under Kalmarkrigen den 24. april 1612 befa­ lede magistraten at indrette et hospital til de sårede soldater, købte man et hus ved siden af den nye kirke uden for Nørreport. Efterhånden var der bosat så mange mennesker i forstæderne Vesterbro og Nørrebro umiddelbart uden for byens volde, at kongen i et brev skrevet på Kronborg 1623 beor­ drer, at der skal bygges en kirke på kir­ kegården uden for Nørre Port. Den skal være sognekirke for de folk, som bor i forstæderne, så det ikke er nødvendigt for dem at søge ind til Vor Frue Kirke i selve byen, hvor der ikke er stolestader nok, og hvor de derfor forsømmer prædiken ”naar de kommer udi Byen, og saare slaar sig til Drik og Sværm”, som der står i et andet brev fra kongen fra 1625. At det var nødvendigt for

6