S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

’’forestaae. Hvorfor hail skal constituerca ét Salarium paa sig og en fornoden ’’Tiener.” Men, er der end ikke begyndt paa denne nye Communitetsbygning, for i Aaret 1643, saa blev dog, skiondt den opfortes af Grundinuur5), Arbeidet frem­ met med saadan Iver, at den allerede mod Slutningen af dette Aar var aldeles færdig0). Med Hensyn til Omkostningerne vides blot, at disse i Sommeren 1643 havde medtaget 7000 Rdlrd). Angaaende Forandringer og Reparationer, der rimeligviis have fundet Sted ved Communitets-Rygningen i det Folgende af Tidsrummet, raaatte de fornodne Oplysninger, uden Tvivl, nærmest ventes i Communitets-Arkivet, hvor Tiden ikke haver tilladt at anstille Eftersogelser desangaaende. Af Consistoriums Ak­ ter kan allene Folgende meddeles, der dog ved de længst forsvundne og os ubekiendte Omgivelser, hvortil der tages Hensyn, er, i det Hele, temmelig ufor- staaeligt: 7 1683 , 21. Julii: ’’Procurator templi B. Virginis Vindingius paatog sig af ”Vor Frue Kirkes Midler at opbygge Exspectantz-Huset , Kirken til Nytte, og ’’deraf at give til Communitetet , fra Michelsdag fdrstkopimende beregnet, aarli- ”gen til Jordskyld 10 Slettedaler, og er bevilget en Bagdor ud til Studiigaarden, ’’hvilken dog Den, som i Huset boer, ikke maa bruge til nogen Ureenlighed el- ”ler andet, saafremt den ikke skal igien tillukkes, og desforuden at Bygningen ’’saaledes laves, at ikkun ,det nederste Yindue af Communitetet udgaaef, og i ’’dens Sted Doren t i l Communitetet derhen forflyttes, saavelsom en beqvem ” Trappe til Indgangen under Fortæk forfærdiges, paa Kirkens Bekostning, ’’hvorimod Communitetet skal forpligt være, den nu sig der befindende Ureen- ’’lighed at lade bortfore og Grunden forbedre.” ■ Studiigaardens nordre Lætigde jndtoges, for stiirste Deel, af den, under Navn af Consistorium endnu bekiendte Bygning. Dette var den eneste Deel af den ældste Universitetsbygning og folgelig af de roeskildske Biskoppers gamle Sæde, der henstod væsentligen uforandret, da alt det ovrige i Lobet af det 17deAar- hundrede maatte give Plads for Tidens Fordringer; af Hoiskolens hele Lokale skaanedes ene disse lave Mure illdebrandenel728 og 1807. Som Middelpunktet for Universitetets Bestyrelse og- for den hele akademiske Virksomhed, igiennem tre Aarhundreder, haver derfor denne fordringslose Bygning en Ærværdighed og en historisk Betydning, der med Foie bestemte Hoiskolens Foresatte til, efter en v v hensigtsmæssig Forandring og Forskiiinnelse, endnu at lade den udgiore en Deel af vort nye UnivérSitetsanlæg, og saaledes, ei blot for Erindringen, men ogsaa for Oiet, lade den vedligeholde Forbindelsen mellem den svundne og nærvæ­ rende Tid. Paa den store Sal i denne Bygning holdt det akademiske Senat, eller Rec­ tor og Professorer, sine regelmæssige Forsamlinger, i de mangehaande, JJniversi- : : <>• '

b) Wolffs encomion S. 346. c) Indskriften paa den nye Bygning havde Aarstallet 1643; Resenii Inscr.. p. 250.

d) 1644, 28. Febr. ved Forhandlingerne i Consistorium, angaaende et Brev fra Kongen om Pcnge- hielp af Professorer, Præsier og Andre under geistligt Forura henhorende, i Anledning åf Krigen, yttrede Th. Finke: ” at hvis rede Penge han havde staaendes, ere udi Sommer udlagde (nemlig "over iOOO Itdlr.) til Communitetsbygning, og haver i deres Sted endnu ikke bekommet eller veed "at bekomme paa denne Tid en Skilling af Studenternes Penge, endog endnu dagligen storo Po- "ster til Udgift beliovcs."