S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

• '

35 ,

Grunde ikke have fundet en saadan Flytning tilraadelig, og Consistorium forblev altsaa, hvor det var. Derimod findes Spor til at dets Lokale, Tid efter anden, haver modtaget forskiellige Udvidelser, Forandringer og Reparationer. Formo­ dentlig er noget Sahdant foretaget omtrent paa samme Tid, som det nye Collegium blev opfort, og ved samme Ledighed kan da Christian d. 4des Chiffer med Ind­ skrift: domus consistorialis Regiæ Academiæ haf/iiensis , være bleven anbragt over Doren. Efter Thomas Finkes Ddd 1050 erholdt Consistorium en Udvidelse med et Kammer og et Gaardsrum, som tilforn havde tilhort Communitetet *). 1696 bleve atter et Par Værelser indrettede til dets Fornodenhed“). Hovedrepa­ rationer synes at have fuhdet Sted i Aarene 1661 og 1667-68“); sidste Gang er­ holdt det en ny Trappe og en ny Parade, ved hvilken Leilighed Frederik d. 3dies Navn blev anbragt oven over hans Faders x). Angaaende de Forandringer og Forbedringer, som maaé have fundet Sted ved denne Rygning, i Begyndelsen af Christian den 5tes Regiering, hvilke denne Konges Chiffer med Aarstaliet 1671 paa Muren ved det forste Vindue lader formode, haves derimod ingen bestemt Underretning^). 1 r - Vi kunne ikke forlade Consistoriums-Bygningen, uden at kaste et Blik paa en Indretning, som i flere Henseender stod i en ndie Forbindelse med hijn, nem­ lig de akademiske Fængsler . Christian den 3dies Fundats¡, som fastsætter, at Studentere, der omNatten bleve grebne ved Politie-Uordener, næste Morgen skuidé fremstilles for Rector til Bevogtning og Strafs Lidelse (p, 124), synes at forud­ sætte, at der allerede dengang maa have været et eget Fængsel for Studenterne; ligesom ogsaa det til samme Tid erholdtn betydelige Jordegods, med Jurisdiction, lader formode et lignende bestemt for Universitetets Bonder. Imidlertid er det dog forsti Aaret 1604, at Consistoriums Forhandlinger omtale to saadanne Fængs . ” den litlen afdeelte Gaard under Consistorii' nordre Vinduer , at det tilsammen maa höre til Consi- ’’storium efter D. Th. Finkii Död.” t) 1656, 16. Jan. (jfr. foreg. Anm.) 18 Oct. ’’Rector (Jac. Knudsen) gav tilkiende, at Hans Mule (Oeco- ’’nomus ved Communitetet) havde hegieret Loftet over Auditorium (i det nye Collegium?) til Klæ- ” dcr at törre. Professores ineente, at Nögelen kunde ikke II. Mulevel overlades, haade fpr Ta- . ”gets Brostfældigheds Skyld , saa og for den Bulders Skyld, som tidthores, Rector lovede at tale med Cancellario, hac oecasione, om det og det andet ” Rum omkring Consistorium og det lidet hosliggende Gaardsrum.” 1675, 21. Aug. ” Vinding paatog ” sig at ville lade forfærdige., Dören til Consistoriigaarden og et Stakitværk paa begge Sider, hvor­ a f den halve Deel skal betales af Communitetet og den anden halve Deel ’’singe Tiendes Indkomst, hvis ikke, da af Fisco.” u) 1696, 7. Nov. ’’Blev sluttet, at de to smaa Kamre næst v,ed Consistorium skulde indrettes, detene ’’og ¿TTfrste med et stort Vindue, hvor Parterne, som fra Retten blive, udviste, kunne blive, og ” det mindre til et Breve-Kammer .’’ v) 1661, 24. Ju lii: ’’Rector gav tilkiénde, at Consistorium og Anatomiehuset ere meget brostfældige. ’’Professores svarede, at saasnart Penge kommer ind, skal hielpes derpaa.” 1667, 27. Ju lii: ’’Bleve ’’bevilgede Mag. Rectori (Math. Foss) de gamle graae Stenej som ligge uden for Consistorii Dö- ’Iren , og haver været brugt til den gam le Consistorii T rapp e, til at forbruge udi hans Residentses ” Bygning.” x) 1668, 9.>Ma,ii: ’’Proponerede Rector om Faciaten af Consistorii Hnus at lade staffere uden paa og ’’sætte Hs. Kongl. Maj. Navn med Kronen og Aarstaliet forgyldt uden paa, hvilket samtlige Pro- ’’fessores vare tilfreds med.” » , y) 1672, 9. Nov. ’’Blev bevilget Rectori (M. Jörgen Eilersen) de hugne Stene, som var Skorsteen paa ’’Consistorio, forend den nye Kakkelovn blev sat, at han dem maatte lade opsætte udi sin Residents ”i St. Pedersstræde, hvor det beqvemmeligst skee kan.” At denne nye Kakkelovn maa, efter den ældste, for ikke mange Aar siden endnu i Jylland brugelige Maade, have været sammensat af Kakkeler eller brændte Leerkar- (s. Vid. Selsk. Ordbog og Molbechs Dialectlexikon), kan sluttes af A. C. ved 12. Dec. 1691, hvor det hedder: ” at Potterne skulde nedtages af Consistorii Kakkelovn, ” og siden mod nye Plade, Tud og Rör indret-tes.” ’’putationes holdes.

naar Lectionerog Dis-

af Rectore, udaf Tos-

\

Made with