S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

37 syn hertil kan endnu anfores, at Pedellerne, naar de skulde arrestere en Student, og denne vægrede sig ved at ”indgaae in carcerem”, som det hedder, havde at forevise ham et Slags akademisk Politietegn, nemlig en Metalhaand paa et Træe-* skaft6). / , " ■ ■ 7. : ' Efterat have betragtet alle de Bygninger, som indsluttede den saakaldte Studiigaard, torde det ikke være uinteressant, endnu at henvende Opmærksom­ heden paa et vigtigt videnskabeligt Anlæg, som uden at kunne henfores til de akademiske Bygninger, dog stod i nær Berorelse med disse og var beliggende paa Universitetes Grund — den ældste botaniske Hauge . Christian III. havde, ved Fundatsen af 1539, skienket en Grund, norden for Studiigaarden, ud mod daværende Skidenstræde (nu Krystalgaden), hvorpaa Vor Frue-, Nicolai- og Helliggeistes-Kirker skulde lade opfore Boeliger for En­ kerne efter deres Præster. Men, da denne Betingelse aldrig blev opfyldt, og Kirkerne, desuden bedre fandt deres Regning ved at give Enkerne Huusleie, blev i A. 1600 denne Grund af Christian IV. lagt til en, tæt op til det nye Colle- gium paa jsamme Tid opfort Professor-Residents0), med tilfoiet Bestemmelse, at der skulde ”ligge og bruges en Hauge til formeldte Residents, hvori kunde ym- ”pes og plantes synderlige Simplicia, og skulde den Professor, som i formeldte ’’Residents bliver boendes, dermed have Opseended).” Denne Residents on- skede Universitetets daværende Rector, Prof. Medicinæ Andreas Christensen, at erholde og forpligtede sig til i Fremtiden at ’’plante der en hortum medicum.” Yist nok havde han ogsaa som Lægekyndig, paa Grund af Haugens Bestemmelse, nærmest kundet giore sig ITaab om dette Ónskes Opfyldelse. Men daværende Præst til Helliggeistes Kirke M. Jonas Jacobsen Venusinus, som samme Aar var ble­ ven Professor Physices, og synes at have staaet i personlig Yndest hos Kongene), blev tillige udnævnet til at nyde Residentsen. Denne, med tilhorende Hauge, opteredes nu i Fremtiden stedse efter Senium consistoriale, og kom derved ofte til Besiddere, der ikke, som O. Worm, R. Bartholin eller Frankenau, havde no­ gen videre Interesse for Haugens videnskabelige Bestemmelse, og for hvem Ved­ ligeholdelsen af dens botaniske Deel altsaa var kim en Byrde. Yel tillagdes, ved den forandrede Universitetsfundats af 1621, den overste i det medicinske Fa­ cilitet, som skulde foredrage Botaniken, tillige et Slags Opsigt eller Ephorie over Haugenf), men dette synes ikke at have virket synderlig til dennes Fremme ff); b) Dette Tegn (manus consistorialis), som er afbildet i Resens haandskrevne Atlas, er vel den eneste af vore‘ akademiske Oldsager, som Ildebrandene 1728 og 1807 have skaanet; efter at det .hidtil har været opbevaret paa Consistorium, er det nu overleveret'i Universitets-Rectorens frem­ tidige Værge. c) 1619, 16. Jan. ’’Blev samtykt, at Rector (Casp. Bartholin) og D. Thomas Finkius maae selv for- ’’liges om den Residents ved Collegium , og D. Conradi (Kort Axelscns) Residents, som han nu til ’’Paaske skal overgive.” Senere havde Thomas Casp. Bartholin denne Residents; Romus anató­ mica , p. 49. d ) S. Kongebrevene desangaaende bag efter Rottbólls Afhandling i Vid. &. Shr. X. S. 463—65. e) Denne Mand, forst Præst, derpaa 1600 Professor i Physiken, 1602 Prof. Eloqv. og Histor. samt kon­ gelig Historiograph, fulgte 1606 med Kongen paa Reisen til Engelland og blev 1607, ligesom hans Formand i Historiograph-Embedet N. Krag, Forstander i Soroe; han dode 1608. jfr. Vindingii Acad. -, hafn. p. 201. Rottbdll anf. St. S. 408. 464. f) Nyerups Univ. Annaler S. 58. g-) 1630, 24 Febr. ’’Protesteret D, Wormius, at hvo der fik Sal. D. Caspars (Bartholins) Residents, ” han skulde holde Hangen efter K. Maj. Brev vedlige med raris simplicibus , paa det han kunde ’’undertiden fore sine Auditores derind, eftersom han nu læser de plantis.” I.hans Vita foran hans Epp. p. XXVII. roses Worm for den Iver, hvormed han havde taget sig af denne Hauge. 10