S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

39 Bygningernes Vedligeholdelse og, efter Omstændighederne, deres Udvidelse, skulde bestrides (p; 95. 120). Men det er let at indsee at, skiondt Universitetsbygnin­ gerne ifolge Christian d. 3dîcs Fundatser vare og formodentlig vedbleve at være skattefrie0), maatte dog hine Fonds være utilstrækkelige, naar Talen blev om no­ get betydeligt Foretagende; derfor blev i foregaaende Tidsrum Commuhitetet opfort paa kongelig Bekostning, og i nærværende reiste sig Christian den 4dea nye (Kollegium, for en Deel ved Hielp af Paalæg paa begge Rigers Kirker og Ka­ pitler, Anatomiekammerét paa Communitetets, endelig Naturaltheatret, deels paa Communitetets, deels maaskee paa nogle siellandske Kirkers, ja endog paa privat Godgiorenheds Bekostning. Stôrre Vanskelighed synes disse Bygningers successive Vedligeholdelse og nodvendige JReparation at have medfort, hyorpaa ogsaa det Foregaaende fremby- der ikke faa Exempler. Ingen bestemte Fonds vare henlagte dertil; man maatte derfor hielpe sig enten med Forskud af Vor Frue-Kirke p ) , eller med Studiiskatten, som da ifolge et Rescript af 24. Jan. 1699, . der nedenfor skal meddeles, nærmest var henlagt til Professor-Residentsernes Vedligeholdelse; undertiden tog man sin Tilflugt til Communitetet, eller — skiondt kun i enkelte Tilfælde — til det aka­ demiske Fond. Mén at Communitetets Bestyrelse ikke altid var redebon til at yde saadan Hielp, kan man slutte af Folgende i A. C. for 3. Dec. 1634: ”Propo- ”nerede D. Caspar Brochmann, at eftersom baade Consistorii, saa og anden Uni­ versitets Bygning skal holdes vedlige, og Præpositus Communitatis nogle Gange ”havde andraget, at Taget paa, Regentsen var saare brostfældigt, og dog intet si-' ”den den Tid skulde været bedret derpaa; hvortil D. Finkius tanqvam Oecono- ”mus regius svarede, at han siden den Tid havde skaffet Tagsteen til Regent­ t e n s Forbedring. Hvad Consistorii Loft var anlangendes, havde han ikke ”brugt det i nogle Aar, ei heller begierede han det at bruge herefter; hvorfor ”han ei heller vilde være forpligtet at holde Taget vedlige.” Naar Fiscus, el­ ler som det kaldtes ^Universitetets egne Midler” skulde bestride Udgifterne, maatte nodvendige Reparationer derfor undertiden udsættes, indtil der kom Pen­ ge i Kassen?). For at bringe en Ubetydelighed, saasom et Stakitværk med Dôr i Stand, maatte Communitetet tilskyde den ene Halvdeel og en Universitets- Tiende eller ogsaa Fiscus den anden (A. C. 1675, 21. August), og for at skaffe Jernstænger i Vinduerne paa et Auditorium, maatte baade Regentsen og Wal- kendorphs CoHegium laane de fornodne Reqvisiterr). Undertiden besluttede der­ for Consistorium en eller anden nôdvendig Reparation, uden nærmere at be­ stemme, fra hvilken Kilde Udgifterne derved skulde afholdes; rimeligviis fordi man, selv ikke i Forveien kunde bestemme det. Saaledes vedtoges blandt andetø d. 14. Julii 1634, at ”Academiæ Bygning, i Sonderlighed Taget, Vindtier og Væg- ”gene skulde flyes; saavelsom Bibliothecæ Trapper, Vinduer &c. og det, for hans o) P. 123. ’’Locus scholæ cum doraibus ejus et habitationibus — — maneaut in perpetuum in ca ■ ' ’’libertate et immunitate, qvæ hactenus sub Canonicis aut aliis- fuerunt.” Dette gientages i C .B ar- ”tholini Or. de ortu et progressu &c. Academiæ. 1619. fol. b. 4. p ) Efter en Optegnelse af H. Gram fra A. r729. g) 1661, 24. Ju lii: ’’Rector gav tilkiende, at Consistorium og Anatomieliusct ere meget brostfældige. Proff. svarede, at saasnart Penge kommer ind, skal hielpes derpaa .” r) 1660, 1. Marts: - ’’Blev talet om nogle Jernstænger udi iiiferioris Auditorii Vinduer ud til Kirke- ’’gaarden at sætte, efterdi befindes deres Usikkerhed det at udkræve, og dertiPat kunne laancs af ’’Regentsen nogle gamle Vinduers Stænger, som der nu ikke bruges, saavelsom et stort ubrugeligt ’’Stykke Jern, som in ædibus Walkendorphianis findes, om det fornoden gidres. Hvilket kan paa ’’begge Slæder erstattes, naar Behov gidres.”