S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

41 At Consistorium undertiden ogsaa var betænkt paa, af Universitetets egne Midler at bidrage til Vedligeholdelsen af saadanne akademiske Bygninger uden for Studiigaarden, som manglede de dertil fornodne Hielpekilder, erfares af ftilgcnde, under l ste December 1693 af daværende Rector O. Romer, paa Con- sistoriums Vegne, til Kongen indgivne Forslag, Regetitsen betræffende: ’’Eftersom det er vores allerunderdanigste Skyldighed, at vi, som E.K. ”Maj. og Hans Forfædre Hoilovlig Ihukommelse, haver allernaadigst betroet sit ’’Kongel. Universitet, udi en og anden Maade at beobagte, ikke lader Noget for- ’’bigaae, som kunde hore til dets Vedligeholdelse, da nodes vi til, uforbigienge- ”Iig allerunderdanigst at tilkiendegive, at det Collegium regium, som ka'ldes Re- ’’gentianum, ganske forfalder, formedelst eene ingen Midler ere til dets Vedlige- ’’holdelse. Hvilket Collegium regium saasom det er det fornemste, som iblandt ’’andre hos Universitetet og under dets Direction findes, vi allerunderdanigst sy- ”nes meest at burde iagttages og især vedligeholdes og forbedres. Og efterdi det ’’hoiligen behover strax at repareres, saafremt det ikke med storre Omkostning ?’siden skal skee, have vi allerunderdanigst anmelde ville det Forslag, om det ’’maatte allernaadigst behage E.K.Maj., at af Universitetets Midler, nemlig Vor ’’Frue- og Trinitatis-Kirke og de Universitetskirker paa Landet, som nogen Be­ holdning have, kunde laanes 2000RgdIr., dog uden Rente, indtil nogen god , ’’Leiliglied kunde forekomme, at E.K.Maj. vilde allernaadigst Noget til samme ’’Forstræknings Afbetaling, saavelsom til Collegii Vedligeholdelse i een eller an- ”den Maade tillægge.” (Copiebogen). Skiondt Universitetet hverken i det foregaaende eller i nærværende Tids­ rum havde det Slags Embedsmænd, som vi nu kalde Inspectores qvæsturæ, fin­ des dog, allerede ifolge Christian den 3dies Fundats (p. 95), egne Bygnings-lu - spectórer blandt Professorerne ( qvibus cura ædijiciorum mandata) at have væ­ ret ansatte. Disse, som oftest to , fungerede ordentligviis kun i visse Aar. Som saadanne Ædiles nævnes Claus Plum og Longomontan, i A. 1635 “). Den forste af disse blev igien d. TJulii 1641 ’’constitueret Ædilis académicas” ; maa- skee efter Wolfgang Rhumann, der nævnes som Ædilis i A. 1638. Man skulde heraf næsten slutte, at Valget almindelig har været paa tre Aar"). Naar en ny Universitetsbygning skulde opfores eller en betydelig Reparation fore­ tages, blev gierne Bestyrelsen deraf overdraget til en enkelt, i denAnledning, udnævnt Professor. Saaledes, da den nye Communitetsbygning kom under Arbeide, beskikke­ des, efter Patronens Bestemmelse, Jacob Finke, ”som dermed kunde have Ind­ seende.” ?aa lignende Maade synes Anatomiekammercts Reparation 1658 og folgende Aar at have været overdraget Prof. Barthold Bartholin (s. ovenfor S. 20); ligesom Wilhelm Lange uden Tvivl maa have bestyret Opfdrelscn af det nye Naturaltheater*). - u) 28. Julii lovede de, ” at lade flye med det fórste Collegii Tag og Muur, eaint andre Universite­ tets Tage.” v) Ved 15. Mai 1681 nævnes (Rasmus) Vindings (Prof. Græcæ & Histor.) Bygningsregnskab for 1680 til Dato, som blev ’’forvaret i Muurskabct hos de andre tilforn indleverede Bygningsregnskaber.” *) 1657, 24. Janu ar: ” W« Lange lod indlægge sit Bygningsregnskab paa 212 Rgdlr. 9 Sk., med numc- ’’rerede Beviser paa Udgiften, med Begiering det maatte giennemsees. Professores lovede med for­ este Leilighed baade Regnskabet og Beviserne at gicnncmscc, og blevc de imidlertid indsatte paa ’’Consistorio under Bordet, udi en liden Æske.”

11