S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

42

9. Til det fuldstændige Omfang af Universitetsbygningernes Historie i dette Tidsrum horer ogsaa deres fata fausta et infausta i Almindelighed, deres Skiebne i cn og anden truende Fare, deres Andeel i de Trængsler, Hovedstaden maatte udholde under Belejringen 1658-60; de nærmere Omstændigheder veti deres Un­ dergang 1728 forekomme under næste Periode. I Anledning af Commnnitetsbranden 1641 kan bemærkes, at det fdrst var fra denne Tid af, at Universitetsbygningerne bleve forsynede med de behorige Brandredsliaber; da man ved hiin Leilighed havde maattet laane dette Slags Re- qvisiter fra Byen, hvilket igien, endnu fire Aar efter Ildebranden, fremkaldte Discussioner med Magistraten. Herom forekommer i Acta Consistorii Folgende: 1645, 18. Oct. ’’Belangende Byens Brandlæder og Spander som udi Studii- ’’gaards incendio skal være forbrændte eller forkomne, og Byens Kæmmener efter ’’indlagde Regning stiger Betaling for hos Dr. Thomas Finke, derpaa er i Dag af ’’Consistorio skriftlig Svar under min, Notarii, Haand, som ftilger: ’’Eftersom Byens Brandlæder og Spande til den gemene Velstand og Fares ’’Befrielse haver været bekostet, og nu til Universitetets Nodvendighed forbrugte ”ere, saa og efterdi Universitetet lige instrumenta til saadan gemene Fares Af­ sende lse haver ladet bekoste, synes os ikke ubilligt, at Studiigaard angivne ’’Skade erstatter; saafremt Universitetet eller dets Tilhbrige maae blive forsikkre- ”de paa deres Brandinstrumenters Reparation, naar de i Fremtiden (det Gud naa- ’’deligen afvende) til Byens eller Borgerskabets lige Fares Afvendelse blive for- ubrugte, at, saafremt de fattige Folk, Ulykken træffer, ikke formaaer Omkostnin- ”gen at erstatte, Universitetet da hos Byens Kæmmener paa lige Maade, som dé ”nu hos os, maa blive skadeslos holden..” Kbhvn. d. 18 October. Jussu Magn. ’’Rectoris & Professorum Petr. Spormand, Juratus Acad. Notarius.” S. A. 25. Oct. ’’Læst Borgem. og Raads her i Byen Svar paa Professorum ’’Réplique imod Kæmnerens indlagde Regnskab om Byens Brandtoi, som var for- ’’brugt og bortkommet i Studiigaards Brynde; hvorudi de anlover, at ikke heref­ t e r Noget skal regnes Universitetet for saadant Byens Brandredskab, om Uni­ versitetet kunde behbve, og da deraf Noget kunde sbnderbrydes, forbrændes el- ”Ier bortstiæles; efterdi Universitetet nu holder lige ved Byen saadanne instru- ’’menta. Men eftersom Saadant ikke tilforn fandtes hos Universitetet, formene ”de, at Byen denne Gang bor sin Skade at erstattes, som den hos Communitetet ’’lidt haver &c. Herom lovede Rector at tale med Hr. Canceller.” S. A. 15.Nov. ”Til godt Venskab vedlige at holde have Professores for ’’godt anseet, at Dr. Th. Finke til Byens Kæmmener betaler Halvdelen, efter ind- ’’lagde Regnskab, for det forbrændte og fordærvede Byens Brandredskab, som ’’blev brugt, der Studiigaard brændte.” Herméd kan endvidere sammenholdes af 1657, 12. Januar: ’’Rector tilspurgte Professores, om han skulde lade giore ’’nogle Læderspande. Derpaa blev sluttet, at foruden de tvende, som hænger i ’’Consistorii vestibulo, skal endnu giores andre ti, at det kan blive tilsammen et ’’Dusin.” Under KibbenhaVns Beleiringy) synes Universitetets Fædre ikke at have taget nogensomhelst Forholdsregel til dets Bygningers Betryggelse, for ganske nær ved den

t/) At de Vaaben, Studenterne, efter Kongens Opfordring, havde grebet til Hovedstadens Forsvar, i Tidsrummet mellem den roeskildske Fredslutning og Krigens fornyede Udbrud, maae have været