S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

Uberegnelig var den Skade, Universitetet i materiel og oeconomisk Hen­ seende havde lidt; det löb op i Tonder Guld. Dog var, som allerede af An­ dre bemærket i ) , dette ikke den störste Ulykke, da et saadant Forliis, det være nok saa stort, forvindes med Tiden. Ubodeligt var derimod Tabet af de vi­ denskabelige Samlinger og Apparater, som liden havde tilintetgiort. Sörgelig for­ brændte og i Ruiner begravede laae nu de for Naturens, Lægekunstens, Chemiens Stu­ dium saa vigtige og lærerige Samlinger, saa mange interessante Natur-og Kunst­ mærkværdigheder, fortiente, af priselig Iver besielede, Videnskabsmænds Ga­ ver og Arbeider, som Universitetets Naturaltheater eller Raritetkammer og dets anatomiske Museum, tildeels ogsaa Borchs og Elers’s Collegier, indsluttede ?); ’’Naturens Pragt var forvandlet til Steenhobe, saa at Oret, Som for gladelig havde hentet Underviisning i disse Skoler, maatte nu bedrovet skue deres Øde­ læggelse i den gloende Aske” r). Forstyrret var det astronomiske Observatorium med dets kostbare Instrumenter, hvoriblandt den berömte Tychobraheske Him­ melkugle, Prinds Ulrichs Gave; tilintetgiorte vare Urugterne af en Lon- gomontani, en Romers og senest en P. Horrebovs mange vaagne Nætter og moisommelige Arbeider *). Til Kul og Aske forvandlet laae Universitetets Bi­ bliothek med hele dets rige Skat af Boger og Haandiskrifter *), Kongers og Fyr­ sters Gaver, ædle Patriotérs Minde“),, flere Aarhundrecjers langsomme Erhverv og til Efterslægten overleverede kostelige Arv; et i videnskabelig Henseende saa meget föleligere Tab, da ogsaa de fleeste private Bibliotheker af nogen Bety- denhetl vare opbrændte, og det næsten kunde være at befrygte, hvad ogsaa den­ gang blev yttret^), at nu al Lærdom og Videnskab her vilde gaae tilgrunde af Mangel paa Hielpemidler.

Efterat Branden var forbi ^ og man havde havt Tid til at oversee Skaden i dens hele Omfang, var det Förste, man nu havde at tænke paa, naturligviis at see Universitetets afbrændte Bygninger saasnart mueligt igien opreiste af deres Ruiner, og her begynder da en ny Epoke i disses Historie, hvorved vi dog efter nær­ værende Skrifts Plan ikkun have at giöre med den egentlige Universitetsbygning eller Studiigaarden. ' Men forinden vi skride til at berette, hvad i denne Hen­ seende blev foretaget og iværksat, bör vi ikke forbigaae, med et Par Ord at om­ tale et Forslag, som Ved denne Ledighed kom under Overveielse, nemlig at for' ' 50

¿j) Nyerup Unjversit. Ann. S. 268. q) Jonge Kiiibenh. Beskriv. S. 323. 327. r) M. T .

7

Briinnich Dyrenes Historie. Kbhvn. 1782.Indledning; OM Natur-VidenskaffbrhesFremgang

under de danske Konger siden Universitetets Stiftelse S. XX. s) Horrebov a* St.

Ursin Historisk Beretning OmUniversitæts-Ofeservatoriet paaRundetaarn. Kidbh«

1826. S. 35. ff. ' t) Blandt de haandskrevne Sager, som med Universitetsbibliothekct gik tilgrunde, var ogsaa den liele Samling afMaterialier til Præsident Resens danske Atlas, som udgiorde 30Folianter, et. forden fædrelandske Historie og Statistik uopretteligt Tab, Kofod Anchers samlede jurid. Skrifter. IT. S. 719. W erlauff Hist. Efterr. om det store kongelige Bibliothek, S. 105. Vedel Simonsen a. St. S. 83. ff* tt) Nyerup Univers. Ann. S. 46. 89. 90. 93. 95. 147-450. 199-202. o) Af den forommcldte Tragoedie Se. 2 : ' . _ Professor. ^ Jeg har jer længe hort den Skade at bckliige, Som de, der gior sin Flid for Lærdom, herved tage; '

I dtertil Aarsag har, al vor Beleylighed At lære Noget, er af Ilden saa tilreed. Student.

■ '

Det med Studeringer vil hos os ude blive, Thi vi nu intet har, soin Hielp deri kan give, &e.