S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

51 lægge hele Universitetet til Viborg i Jylland,, saafremt ikke hellere paa sidste Sted. e t nyt og særskilt kunde vorde oprettet. Det var ikke forste Gang, der havde Været Tale om at anlægge et academisk Institut i Jylland og navnlig i Viborg* To Iloiskoler i Danmark antoges hverken med Hensyn til den videnskabelige Culturs og det Offentliges Interesse, eller i Sammenligning med andre Stater, at være for Meget, og Rigets gamle Hovedprovinds *) syntes at kunne giore Fordring paa en saadan. Christian den Fierde og Frederik den Tredie havde havt i Sinde at indretie et Academie i Viborg»), og kort for Aaret 1728, inden endnu Nogen dromte om den Ulykke, der forestod Universitetet, var Sagen igien bragt paa < Bane. Det var den bekiendte daværende Stiftsprovst i Viborg, Christen Lassen Tychonius, som nu med stor Varme interesserede sig for den Idee, uden forKio benhavn as oprette endnu et Universitet i Danmark, hvortil Viborg af ham an- saaes for det beqvemmeste Sted, og allerede i Aaret 1725 havde indgivet et For­ slag desangaaende, som dog ikke dengang modte synderlig Opmærksomhed*). Da nu den ulykkelige Ildebrand i Kiobenhavn havde bragt Universitetet i total Uor- den, saa det var saa godt som ganske oplost, og da det desuden var kommet i stor Forfald, gav dette Anledning til at tænke paa, om det ikke med Nytte kunde forlægges andensteds hen, eller dog endnu et dansk Universitet oprettes* Virkelig blev en Forestilling derom til Kongen indgivet, og fandt, som Hujer fortæller, ’’formedelst flere Recommendationes” temmelig Bifald ®). Men ligesom Oieblikket neppe var det meest gunstige, for en saadan Plan, da det, somHojer siger, efter da­ værende Omstændigheder giordes mere fornødent at tænke paa, det gamle Universi­ tets snarlige Restitution end paa Oprettelsen af et nyt, ■ saaledes maatte der endnu mode flere Betænkeligheder og Vanskeligheder med Hensyn til en Forlæggelse af hiint, og det hele Project blev saaledes uden Folge5)* Mærkeligt bliver det *) jutia caput regni, Saxo L . V. p. 95* Jvf. XIV. p. 2/4. ÿ) At det var Christian den Fierdes Hensigt at stifte et ’’Academie” i Viborg» berettes 1 Tychonii Forestilling om et Universitet at oprettet Viborg ( Tychoniana II. ,S. 12), og sammesteds nnfôres, at IÇong Frederik den Tredie i Aaret 16(56 gav Befaling til der at indrette et saadant. Dertil sigter ogsaa Pontoppidan, naar han, D. Atl. IV. S. 633, siger : ” ikke at tale om et Academie i Viborg, 30 m en og anden Gang har været omtalet og projecteret” . Nærmere Oplysninger angaaendc bemeldte ældre Planer til at oprette et ’’Academie1’ i Viborg har Forf. af dette dog hidtil ikke kunnet finde. Derimod er det bekiendt, at Christian den Fierde havde (iltænkt Viborg, ligesom samtlige øv­ rige Stiftsstæder, en Gymnasialanstalt i Forbindelse méd Cathedralskolcn , men at dette ligesaa lidet her som paa de fleeste andre af disse Steder kom til Udforelse ; ISyerup Latinske Skol. Hist, S. 633. I K rogs Efterretninger om Viborg By^ i ældre og nyere Tider forekommer ikke et Ord enten om AcadclïftÇ eller Gymnasium, îs) 1 Aaret 1729 skriver Tyclionins: ’’Forend Gud behagede at hiemsoge enten Viborg (1726) eller Kio­ benhavn iped ulykkelig Ild, havde jeg alt for 4 Aar siden haft det Forsæt i Tanke , at det var Nor­ dens store Velfærd, at (foruden det Kiobenhavnske) et Universitet blev oprettet (i Viborg), Hr. Gc- heimeraad Iver Rosenkrantz og Hr. ConfesSionarius Lintrup kan herom være mine Vidner, hvilke jeg da præsenterede mit skriftlige Project derom, som holdte Værket vel ugiôrligt, men ei uinueligt eller unyttigt.” Tychoniana a. St. S* 2. Geheimer. Iver Rosenkrands var dengang endnu Ikke Uni­ versitetspatron , hvilket han forst blev efter Frederik den Fierde9 Dod ; men han var bekiendt som ctt lærd-Adelsmand og en stor Velynder af Videnskaber. Det var derfor-naturligt, at Tychonius hellere henvendte sig til ham end til den daværende Universitetspatron, Grev U. A.polstein. Confessiona- rius Lintrup, foruden at han formanede Meget hos Kongen, havde fra 1720 til 1725 Været Biskop i Viborg, og kunde derfor antages at have personlig Interesse for dette Sted, ligesom lian af samme Aarsag maatte være vel bekiendt ined det Locale, te) Saa meget mere, da Projcctet ikke anslog' Udgiften meget hôit, og angav Midler til at dække den, som udkrævedes ; Hôjer a. St. S. 223. De Recommcndationer, Hojer her sigter til, vare formodent­ lig , foruden Tychonius’s, især Biskop Trellunds, Geheimer. J. Rosenkrartds’s , Obersecrctær Miii- nichens og Confessiolinrius Lintrups, ' _ o) De Grunde, hvorpaa Forslaget var bygget, og som vistnok fortiente megen Opmærksomhed, lærer