S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

54 ger angik. Vi skulle nii nærmere soge at vise, hvad der i Forbindelse hermed foretoges og iværksattes til de afbrændte Universitetsbygningers og navnlig til den saakaldte Studiigaards eller det egentlige Universitets Gienopfbrelse h). Efter hvad af det Foregaaende sees, var det tre Hovedpartier af Studii- gaarden, som der nu blev Spbrgsmaal om at bygge op, nemlig det store Audi­ torium, den Længde, som vendte ud mod Frue Kirke, og Communitetet til Norregade med Sidebygninger. De to fbrste Partier vedkom nærmest Consisto- rium, Communitetsbygningen derimod det theologiske ‘Facilitet som Comimmite- tets Direction. I Henseende til Udgifternes Bestridelse maatte det, ligesom ved de ovrige offentlige Bygninger, forudsættes, at fra deres egen Side giordes de Udveie, der kunde, og at, for saavidt Ressourcer manglede, Brandstyrscassen maatte komme til Hielp. Til fornoden Oplysning i saa Henseende var det al­ lerede i de fbrste Dage af Novemb. blevet Conferentsraad, Finantsdeputeret &c. C. T. BarthoBn og Biskop Worm paalagt at tilveiebringe og indgive nbiagtig Forklaring om Universitetets publique Bygningers &c, Capitalers Tilstand; men Resultatet heraf vides allene , hvad Communitetet (s. nedenfor) , ikke hvad selve Universitetet angaaer *). At det sidste ikke havde disponible Capitaler eller Be­ holdninger af synderlig Betydenhed, lader sig af flere Data slutte og bestyrkes ved det Efterfblgende, og saaledes skete det, at, medens Communitetet , som dertil havde Evne, selv, med Iagttagelse af de foreskrevne Regler og under det anordnede Overtilsyn, besorgede sine afbrændte Bygningers Gienopfbrelse, gik Universitetet ind under den almindelige Categorie af publique Bygninger, for hvis Gienopfbrelse Bygningscommissionen skulde drage Omsorg, og hvortil Brandstyrs­ cassen, efter Omstændighederne, skulde yde Hielp. I Henhold dertil skulle Ved den efterfblgende Beretning om Studiigaardens Gienopfbrelse de egentlige Universitetsbygninger omtales for sig, og Communitetets med Tilhorende for sig. .1 * ' / Efter hvad ovenfor er bemærket, satte Consistorium sig. nu, med Hensyn til de egentlige Universitetsbygninger, strax i Forbindelse med den anordne-, de Bygningscommission og valgte i dette Oiemed et Par Professorer til med den h) Angaaendc hvad der ved Universitetet selv hlev overlagt og foretaget med Hensyn til de afbrændte Bygningers Gienopforelse, kan, desværre, af dets eget Archiv, ikke gives nogen Oplysning, da just de to vigtigste Kilder til Kundskab derom, Acta Consistorii og dertil svarende Copiebdger, for 1728 og nærmest folgende Aar ere borte, og ingensteds have været at finde. Mueligt, at de for Bombardementet 1807 have været hos Nogen, hvis Bolig brændte, og ved denne Leilighed ere gaafc' r tabte; mueligt ogsaa, at de efter den Tid og just i Anledning af de Forhandlinger, som nu fandt Sted angaaende Stu­ diigaardens m. v. Gienopbyggelse, ere bievne udlaante til Eftersyh og Benyttelse, og saaledes for­ komne. At de have været tilstede kort for 1807, sees deraf, at Prof. Nyerup i sine Universit. Anna­ ler har benyttet dem, og deraf leveret adskillige Uddrag. Det er overflodigt at erindre, hvor stort Savnet af disse Acta og Copieboger ved nærværende historiske Arbeide maa være. Dette Savn er, saa godt • skec kunde, blevet erstattet ved Hielp af Cancelliets Archiv (hvortil dette Collegium med sin sædvan­ lige Liberalitet har tilladt Forf. uhindret Adgang), saavelsom af Communitetets, og ved Benyt­ telse af andre trykte eller utrykte Efterretninger. i ) Hvilke beholdne Capitaler derimod F rue, Trinitatis og Helliggeises Kirker havde, erfares af en kongl. Ordre til Biskop Worm af 27 Jun. 1729, nemlig: - Frue Kirkes 13,106 Rdlr, ■. Trinitatis 2,156 — 91 Sk. - Helliggeistes 10,593 — 52 — . ---------- ^ ---------------- 26,156Bdlr. 47 Sk. der ikke maatte anvendes uden til Kirkernes Opbyggelse og Ornatnenters Anskaffelse. Disse Sum­ mer skulde nu indbetales til Brandstyrscassereren £imon Paulli* for siden igien efter Anviisninger af Brandstyrscassen at udbetales til ovcnméldte Anvendelse, foruden hvad endvidere dertil fra samme Casse kunde blive at tilskyde. 1 . -