S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

60 taget kongelig Befaling om at meddele og til Conferentsraad Bartliolin og Biskop Worm at afgive en accurat og tilforladelig Specification paa alle Communitetet og Regentsen tillidrende Capitaler og Midler, samt hvor og paa livad Pant de vare udsatte, ogvhvad Skade de ved den sidste Ildebrand maatte have taget. Resultatet af denne Indberetning var, at Communitetet til nærmest forestaaende l l te Jun. vilde have en beholden Capital af 21000 Rdlr. foruden de til Studen­ ternes Spiisning henlagte Capitaler og Legata; og da Kongen nu deraf saae, at ’’denne Casse saaledes var i Stand til, uden nogen aparte Hielp af den pu- blique Casse (Brandstyrscassen) Communitetet igien at opbj'gge”, saa befalede han ved Rescript af 9de Apr. 1729 Directeurerne for Communitetet, jo for jo hellere at lade sammes saavelsom Regentsens Opbyggelse og Istandsættelse fo­ retage, og dertil af de 21000 Rdlr. saa meget at anvende* som efter de forfat­ tende Overslage nodvendig maatte udfordres. Da det nu laae Kongen meget paa Ilierte, at Communitetet (saavelsom Regentsen) snarest mueligt igien kunde blive opfort, paalagde han i et nyt Rescript af 17de Jun. s. A. Directeurerne, uopholdelig at foie Anstalt til, at der blev giort Begyndelse med Opbyggelsen, eftersom Stiftelsens Casse var fuldkommen i Stand til at bestride Udgiften; og da de i denne Anledning havde indberettet, at der da allerede var lagt Ilaand paa Arbeidet og dermed noget avanceret d) , tilkiendegav Kongen under 6te Jul. næstefter, at Saadant havde været ham kiært at fornemme, at han forventede, at Arbeidet fremdeles af al Magt vilde blive fortsat, og holdt sig forvisset om, at Directionen vilde have tilbørlig Tilsyn, at Communitetet ikke blot ziirlig og nyttig, men ogsaa dygtig og forsvarlig blev opbvgt. Saa ivrig drev Kongen derpaa. Der vare imidlertid Omstændigheder,; som forhindrede at gaae saa rask frem, som han dnskede. Dertil horte, at man dengang endnu ikke af Bygnings- commissionen var underrettet om, hvorvidt Communitetet skulde afgive Noget af sin Grund til Gadens Udvidelse eller Regulering e), at de Overslag, som behø­ vedes, ikke endnu havde kunnet forskaffes, at de fornødne Materialier af Kalk og Steen m. v. endnu ikke havde været at faae m v., hvilket alt Directionen ikke undlod i en allerunderdanigst Erklæring af 29de Jul. at forestille. Det var da heller ikke for i Januar 1730, at den fra Biskop Worm modtog Tegninger og Overslag til den nye Bygning, og forst i Jun. Maaned samme Aar kunde dér, efter at disse vare giennenigaaede og endelig approberede, skrides til at af­ slutte Contracter med Muurmestere, Tbmmermænd &c. Da den gamle Grund­ vold og en Deel af de forrige Mure kunde benyttes, saa kom maaskee Byg­ ningen allerede inden Vinteren under Tag; men stærkest blev der^som det sy­ nes, arbeidet derpaa i det følgende Aar 1731. Det var Directeurerne meget om at gibre, at Bygningen kunde tages i Brug og Spiisningen igien begynde i det Reneste til Mortensdag ( l steNov.) s. A., ligesom og den nye Oeconomus, Bræ- il) Dette kunde dengang neppe bestaae i videre, end at have faaet Grunden ryddet, det af Murene ned- brækket, der ikke ved Gienophyggclscn kunde benyttesi(hvorover Stadsconducteur Banner Matlhie- sen, i Forening Med en Muurmester, i Slutningen af det forrige Aar havde afgivet Erklæring) og nogle Materialier' anskaffede eller bestilte. e) Ved kongl. Resolut, af 2 Mai 1/729 var allerede bestemt, at der nu strax kunde begyndes paa Op­ byggelsen af visse Gader, hvormed ingen Forandring skulde foretages, blandt hvilke ogsaa nævnes ’’Ndrregade” . Men Bygningscommissionen havde just ikke ilgt med at underrette Vedkommende derom eller at borttage de nedsatte Pæle, hvilket, i Anledning af indkomne Ansdgningcr, paadrog den en Paamindelse. Derved, at Ndrregade blev uforandret, vandtes, at man ved Coinmunitctcts Gienopbyggelsc ganske kunde beholde den gamle Grund; men ogsaa var- deraf Folgen , at den nye Communitctsbygning beholdt den samme Uregelmæssighed mod Gaden, som den for havde havt og endnu liar. -‘ ' ■ -