S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

CI mer, herved fik Ledighed til at lægge sin Embedsiver for Dagen. Saaledes opnaaedes det, at efter lidet over tre Aars Forlob /) saavel Hovedbygningen til Norregade, som de ovrige for Oeconomien og til Bolig for Oeconomus bestemte Ledigheder i hele deres Indretning bleve færdige omtrent til den foresatte Tid. Det nyopbygte Commiinitet indtog i det Hele den samme Plads, som det forrige, dog med ,nogle faa Forandringer. Saaledes var ved Hovedbygningens nordlige Ende blevet afgivet et lidet Stykke af Grunden til Skidenstrædets Ud­ videlses-), ligesom hele Communitetets og Universitetets Grund langs med denne Gade i lige Hensigt blev noget rykket ind. Paa den sydlige Side mod Kirkegaarden var faldet bort, uden igien at opfores, den Tilbygning til Communi- tetet, imellem dette og Naturaltheatret, hvori for Branden Spisesalen (coenacu- lum) var*); Hovedbygningens sydlige Gavl vendte nu éi hellef længere lige ud til Kirkegaarden, men, til den nu imellem denne og Universitetet til Forbindelse af Norregade og Kannikestræde, som Fortsættelse af den sidste, aabnede nye Gade. lovrigt, ligesom Communitetet efter den fôrste Brand (1641) havde reist sig smuk­ kere af sin Aske, og var blevet rummeligere og bedre indrettet end forhen, saa­ ledes var det nu atter, som Thurah *) bemærker, blevet opfort langt anseeligere, end det tilforn havde været, ligesom det og i Henseende til Localets hele ind- - . X \ vendige Fordeling og Indretning havde vundet betydeligt. Oeconomus, som for i Hovedbygningen boede nærmest ved hiin Tilbygning, hvor Spisesalen var k), anvistes nu Bolig paa den anden Side af den nye Spisesal, men senére i den Sidebygning til Gaarden, der staaer i Forbindelse med Çonsistorium og længere hen blev bestemt til Professorbolig. Medens det store Kiôkken med Brygger« for­ blev i Hovedbygningen, havdes i tjlstddende Sidebygning til Gaarden flere for Be- spiisningens Fornodenhed tienlige Leiligheder. Hovedpartiet i begge Etager dan­ nede to store Sale, af hvilke den i den nederste Etage strax toges i Brug til Spisesal og til Ôvelser; den i den oversle forbeholdtes til nærmere Anvendelse i Tiden l). Det Rum i nederste Etage, som var indrettet til Kiôkken, Bryggers f ) Omtrent i ligesaa lang T id, som efter Ildebranden 1641. Ovenf. S. 31. f. £) Dette var skeet ifôlge Rescriptet af 18 Decemli. 1728, efter hvilket af Landemærket og Skidenstrædet indtil Norregade skulde giôres en Hovedgade paa 24 Al. Bredde. Communitetets Hovedbygning be­ holdt endda en Længde af 155 Al. li) s. ovenf. S. 28. 31. Grunden benyttedes siden , og lige indtil den nuværende Universitetsbygning skulde opfores, som Havcplads for Beboeren af det lidet Huus, der efter Branden 1728 blev paa deii sydlige Side af Studiigaarden opbygget for en underordnet Betient (ovenf. S. 35). Dette var Grunden til, at sidstnævnte Bygning vedligeholdtes paa Universitetets Bekostning, inen Haven i Henseenti$ til Plankeværk m. v. paa Communitetets. Hele Studiigaarden var neiuljg, om end ikke ved nogen formelig Bestemmelse, saa dog ved en stiltiende Overcenskomst saaledes ford'eelt mel­ lem Universitetet og Communitetet,. at til Universitetets Grund regnedes, hvad der laae osten, til Communitetets, hvad der laae vesten for en midt over Gaarden fra den ostlige Ende af bemeldte Have til den vestlige Ende af Consistoriihuset draget Grændse, omtrent i den Linie, hvor Træet staaer. Oprihdelig var det dog Alt Universitetets Grund, og det findes ikke, at dette nogensinde har faaet Erstatning for den Deel deraf, som det overlod Communitetet til Bebyggelse m .v., skitint derom fra Consistorii Side af og til blev moveret. / i) Hafn. Hod. S. 341, hvor ogsaa Hovedbygningens Façade til Norregade, for det Mecste saaledes som den endnu viser sig, er i Kobberstik forestillet. k) Dette sees ogsaa af et Overslag over dennes Nedbrækning efter Branden 1728, hvor det hedder: ” Ved Studiigaarden, som Borgermester (Oeconomus) B yssing har beboet ud til K irkegaarden , er eu Gavl, som Spidsen vil afbrækkes, &c. 1) Saavidt skionnes af Thurah à. St. S. 341 og Bcchmann a. St. S .74. Maaskcc har man dog forst havt til Hensigt at bruge den nederste Sal til Spiisningen og den overste til Ôvelseriic, men siden, da efter faa Aars Forlob (1736) Bespiisningen in natura ophorte, fundet det beqvemmcst at .an­ vende Spisesalen til sidstnævnte Ôiemed. Nu blev ogsaa ved Siden af denne Sal indrettet et Biblio- tlickværelse. Jonge a. St. S. 295. Nycrup Kiobenh, Beskriv. S. 293. ' 10