S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

Imidlertid var dog Intet skeet til dets Forbedring, hvilket blandt andet maa tilskrives den Omstændighed, at det siden Griffenfelds Tid ingen Patron havde havt, der med nogen Iver antog sig dets Tarv; og under de seneste besværlige Tider var det end mere gaaet tilbage, indtil det nu ved den ulykkelige Ildebrand var kommet i fuldkommen Uorden og saa godt som ganske oplbsl. Under disse Omstændighe­ der maatte Universitetets sørgelige Tilstand nodvendigen tildrage sig Regierin­ gens Opmærksomhed i enhver Henseende , og da just nu en Fyrste havde beste­ get Thronen, der, selv ikke uden videnskabelig Dannelse, nærede en stor Yndest for Lærdom og Videnskab, og strax fra sin Regierings Begyndelse af, efter hans egen Erklæring, havde ’’kastet sin Attention paa det i Residentsen stiftede Univer­ sitet, som i de sidste Seculis havde opfostret og frembragt saa mange for deres Lærdom i Verden vidtberbmte ¡VTænd, men nu'formedelst Tidernes Besværlighed og den sidste store Ildebrand var kommet i nogen Afgang ogbehbvede en og an­ den Forandring og Forbedring”, saa udebleve ikke hurtige og virksomme For­ holdsregler ogsaa med Hensyn til en saadan Reform. Kongens fbrste Skridt var at beskikke en ny Universitetspatronr)^ hvortil han allerede under 16(lc Mart. 1731 med almindeligt Bifald udnævnede Geheimeraad Iver Rosenhrands. Kort efter, under 26de Jun. s. A., anordnede han en Commission med Universitetspa­ tronen i Spidsen *),s der fik Befaling, efter foregaaende Undersbgning, at forelægge ham en noiagtig Beretning om Universitetets Tilstand i alle Henseender, med Forslag og Betænkning, ’’hvorledes en ny Fundats og Anordning for Universitetet bedst kunde indrettes, og derved alt det, som var blevet forsomt og kommet i Afgang, redresseres, samt Videnskaber og Studeringer efterdags i bedste Maade excoleres og Universitetet igien bringes til sin forrige overalt i Verden bekiendte Activitet, Flor og Lustre”. Med hvilken Iver nu denne Sag blev fremmet, der­ for behoves intet andet Beviis, end at inden eet Aar efter Commissionens Udnæv­ nelse var den hele Reform som Lovgivningsarbeide fuldendt og den nye Univer­ sitets-Fundats under 31tcMart. 1732 afKongen underskrevet *), ligesom og tilsam- ; 63 lernen und wenig studieren können” , opfordrer Forfatteren, en Vis Brecling, (maaskee Herman B., Assessor i Commerz-Collegium, f 1708) Kongen til ut befale Professorerne, flittig og daglig at læse i alle Facultetcr, ’’damit die Studierenden was gutes und, fruchtbares lernen können” , og raader liam til at oprette et. nyt Universitet i Flensborg, nærmest for Slesvigerne og Holstenerne, men ogsaa for Danske og Norske, efter Möristrct af det i Oxford eller Halle. > r) Den Sidste, Storcanzler Ulr. Ad, Holstein , var efter Kong Frederik den Fierdes Död traadt ud af N denne soni af de övrige haris offentlige Stillinger. Han, ligesom de tre foregaaende Patroner, havde egent­ lig kun figureret som saadanne. I 10 Aar (1708-1718) havde der endog slet ingen været- At Kongen ved nu »at beskikke en ny Patfoii opfyldte Universitetets eget Önske, sees deraf, at fra. dette var under 8 Febr. 1731 indkommet en Ansögning til ham om, at.cn Patron af Hs. Kongl. Majest.s liöie Ministris allernaadigst maatte vorde beskikket, som kunde og vilde tale dets Tarv hos Ils. Xlajest. og see dets Bedste befordret , helst nu, da Universitetet ved sidste store Ildebrand var sat i saa slet T ilstand, som det ncppe tilforn havde været (Originalen i Cancelliets Archiv). Universitetets Rector var dengang den oftere omtalte Profess. Theol. og (forhenværende) Confessionarius S. L intrup , som döde i Mart. s. A ., da nu Professor Christa Bagger tiltraadtc Rcctoratet i hans Sted. s) Commissionens övrige Medlemmer vare: Biskop IVorm, Confessionarius Frauen , L'tatsr. Th. Barlho- N lin og Justitsr. Profess. Gram. t t) Det liggdr udenfor Grændscrne af nærværende Arbeides Bestemmelse at angive de Forbedringer af Universitetsvæsenct, som denne nye Lovgivning indförte eller tilsigtede, og kunne vi her, næst til Fundatsen selv, henvise til Nyerup a. St. og J. Möller, a. St. De betraf deels Univcrsitctsla-rcrncs oecono- miskc Stilling, i Henseende til hvilken der blev sorget for dein med sand Liberalitet, og deres Plig­ ter, som nu nöiere bestemtes og alvorlig indskiærpedes, ileels Lærefngene, som forögedes, og Examina, som formeredes og indrettedes bedre, deels Beneficierne ved Universitetet, især Communitetct og Re- genfsen, der sattes paa en bedre Fod &c . ; ligesom allchaandc Misbrug eller forældede Sædvaner afskaffedes, og flere tidligere, nu ikke længere passende, Forskrifter bleve satte ud af Kraft, i