S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

65 mede Hbiskole, og lians Sielshoihed i , ikke at ville giore sit Navn udddeligt som Stifter af et nyt Universitet, skidnt han mueligen kunde liave havt Grunde til at tænke paa Oprettélsen af et saadantæ); hans virksomme Foranstaltninger og Bistand til at skaffe de Horesale og Haller, som nu allerede kunde modtage ham selv, saasnart mueJigt opbygte og indrettede; hans Iver for at sée Studerin­ gerne ved Universitetet satte paa bedre Fod og den academiske Ungdom under-' viist af dygtige Mænd, der ene og alene skulde opofre sig til deres vigtige Kald og derfor ogsaa burde være bedre aflagte«); hans Foranstaltninger til at forbedre de academiske Læreres Lonninger og hans gavmilde Forsorg med Hensyn til at forsikkre dem et anstændigt og tilstrækkeligt Udkomme6); endelig hans nye Lov­ givning selv eller den nye Universitetsfundats c) , som en Borgen for de glade Udsigter i Fremtiden, hvilke Taleren derpaa grundede d) , og hvoraf han tog An­ ledning til de Opfordringer og Onsker, med hvilke det Hele passende kunde sluttes. 4. ' Saaledes var nu Studiigaarden , saavidt den nye Bygningsplan medforte, atter istandsat, og samtlige gienopreiste Bygninger tagne i Brug til deres Bestem­ melse, Communitetsbygningen i Novemb. 1731, Auditoriibygningen i Decemb. 1732 e). Fra den Tid af, indtil en Deel deraf igien odelagdes ved Bombarde- æ ) s. ovenf. S. 51, Denne Säg synes dog allerede at have været afgiort inden Frederik den Fier des Düd; men maaskee er Forslaget hievet gientaget under den nye Regiering. ¿') Sigter til den da alt udkomne Fundats af 31 Mart. 1732 § 96.; jvf. Præmisserne tilFdn. af 18 Mart. s. A, om Cathedraticum og Studiiskat. а) ” Quos eam oh causam habere et liberalius oportet, ne quasi contemti neglcctique omittant studium et minus periiciant, aut aliis appliccnt animum, unde emolumenti majoris fiducia”. б) Har Heniyn til Fundatsens §§ 96 ff. T il nærmere historisk-statistisk. Oplysning deraf cr her ikke Stedet. ' * ■ j e ) Taleren antydede i Forhigaaendc, og betragtede som et lykkeligt Varsel mere, den Omstændighed, at Fundatsen var underskrevet paa Kronprindsens Födselsdag. d) Hvilke dog Erfaring siden viste at have været alt for sangvinske. e) Hvad angaaer de (ivrige under Universitetet horende, ved Branden ¿idelagte, Bygninger, da ligger det uden for nærværende Skrifts Öiemed at give Efterretning om deres Gienopförelse. For Sam­ menhængens og Oversigtens Skyld skulle imidlertid her meddeles nogle fa a , tildeels fra Archivdo- cumenter hentede, Notizer. — Frue Kirke til hvis nye Bygning Grundstenen lagdes d, 11 ¿Sept. 1731, hlcv med Taarn og Alt fiirst fuldkommen færdig i Aaret 1745. Efter en under 28 Februar 1730 af Kongen approberet Accordt med adskillige Ilaandværkere vilde Arbeidsliinncn udgiiire 41,910 Rdl. Der var ÿfirgsraaal om, intet Spiir at opfiire igien; men Frederik den Fierde meente, at et saa-

Made with