S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

70

Saa Meget om Universitetsbygningernes enkelte Dele i denne Periode. Med Hensyn til Stndiigaarden i det Hele kan endnu bemærkes Folgende. I Aaret 1781 fik denne Gaard en ny Broelægning, hvortil Udgiften blev udredet halvt af Universitetet og halvt af Communitetet c). 1789— 90 foretoges i den forhen omtalte d) Anledning et almindeligt Eftersyn og en almindelig Istandsæt­ telse af Studiigaardens Bygninger, hvormed iovrigt ingen videre Forandring var forbunden. Under den store Ildebrand, som i Aaret 1795 (5 -7 Jun.) paa ny overgik Staden, og ved hvilken tre Universitetet tilhorende Bygninger i Stu- dii- og Set. Pedersstrædete) bleve iidelagte, truedes ogsaa Studiigaarden, og vilde neppe have undgaaet en lige Skiæbne, dersom det ikke var lykket at redde den nærliggende Frue Kirke fra at blive antændt. Da imidlertid Faren afvendtes, vedkommer det ikke nærværende Skrifts nærmeste Oiemed, videre at omtale denne Begivenhed, undtagen forsaavidt det kan bemærkes, at den gav Anled­ ning til Fornyelsen af den ældre Tanke om at fo r fly tte Universitetet f r a Ho­ vedstaden, uden at dette dog nu blev Gienstand for noget egentligt Forslag, men kun for offentlige Droftelser eller fraraadende Forestillinger, som Bygtet om en saadan Forflyttelse fremkaldte/). Fra 1795 til 1803 s) vare, efter Stads- hauptmandens Begiæring, to Auditorier paa Studiigaarden overladte Borgerska­ bets Brandvagt, paa Vilkaar* at den kun maatte betiene sig deraf om Natten, og at til hver Morgen Borde og Bænke maatte Være satte i Orden. — Da det i For- aaret 1801 ansaaes mueligt, at formedelst fiendtligt Bombardement de Syges Udflyttelse fra de i den ostlige Deel af Byen beliggende Hospitaler kunde blive nodvendig, overlodes Frederiks Hospital, efter Begiæring, det store Auditorium til Disposition i paakommende Tilfælde; ligesom ogsaa det Classenske Biblio- thek erholdt lignende Tilsagn med Hensyn til de vigtigere Værke?, som det paa den Maade onskede at bringe i Sikkerhed. Til Lykke blev Benyttelsen af disse Tilladelser oyerflodig. -■ . Da forhen*) er handlet om Midlerne og Hielpekilderne til de academiske Bygningers Vedligeholdelse i ældre Tider, skulle her, i Fortsættelse deraf, tilfoies nogle den bagved liggende Have, som forhen havde været Oeconomu9 tillagt, saalcdcs declt og adskilt, at deraf det sjdlige Stykke forbeholdtes den nu Oeconomus anviiste Bolig, det nordlige derimod licnlagdes til Procantslerens Residents. Hiint horer nu til den af Etatsraad Borncmann, denne til den sidst af afg. Etatsraad Herholdt beboede Professorvaaning. • «) Efter det, som med Hensyn til begges Andeel i Studiigaardens Areal var paa begge Sider vedta­ get. s. ,ovenf. S. 61.' Anm. h. d) S. 68.' ' ' \ ' . c) Nemlig to Professorresidentser i Studiistrædet og Valkendorfs Collegium i Set. Pedersstrædc; s. her­ om Baden Univ. Journ. III. S. 122. ,f. / ) Offentligen blev den Sag droftet fornemmelig af Prof. J . Baden (Universit. Journ. III. S. 114 -122) og af Prof. Ralibek (Minerva 1795 3