S_KjøbenhavnsUniversitetsBygningsHistorie_indtil-1836

77 Det var saaledes forst ved Aarct 1831 at OinstøBtidighedeilie fandtes mod­ nede nok til, at der for Alvor kande tænkes paa en ny Universitetsbygnings Opfdrelse. Men inden vi nærmere omtale djsse’ sildigere Forhandlinger, for derefter at betragte dem i deres Udvikling og endelige Resultat, skylde vi end­ nu, for den historiske Oversigts Skyld, her i Korthed at bemærke de Foran­ dringer, som imidlertid ere bievne giorte, eller de Foranstaltninger, som ere blévne foiede i de ovrige efter Bombardementet paa ny istandsatte Bygninger paa Studiigaarden. Efterat Universitetet nu havde mistet baade de Læseværel- ser, som befandt sig i Auditoriibygningen, og tvende, som havdes til Benyttelse i det nu ogsaa afbrændte Borchs Collegium, var der bleven stor Trang paa Audi­ torier. Man erholdt da i Aaret 1808 hos den endnu levende Procantslerinde Pontoppidan, der beboede en rigelig Ledighed i Cooimunitetsbygningen, to Værel­ ser tij dette Brug mod aarlig Godtgidrelse l). Da hun Aaret derpaa dode, ef- terat have som Enke været i Besiddelse af denne Bolig i 45 Aar, beholdtes disse to Værelser for (len samme Bestemmelse”1) , medens det Ovrige for det Fdrste blev indrommet en af de Professorer, hvis Residentser vare brændte”), til fri Bolig, Paa et andet Sted i Communitetsbygningen anvistes i Aaret 1810 et Par Værelser til midlertidigt Locale for den zoologiske Afdeling af det tii Universitetet nu skiænkede Moltkeske Naturaliecabinet0). Det Coinmunitetshuus, der i de sidste Decennier havde væi;et Embedsbolig for QeconomusP), blev ef­ ter den sidste Oeconomi Conferentsraad Holtermanns Dod i Aaret 1815, og da en ny Indretning i Henseende til Communitetets Regnskabssager allerede ifor- veien var truffet, ligeledes for det Fdrste overladt en Professor til fri Beboelse. Men kort efter blev ved kongelig Resolution af 18 Apr. 181*7 bestemt, at begge disse Boliger skulde for Fremtidert vedblive at være Embedsboliger for Profes­ sorer?), i Stedet for tvende af de afbrændte Professorresiclentser, hvis Pladser man da kunde afhænder), og saaledes nu ogsaa inddrages under de med Hensyn til disse Residentser gieldende Optionsregler. Vi vende nu tilbage til de endelige Forhandlinger om Universitetsbygnin­ gens Opfdrelse og disses Resultat. Allerede i Aaret 1819, da der nu var Ud­ sigt til, at Omstændighederne snart vilde tillade den i saa lang Tid udsatte og med saa megen Længsel imbde seete Opbygning af Universitetet, var af Stads­ bygmester Profess. Malling -, efter dertil given Anledning og under Overlæg med daværende Bygnittgscommittee, blevet udarbejdet et udfbrligt Project, hvis Plan omfattede den hele Quarré eller Fiirkant, der udgior ‘Universitetets egentlige Grund«), ^g ifblge hvilket Fagadebygningen, i græsk Stiil, skulde have indta- n) Saaledes boede Professor Wdldike her fra 1810til sin Dbd 1813, ogefter ham Prof. Theol.llor- nemann fra 1813, indtil han i Aarct 1816, efter Etatsr.Bugges Bod, kom igicn til at hoe i cn af de gamle Residentser. ( o) Engelstoft Univers. Annal. 1810. 1 B. S. 217 ff. og 1811 1 B. S. 79. p ) ovenf. S. 68 . Atrm. y. ' > q) Jvf. Selmers Akadem. Tidend. 1833 S. 119 ff. r ) Dette er senere skeet. Ifdlge kongel. Resolutioner er iAaret 1825 Bygningsgrunden Nr. 43 i store Kannikestræde, som horte til den af Etatsr. Wdldike sidst beboede Residents, bleven solgt for 3610 Rbdlr. Sdlv, og i Aaret 1827 ligeledes Bygningsgrunden Nr.'35 paa Hidrnet af store og lille Kannikestræde, der sidst bebocdes af Conferentsraad Obelitz, afhændet for 1685 Rbdlr. r. Sdlv. s) I Anledning af dennePlan var det Hensigten at acqvirere for Universitetet de to ubetydelige Huso og Grunde inden for denne Omkreds, som vare privat Eiendom, hvorfor ogsaa i Aaret 1819 det ene af disse Huse, paa Hidrnet af Fiolstrædet og Chrystalgaden beliggende, blev kidbt. : ' 20 V) E n g elstoft Univ. Ann. 1808. 1 B. S. 113 f. m) hvortil de ogsaa siden Iiave været brugte.