HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

60 af Ridderskabets vigtigste Hæderstegn. Det var Dem for­ beholdet, at vise hvor værdigen De hædrede Deres ædle Stammefaders Minde, ved, ikke væsentlig at forandre, men herlig at forskjønne hans Værk og udvide dets Gavnligked. De vilde ikke, at Dannebrogens. Orden kun skulde vorde enkelte Borgerklasser til Deel; De vilde ikke, at kun ud­ mærket Byrd eller sjælden Krigerdaad skulde hjemle Ret til at bære den. H ej! til alle Statens Borgere lød Deres Faderrøst: »I ere alle mine og Fædrenelandets Børn; at bidrage til dets Held paaligger eder a lle ; men ogsaa for eder alle staaer Vejen aaben til Bifald og Hæder, naar I stadigen ville vandre den.« Hvo hører disse Ord og føler ikke dybt i sit Indere deres Vægt og deres Sandhed? Ja, Du, som med Sværdet i Din Haand træder frem, naar Danmarks Stemme lyder, for, paa den blodstænkte Valplads at finde Sejr eller ærefuld Død; og Du, som ved den rolige Arne, med virk­ som Klogskab, grunder paa Dine Medborgeres Lykke og fremmer den; Du, som med omfattende Blik, med aldrig kjølnet Iver, arbejder til Statsbestyrelsens vigtige Tarv; Og Du, som ofte, ved Midnatstimens stille Lampe agter paa Viisdommens Stemme til Menneskene og lader denne Stemme høres blid og kraftfuld og fattelig i Samfundet; Du, som i Purpurets Glimmer, eller Overflødighedens Skjød, med runde Hænder søger at afhjelpe Trang og lindre Elendighed; Og Du, som i den lavere Hytte, under Møj­ somhedens tarvelige Skjul, ikke trættes ved at aflokke Jor­ den sine Skatte eller at fremme og forædle hvad Flid og Konst formaaer for at udbrede Vindskibelighed og Velstand overalt i Fædrenelandet; Ja, I alle, ihvo I end ere, have fri ubehindret Adgang til Eders Fyrstes Opmærksomhed og til hine hædrende Udmærkelser, I allene ved fordobblet Troskab og Dyd og Virksomhed kunne fortjene. See! Eders Konge og hans Slægt hædrer selv den lavere Klasses Ordenstegn, ved at bære det, See! det svæver hist paa hans kongelige Bryst, et skjønt, et talende Billede paa, at ogsaa den beskedne undersaatlige Troskab, den jevne, men stadige Gavnelyst, der virker i Stilhed, ikke lyser ube­ mærket i hin Giands af Byrd og af Hæder, som ellers kunde synes at fordunkle den. Og hvor indholdsriig, hvor fuld af Vægt og Betydning er ikke Tegnets Indskrivt: »Gud og Kongen?« Gives der Ord, som kraftigere, i mere udtryksfuld Korthed, minder Mennesket og Borgeren paa eengang om alle sine Pligter?