HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

84 Person, undtagen vores Konge. Blid og taalmodigen hører han den Høies som den Ringes Anliggender, naar disse endog maatte være ugrundede og ubillige; hielper hvor og naar han kan, opmuntrer hvor han ikke kan hielpe, under­ søger det som kunde synes tvivlsomt, og ingen forlader ham uden at være giennemtrængt af den dybeste Ær­ bødighed, underdanigste Hengivenhed og ømmeste Kiær- lighed. Det er en stor, en ædel, en henrivende Gienstand for Menneskevennen, at see en Monark, forsynet med uind­ skrænket Myndighed, som ikke fornægter Menneskets blide, ædle Følelser, som røres ved andres Ulykker, og som deel- tager i deres Lykke. Det var min tunge Lod, allernaadig- ste Konge, mecl den inderligste Følelse, at see D. M. dybe Kummer, naar offentlige Ulykker svævede over vore Ho­ veder, naar huuslige Sorger hvilte tungt paa Kongens, paa Faderens, paa Ægtefællens dybt saarede Hierte; naar enkeltes uforskyldte Ulykker fremlokkede Medlidenheds Taarer af Deres Øie! o! en Regent som ømt føler for og med sine Undersaatter, kan ikke andet end være god, og ædel, og elsket af sit Folk. D. M. øvede Blik har, i de mange Aar De allerede som Kronprinds deeltog i Statens Bestyrelse, været hen­ vendt til alle Grene af Statsforfatningen, ikke alene til den Deel som indbefatter Statens Sikkerhed, Forsvar og Selv­ stændighed, men ogsaa til dem, som endnu mere umiddel­ bar virke paa national Kraft, Styrke, Velstand og Lykke. Naar vi overskue Deres Daad finde vi ingen Gienstand som jo har tildraget sig Deres Opmærksomhed. D. M. vise Anordninger har, med Hensyn til de of­ fentlige Folkeskolers Forbedring sørget, saavel for Ung­ dommens intellektuelle som physiske og moralske Dannelse. Tidlig skulle religiøse Følelser opvækkes hos den; dens physiske Kræfter styrkes ved at vænnes til det Elements Indvirkning hvori de skulle leve, ved gymnastiske Øvelser og den velgiørende Svømmekunst; tidligen skulde de vænnes til nyttige Arbeiders Velsignelse, og Vanens Herredømme skulde endog fraholde dem fra Lediggang og Ladhed, som saa ofte leder til Fattigdom og Forbrydelser. Hvor meget har D. M. ikke virket for Ungdommens lærde Opdragelse, ved den mere hensigtsmæssige Indretning af de lærde Skoler? og for Videnskaberne ved den af Dem anordnede Studieplan? livor meget til Embedsmændenes Dannelse til duelige Statens Tienere ved nøiagtige Prøvel

Made with