ChristianshavnsApothek_1707-1907

ey at Supplicanten haver Lyst til at gaae denne sædvanlige Vey lil at nyde befordring, men vil hellere, om mueligt var, m isbruge Kon­ gelig Naade og indtrænge Sig paa andre Sine M edundersaattere til deres største Skade og Tab. To Dage efter at denne E rklæ ring var forfattet, skrev Müller til Gehejmeraad, Oversekretær, Greve Otto Thott, at han var underrettet om, at han s Ansøgning var sendt til det medicinske Fakultet, hvorfor han tillod sig at forestille, at han kun havde lidet Haab, men snarere en velgrundet F ryg t for al mulig Resistence fra dette Kollegie. »De fleeste af dette Collegio staae i Connexion enten formedelst Venskab eller Svo­ gerskab med een eller anden af Apoiheckerne, som for det meste ere bem idlede Folk, der have Leylighed til at giøre sig mange Venner og altsaa let kan faae Nys 0111 alt hvad der kunde synes at præjudicere dem. Følgelig vil der ikke fattes paa specierne Argumenter for at ku ldkaste m it Anlæg, hvor tienlig det endog maatte være for Publico. Men Naadigste Herre! Sagen taler for sig selv, n aa r den alleene maae betragtes med upartiske Øyne. Apotheckerne forskrive selv for det meeste deres Medicinalia og n aa r altsaa Apotheqverne eller andre i de smaae Stæder og Provintzerne behøve noget maae de betale det saa meget dyrere, hvilket gaaer ud over Publicum . Derimod vilde jeg forpligte mig til, efter det erholdte Allernaadigste Privilegium /: som ikke synes at være noget anomalisk, siden der gives saadanne Folck i Holland, Berlin, Hamborg, ja endog i A ltona :/ at levere hvad jeg tillades at handle med i henseende til medicinalia for samme P riiser som de kan haves for fra første Haand, ja vel undertiden ringere. Saaledes blev Pengene i Landet, Publicum soulageret og jeg ved Deres Excellences Naade sat i en Vey, efter at alle Veye ligesom ere tillugte for mig, uden at jeg h a r fortient det. Jeg søger intet Monopolium, Enhver h a r sin F riehed, jeg kunde derved tiene Publicum ved og i den private Huusholdning med adskil­ lige chgm iske Forsøg, som jeg nu maae lade være uforsøgt af Frygt for, at det lidet jeg behøver til L ivsophold skal derved forsvinde og gaae fra dem jeg er pligtig at ernære«. Derefter er der fra Kancelliet blevet tilstillet Müller en Ordre til at indlevere en Specifikation paa de Sorter af Medicinalia, som han i sin Tid vilde p ræparere og falholde; han svarer dertil (2. Ja n u a r 1768), at han h a r søgt Bevilling til som L abo ran t og Materialist at præparere og en gros udsælge P ræ p ara ta Chymica et medica, følgelig alt hvad derunder henhø rer; »thi om jeg skal være i Stand til at four- nere uden Byen og fremmede Stæder, som m in fornemmeste Hensigt er i saa er det en Nødvendighed at være sorteret; men Medica kunde

25 -

-