Forskønnelsen_1914

saa trættende som Trapper. Naar de er mildt skraanende, med lange Lob saa kan man uden Besvær stige me’ get højere, end man tror. Rampen j Rundetaarn kan man ikke henvise til, da den er for stejl anlagt; men i Se­ villas berømte Klokketaarn »la Gi- ralda« stiger man ad Ramper mere end dobbelt saa højt uden nævnevær­ dig Anstrengelse. Naar man skal tale om Byens Ud­ videlse i de nye Kvarterer udenfor Voldene, maa man først ret klage over Manglen paa Fremsyn og Om­ syn, paa Skønhedsfølelse og Sans for det virkelig praktiske. Forstæderne begyndte tilfældigt »af sig selv« langs Kongevejene. Det var det givne. Det næste var Bebyggelsen af Glacierne og Forbindelsesvejene over disse til den indre By. Vester­ bros Passage gik det nogenlunde med, fordi Alléen laa udenom Frihedsstøt­ ten og fremtvang en betydelig Gade- bredde. Paa lignende Maade frelstes Østerbro af Alléen og Kirkegaardene. Paa Amager staar Spørgsmaalet end­ nu aabent paa det første Stykke, men længere ude har Sundbyerne haab- løstforkludret det. Roskilde og Køge Landeveje har alle Muligheder ube­ rørte — vil man vare dem i Tide? Men Forbindelsen ad Nørrebro! Selve det at anlægge Frederiksborg- gade som en bred Gade lige ud mod Broen over Søerne, var en god og na­ turlig Tanke. Der er jo stærk Færdsel den Vej. Imidlertid kunde den uden Skade have været endnu meget bre­ dere og ved Plantning af Træer have faaet Karakter af en virkelig Boule­ vard. Træer kunde muligvis have brudt Blæsten noget; denne kunde ialtfald ikke have raset mindre uhin­ dret, end den nu gør. Man gjorde kun Skridtet halvt, muligvis for at faa mere Byggegrund at tjene Penge paa og hvor er de Penge henne nu! Skade kun, at det var for sent at fort­ sætte en saadan bred Boulevard helt ad Nørrebro. Nu kunde Færdslen be­ høve den. Sotorvets Muligheder øde­ lagdes af Soernes »Regulering«. Og den øvrige Del af dette nye Kvarter blev Sidegader det var Synd. Den skæve Vendersgade blev et rent Mis­ foster af en Gade. Saa var der Far-

imagsvejen. Endnu i Slutningen af 70- erne laa dens østlige Del ret uberørt, og der kunde være kommet noget smukt ud af den: man havde Kom­ munehospitalet, botanisk Have og Af­ slutningen ved Østerbro ved Søen, Indgangen til Kastelsvejen og Øster­ bros Allé. (Bagved laa hele Kalk­ brænderikvarteret, hvis Skæbne og- saa blev krank). Farimagsvejen havde en Allé af høje Træer. Men man vil­ de have den nye Gade bredere, og saa maatte Træerne væk — i Stedet for at lade dem staa og lægge Køre­ banen paa den ene eller begge Sider af dem. Desuden havde Vejen en lille Krumning omtrent ved det nuværen­ de Sølvtorv, den kunde man heller ikke taale. Øksen maatte i Brug og Linealen frem for at Gaden kunde blive »reguleret« og opnaa en Ked­ sommelighed, der søger sin Lige. Tror nogen mon, at dette var praktisk og økonomisk hensigtsmæssigt? Til at maale det økonomiske for en By maa ogsaa Hensynet til Sundhed og Vel­ være tages i Betragtning, ikke alene Hensynet til Grundpriser og Husleje. Det er slet ikke givet, at høj Husleje er et økonomisk Gode for en By som Helhed, om ogsaa Grundejerne søger at bilde os det ind; det betyder kun, at der gives selve Grunden (det upro­ duktive) en uforholdsmæssig høj An­ del af Udbyttet. StockholmsgadeogChristianiagade har man været heldigere med. Ogsaa ved Anlægget af Østbane- gaarden var man heldig med at løfte Gaden for at kunne føre Skinneveje under den. Der skabtes derved et for­ træffeligt Udblik til alle Sider, og Østerbros Allé kom til at synes større og betydeligere ved at ses oppe fra. Der kommer paa dette Sted noget højt og frit, man ser Himlen helt rundt til alle Sider. Men hvordan vil Udsigten blive mod Syd, naar det maleriske Nyboder engang forsvin­ der? Paa Vesterbros Passage gør Gadens Højnelse foran Banegaarden nærmest godt; Frihedsstøtten kom­ mer til at løfte sig bedre mod Luften. Det siges, at Gaden ogsaa skal løftes noget, naar Skinnevejen føres igen­ nem forbi Frederiksborggade — maa- ske er det en Fejltagelse. Frederiks­ borggade er ganske vist ikke saa dej­

12