4959708121

Nymfer opammedc ham. Hans Opdragelse varetoges af Muser, Fauner og Satyrer, især gamle Silen. Foruden at være Gud for Vin og Vindyrkning er Bacchus tillige Gud for Hostens Velsignelse og deraf folgendc kulturelle Velgerninger. Da hans Opdragelse var afsluttet, drog han med stort Folgc ud i Verden for at udbrede sin Kultus. Det fortælles, at paa dette Togt fandt Bacchus en Plante, som fangede hans Interesse. Han plantede den i et Fugleben, men Planten voksede og skod gennem Benet, hvorfor han an« bragte Fuglebcnct i et Lovcbcn og anbragte det Hele i en Svine« knokkel, men da Planten slyngede sig videre om Knoklen, satte han det hele i Jorden, hvor Planten voksede frodigt og skod Ranker, der bar Frugter som han kaldte Druer, hvoraf han til« beredte den første Vin. Fuglebcnet symboliserer Tankernes vin« gedc Flugt (Inspirationen), Lovebenet Symbol paa Kraft og Mod og endelig er Svineknoklen et Sindsbilledc paa det lastefuldc, at beruse sig — at fylde sig som et Svin. Var Svineknoklen ikke kommet til, havde vore Dages Afholdsfolk formentlig ikke bc« hovet at arbejde for Tørlægning. # # # Paa den Tid de store Pyramider byggedes — for ca. 5000 Aar siden — forstod Ægypterne at dyrke og blande Vin. Dette har Videnskabsmænd udforsket gennem i Grave fundne Papy« rus og af Levninger af Arkitektur og bildende Kunst. Trods denne tidlige Kultur, er Ægypternes Vinavl i vore Dage uden Betydning. Dette gælder ogsaa for Chinas Vedkommende, uagtet Sagnet fortæller, at man der 2000 Aar f. Chr. forstod at avle Vin. I det gamle Grækenland blev Vinavlen indfort omkring Aar 1300 f. Chr. I Attika (Landskab, hvis Hovedstad nu er Athen) noget senere, men sikkert er det, at Vin kendtes i den heroiske Tidsalder — 1000 f. Chr. — hvilket kan ses af Homers Digte. Naar Romerne fik Kendskab til Vinen, vides ikke, men den var kendt i Italien for 1184 f. Chr. Om Frankrig — Verdens Vinlandet — berettes, at Fokæerne (i Oldtiden dristige Sofarerc) 600 Aar f. Chr. medbragte Vin« stokken fra Lilleasien til det dengang anlagte Marssilia (Mar« seille). Det synes som om Spanien cr kommet betydeligt senere med paa dette Omraade. Det forstc Spor, der er fundet derom cr, at Romerne paa Thinius’ Tid — 23—79 c. Chr. — satte stor Pris paa den hispaniske — den spanske Vin. Ligesom Vinstokkens Indførelse i Ungarn skyldtes den romerske Kejser Probus (276—286 e. Chr.) tillod han ogsaa, at