4959708121

ner, svære Tolds og .indre Afgifter — større end for noget andet Fag. — I hin Forbindelse kan ogsaa nævnes Hjemmenes Vinfabrikation. Jeg slutter dette Afsnit med at udtale Haabet om, at Frems tiden vil bringe Lettelser i de anførte Forhold, saaledes at det atter kan blive lyse Tider for Vinfaget. Gaar det Vinhandlerne godt, vil det ogsaa være til Fordel for Vinkyperne. VINKYPERNES FORHOLD TIDLIGERE OG NU • Vinhandlersvcndcne havde deres eget Laug med egen Lade, men under Vinhandlcrlaugets Vinger. Gennem Laugsartiklernc lærer man, især Standens Pligter at kende. Sæder og Skikke indenfor Lauget var strenge. Dette gjorde sig allerede gældende naar en Dreng skulde antages i Lære. Han maatte være ægte fodt (altsaa indenfor Ægteskab). Denne Bestemmelse blev dog frem i Tiden ophævet. Kuriost lyder følgende Uddrag af en Lærckontrakt fra 1698. Der siges heri: »at Lærlingen skal tjene, ikke alene til Principalens Tilfredshed, men ogsaa saa dennes Kæreste (Kone) og Born kan være fornøjede dermed. Naar en Dreng var antaget i Lære, skulde han indskrives hos Oldermanden. Læretiden var 5 Aar, som dog kunde afkortes af Principalen, og naturligvis fik han Kost og Logi hos Læremeste« ren, foruden en ubetydelig Lommeskilling. Denne Lønnings« maade var endnu gældende i sidste Halvdel af forrige Aarhun« drede. For at blive Svend maatte han desuden tjene i 2 Aar hos en Fasbindcr, thi han skulde, for at bestaa Eksamen, foruden at beherske forskellige Kundskaber, forfærdige en rund Ahme, der bestemt kan indeholde 160 Potter eller 20 Virtler efter Rude« stokken. Svendenes Pligter var som sagt omfattende, bl. a. havde han Modepligt i Lauget efter Tilsigelse. Den, der kom efter at For« handlingerne var begyndt, maatte betale 1 Rdl. Solv i Mulkt. Deres Bestemmelsesret har sikkert været minimal. Jeg har ikke i Laugsprotokollerne, som forefindes i Raadhus«Arkivct, kunnet finde en eneste Udtalelse af Svendene. 1 visse Henseender herskede der indenfor Lauget en human Aand. Svendene kunde f. Eks. i Sygdomstilfælde faa Hospitals« ophold og efter Ansøgning kunde disse, naar Trang var tilstede, faa Undcrstottelse, ligesom der paa Forlangende, i Begravelses« hjælp blev ydet 3 Rbm. Solv af hver paa Lauget tjenende Svend. 1 I.augstiden var almindeligvis Kost og Logi indbefattet i Svendelønnen, men hvor stort det kontante Tillæg var, har jeg ikke kunnet faa oplyst. honningerne var i det hele taget smaa langt op mod vor Tid. Den, der skriver dette, blev Svend i 1875 og blev til en Bcgyn«

Made with FlippingBook flipbook maker