MaskinmestrenesForening_1873-1898

cialistforening — i dette Ords gængse Opfattelse — han farer med bevidst Usandhed, og hans Udtalelser bør ikke taales. Her er ikke Tale om, hvilken politisk Over­ bevisning hver enkelt har, thi vor Forening har intet med Politik at skaffe. Vi have heller ikke, i hvad vi have foretaget os, handlet efter Socialisternes Recept; det véd vore Modstandere ogsaa godt. Men Socialisterne have unægtelig før os ført ud i Virkeligheden en Tanke, som i sig selv er sund og god, den at en af en anden afhængig Stand, der ønsker sine Interesser fremmede, maa slutte sig sammen i en Forening, i et Samfund. Naturligvis kan Maaden, hvorpaa dette Samfunds Vedtægter søges overholdte, være forkastelig, ligesom et saadant Samfunds Beslutninger kan være daarlige og uretfærdige; men, som Højrepressen ogsaa flere Gange har fremhævet, der er ikke noget forkasteligt i, at Borgere med fælles Interesser søger disse ophjulpne paa lovlig Maade igennem Sammenslutning og fælles Optræden, og mange ere de, der har indset Gyldigheden af denne Sætning, thi paa Basis heraf ere mægtige Organisationer og Foreninger, saavel hvad Kapital som hvad Medlemmernes Antal angaar, fremstaaede. De ere bievne enige om en fælles Optræden, grundet paa det før omtalte Princip, saaledes at den Enkelte ikke maa forøge sin egen Fordel paa de andres Bekostning. Lad mig gentage : Er det ikke akkurat det samme, Maskinmestrene staar i Begreb med at gøre? Vi har aldrig forsøgt at lægge Baand paa nogen eller tvinge nogen ind i vor Forening, hverken ved godt eller ondt; vi siger kun til vore Standsfæller: »I maa kunne indse, at skal vi opnaa at faa vore Kaar forbedrede, skal vi opnaa at faa vore Gager, der i Aartier har været baade relativt og reelt nedadgaaende, forhøjede, saa maa vi holde sammen.« Det er vor Opgave at aabne de Kollegers Øjne, som endnu ikke har set det sunde i vor Tanke — at træde ind i vor Forening er en fri Sag; men paa den anden Side forlanger ogsaa vi en vis kollegial Aand, en Solidaritets-Følelse blandt Medlemmerne; men naar en Sag, som vor, er ærlig og god, saa har den Livskraft i sig, saa splittes ikke en Samling af fremadstræbende Mænd med fælles Sympatier, fordi enkelte af vore Modstandere ikke straks viser sig humane, men søge at mistænkeliggøre os med Navnet »Socialister«, haane os og behandle os halvvejs som Børn, hvis Opdragelse og Velfærd er dem betroet. I vort Tidsskrifts sidste Nr. har vi fremdraget enkelte Talstørrelser til Under­ retning for de mere uindviede og derved begyndt at føre et Bevis for Medlem­ mernes Berettigelse til at søge Lønspørgsmaalet ordnet, hvorfor jeg' ikke skal komme nærmere ind paa denne Side af Sagen i Dag. Derimod vil Bestyrelsen eventuelt være villig til at søge fremstillet for Offentligheden Motivet til Bevægelsen indenfor Standen, altsaa Gageforholdet før og nu. Tillige ville vi betragte det som vor Pligt at paatale begrundede Klager over vilkaarlig og hensynsløs Op­ træden af Maskininspektører og disses nærmeste undergivne. Klager af denne Art er nemlig stundom indløben til Bestyrelsen. Maskinmestrenes Forenings Formaal er: »Standens sociale Udvikling«, og denne er til en vis Grad afhængig af de økonomiske Vilkaar, hvorunder Standen lever. Naar Foreningen nu træder i Skranken for at opnaa bedre Livskaar for sine søfarende Medlemmer, da betræder vi en Vej, som med det gunstigste Resultat er betraadt af mange før os, og vi føler os overbeviste 0111 , at de Midler, hvormed

— 95 —

Made with