MaskinmestrenesForening_1873-1898

vendt sig angaaende Lønforholdene, er grundet paa, at Maskinmestrene fandt det rimeligt at Selskabet af­ kortede noget i Lønnen, da det ved tiere Lejligheder gav Sygehjælp og Understøttelse, men da denne Afkortning i Lønnen efterhaanden er bleven saa betydelig, at der ikke er Forhold mellem Lønnen og mulig Understøttelse og da Lønsystemet samtidigt er. saadant, at hverken Skibenes Fart, Maskinernes Størrelse eller Maskinmestrenes Tjenestetid er afgørende, er der opstaaet Misstemning iblandt Maskin­ personalet. Selskabets sidste Generalforsamling har yderligere bragt Misstemning frem, idet det paa denne viste sig, at trods det at Maskinmestrene systematisk afkortes i Løn, ere de aldeles ikke sikre paa at 113 'de godt deraf, da det afkortede ved en Generalforsamlingsbeslutning kan benyttes til ganske andre Ting end til Maskinmestrenes Understøttelse. At dette har stor Betydning fremgaar af, at medens en Mand tidligere sejlede 5 å 6 Aar som 2den Mester i udenrigs Fart med en Løn af 90—120 Kr. pr. Maaned, da sejles der nu 10 å 12 Aar med Løn fra 70—120 Kr., i Gennemsnit h øjst*) 95 Kr. For 1ste Mestrene er Forholdet: Nu sejles der 5— 10 Aar med 140—180 Kr., hvor Lønnen tidligere var 180—200 Kr. Foruden at 2den Me­ strene gaa den dobbelte Tid, forinden de blive 1ste Mestre, afkortes der dem mindst 120 Kr. aarlig. 1ste Mestre afkortes i en længere Aarrække fra 200—600 Kr. aarlig. Naar dette sammenlignes med, hvad andre Selskaber betaler, eller sammenlignes med, hvad For- sørgelseskasser give sine Medlemmer i Forhold til Indbetaling, da er det vort Haab, at den ærede Direk­ tion vil tage Hensyn til denne vor Henvendelse, saaledes, at der maa blive indført et fast Lønsystem med passende Løn og et i Forhold dertil fast Understøttelsessystem, saa at Maskinmestrene roligt kan se Fremtiden imøde. Æi’bødigst V. Erslev, G. F. Mibach, C. O. Junge, S/s Oluf Bager. s /s Axelhus. S/s Union. A. Agerlin, L. G. Kjæ rbølling, S/s Nidaros. S/$ Botnia. Til Direktionen for »Det forenede Dampskibsselskab«. Efter at Maskininspektøren i Forvejen var underrettet derom, overbragte jeg Henvendelsen til Direktøren den 23/n 96; tre Uger efter var jeg efter Tilsigelse atter bos Direktøren, hvor en Samtale om Grunden til Andragendet fandt Sted. Da Samtalen var af privat Natur refereres den ikke. Da der efter 5 Maaneders Forløb endnu ingen Forandring var sket, blev det et almindeligt Ønske blandt Maskinmestrene at faa et afgørende Svar, hvorfor Maskinmester Mibach og undertegnede den 17 de Maj 1897 henvendte os til Di­ rektøren for at faa et saadant. Efter nogle faa Udtalelser, hvori Direktøren mis­ billigede at skulle afgive et bestemt Svar, blev vort Andragende absolut afslaaet saaledes: »Naar De vil have et officielt Svar, saa er mit Svar et bestemt Nej! — Jeg afslaar Deres Andragende .« Hermed betragter Udvalget sin Mission i Henhold til den givne- Fuldmagt som endt, og Sagen vil nu atter gaa tilbage til Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening, hvorfra den i sin Tid kom til os sammen med Dampskibsselskabets ovenanførte Erklæring om, at Forholdet mellem dette og dets Maskinpersonale kun tilfredsstillende kunde ordnes mellem disse indbyrdes. _ V. E r s l e v . Nu havde man i hvert Fald rene Ord for, hvad D. F. D. S. forstod ved indbyrdes Ordning af Sagen, og Bestyrelsen tog derfor atter denne i sin Haand. Det første Skridt, man foretog sig, var, støttet af Medlemmerne, tilhørende de forskellige Dampskibsselskaber, at udarbejde nedenstaaende Minimums-Løn- tarif, baseret paa Skibenes Begister Tonnage og deres Maskiners indicerede Heste-

*) Fremhævet id’ Redaktionen.

104 —