MaskinmestrenesForening_1873-1898

lem, som ikke tidligere har været gift, kan, naar han før sin Død forlanger det, faa overdraget sit Krav paa Enkekassen til sin kødelige Moder, saafremt hun er Enke og saalænge hun forbliver ugift.« Denne Forandring i §en har kun virket i et Tilfælde. En Passus i §en om Begravelseshjælpen lød, at denne kunde for­ højes for ugifte Medlemmer, som havde været Medlem i en længere Aarrække og ikke havde benyttet sig af ovenfor nævnte Forandring. Forhøjelsen skulde bestemmes paa en Generalforsamling, men der har ikke været Brug for denne Bestemmelse, og den blev ophævet ved Lovenes Revision i 1889. Af Hensyn til at Foreningen tillige var Enkepensionskasse, blev Aldersgrænsen for Indtrædelse, som var 50 Aar, i 1877 forandret til 35 Aar, og Kontingentet forhøjet efter en Skala for Aldrene fra 35 til 50 Aar. Enkepensionerne som hidtil havde været 100 Kr. aarlig bleve paa Generalforsamlingen i 1889 forhøjede med 5 Kr. pr. Aar, for over 15 Aars Medlemstid, indtil 200 Kr., men da den statistiske Opg'ørelse til 1890 forelaa, viste det sig at det aldeles ikke lod sig gøre, hvorfor Bestyrelsen i 1890 stillede Forslag om atter at nedsætte dem til 100 Kr. Dette vedtoges dog først i 1892. Efter at kgl. Obligationer i 1887 vare konverterede til 3Vs pCt. fore­ slog Bestyrelsen at tilføje § 13 følgende: »Dog kan Midlerne anbringes paa anden Maade; men kun efter Reglerne for Anbringelse af Umyndiges Midler«, hvorefter en større Part af de kgl. Obligationer omsattes i Kreditkasse Obligationer, som gav 4 pCt. Fra »Board of Lady Managers World’s Columbian Commission, Chicago« modtoges i 1892 en Blanket med en Del Spørgsmaal om Foreningen som Enke­ kasse, som bleve besvarede og tilsendt nævnte Institution. Da Medlemspensionskassen traadte i Virksomhed i 1888, deltes Formuen i Fonds til hvert af de respektive Formaal. Enkepensionskassens blev da 59,358 Kr. 88 Øre og den 1. Januar 1898 var dette Fond 110,120 Kr. I Enkepensioner er ialt udbetalt 22,333 Kr. II. PEN S ION SKA SSEN . Det andet Formaal, som Foreningen havde sat sig, var, »naar dette Formaal (Enkepensionskassen) maa anses for at være naaet ved en tilstrækkelig stor For­ mue, da at søge dannet et Fond til Understøttelse for de Medlemmer, som paa Grund af Alder eller Svagelighed ere satte ud af Virksomhed.« Paa Generalforsamlingen i 1882 blev, efter Forslag af Bestyrelsen, valgt el Udvalg paa 3 Medlemmer til at udarbejde Regler og Love for Foreningens For­ maal lb . Dette bestod af F. A l s in g , A. W. B o rum og ,1. V. G j e t t in g . Efter at Udvalget havde holdt tiere Møder, afholdtes 2 Diskussionsmøder om Sagen; men da man snart blev klar over, at man maatte søge kyndig Assistance, henvendte Udvalget sig til Hr. Beregner A n d r e s e n i Livsforsikringsanstalten af 1871. Han gjorde opmærksom paa nogle for Pensionskassen meget uheldige Bestemmelser i Lovene med Hensyn til Foreningens Enkeforsørgelsespligt. Som Følge heraf udsattes Forhandlingerne indtil den statistiske Opgørelse til Generalforsamlingen 1885 havde fundet Sted. Til Generalforsamlingen i 1884 indgav Udvalget, ifølge det af Be­ regneren paaviste, 3 Forslag til Forandringer i Lovene, nemlig 1. »at Ingen kan indtegne sin Hustru til at blive pensionsberettiget efter at hun er fyldt 50 Aar«,