MaskinmestrenesForening_1873-1898

4 citerede § 80, hvori der staar, at Maskinmesteren er ansvarlig for Kedler og Maskine. Men bortset fra, at der saaledes, som de to Paragraffer lyde i Forslaget, er Uoverensstemmelse mellem dem, er Bestemmelsen i § 59 ganske urimelig; thi det er umuligt for Skipperen at passe paa i Maskinrummet, saaledes som der hør passes paa af den, der har Ansvaret. Dette kan og hør derimod Maskin­ mesteren, der har sin Plads der og har den fornødne Fagkundskab. Sker der ikke en Tilføjelse til § 59, omtrent som her af os foresaafet, vil Paragraffen, sammenholdt med § 80, let kunne fortolkes fejlagtig derhen, at en uduelig eller uheldig Maskinmester intet Ansvar bærer for den Skade, der sker ved Kedler eller Maskineri. 6. I »Forslag til Sølov« § 36 hedder det, at Maskindagbogen føres af Maskin­ mesteren under Tilsyn og Medansvar af Skipperen. Forstaaet efter Bogstaven er denne Bestemmelse saare uretfærdig overfor Skipperen. Denne kan intet reelt Tilsyn føre med, hvad der indføres i Maskin­ dagbogen; dertil mangler Skipperen den fornødne Fagkundskab og erfaringsmæs­ sige Indsigt. Men kan Tilsynet kun være mangelfuldt, hør hilligvis Ansvaret og- saa være derefter. Hvad der med Bette kan forlanges af Skipperen, det er, at han fører Tilsyn med, at Maskindagbogen overhovedet føres. Hvorledes den føres, derfor hør ene Maskinmesteren staa til Ansvar. Saaledes læse vi Bestemmelsen i § 36, men efter Ordene gaar den langt videre. Maskindagbogen skal jo være et Supplement til Logbogen og yde Øvrigheden Oplysninger i tvivlsomme Havaritilfælde. Skal nu Logbogen og Maskindagbogen begge føres under Tilsyn og Medansvar af Skipperen, hvor bliver saa Garantien af for Assurandører og Bhedere? Yi tillade os derfor at henlede Opmærksomheden paa denne Paragraf, og det er vort Haab, at Bestemmelsen maa blive omredigeret i Overensstemmelse med de her af os fremdragne Grunde. 7. Endelig skulle vi ikke undlade at hidsætte et Par Bemærkninger til Beglen i »Forslag til Sølov« § 45, hvori der staar, at Skipperen skal paase, at Mand­ skabet faar god og tilstrækkelig Kost. I de Tilfælde, hvor Bhederiet betaler Skipperen personlig Kostpenge for hver Mand om Bord, saaledes at Skipperen selv lønner og koster sin Hovmester, med andre Ord: hvor Skipperen selv forestaar Bespisningen om Bord, er denne Bestemmelse ganske utilstrækkelig. Efter vor Erfaring vil Skipperen kun kunne øve nogen virkelig Kontrol, naar Hovmesteren lønnes af Bhederiet og selv oppe­ bærer Kostpengene for Besætningen. Det maa her bemærkes, at denne sidst an­ førte Maade ikke er bekosteligere for Bhederierne end den først anførte. Ifald ikke Ansvaret for Besætningens Bespisning med god og tilstrækkelig Kost kan lægges over paa Bhederiet, bør efter vor Mening Forholdet søges ordnet

- 38 —