MaskinmestrenesForening_1873-1898

Maskinen besigtige, ifald Skibsføreren skulde fordre, at Maskinmesteren skal for­ lade Havn med en Maskine, der ikke er i den Stand, som Mesteren anser for arbejdsdygtig. løvrigt blev Søloven som bekendt færdig fra Rigsdagen i ganske kort Tid, da der næredes Frygt for, at for megen Forandring vilde umuliggøre Lovens Vedtagelse samtidig i Sverig og Norge. Unionens anden Generalforsamling afholdtes for første Gang i Maskin­ mestrenes eget Lokale i Toldbodgade 6 . Den dirigeredes — ligeledes for første Gang — af Hr. Overretssagfører W. H o n u m , der kort iforvejen havde traadt i nærmere Forbindelse med Unionen ved at overtage Posten som Unionens ju r i­ diske Konsulent. Unionen var herved kommet ind paa en klog Ordning, som straks blev accepteret, da Foreningerne senere blev slaaet sammen, og som hidtil har skabt fortrinlige Resultater. Unionens Medlemsantal var da over 300. Den afgaaende Restyrelse genvalgtes og Havarikassen omordnedes fuldstændig. I det forløbne Aar var der imidlertid fra nogle Medlemmer af Maskin­ mestrenes Forening fremkommen en privat Forespørgsel til Unionens Restyrelse, om den vilde være villig til at forhandle om et Grundlag for en Sammenslut­ ning af begge Foreninger. Restyrelsen havde givet et imødekommende Svar og valgt A. L a r s e n , S k jo l d b o r g og d e la L a in g til at underhandle med Maskin­ mestrenes Forening. Istedet for A. L a r s e n , som forflyttedes til Esbjerg; valgtes senere G. K r ø g e r . Efter at have afholdt flere Møder enedes man om en Rasis for Forhandlingerne, og Sagen kunde dermed overgaa til at blive officiel. Paa Gene­ ralforsamlingen i 1891 interpelleredes Restyrelsen angaaende Sammenslutningen, og efter en lille skarp Fægtning vedtoges endelig en Resolution, der opfordrede Restyrelsen til at arbejde videre paa det engang skabte Grundlag. Det var nu gaaet saaledes som Unions Stiftere, L a r s e n og d e la L a in g , havde tænkt. Medens Unionen med rivende Fart i mindre end to Aar havde faaet ca. 350 Medlemmer, var Tilgangen af Medlemmer til Maskinmestrenes Forening omtrent fuldstændig ophørt. Grunden hertil var en dobbelt. Dels absorberede Unionen Interessen ved at være en Forening med Liv i, hvor der arbejdedes og byggedes op, og dels begyndte Assuranceselskaberne herhjemme at udfolde en meget kraftig Virksomhed. Tanken at assurere sit Liv til Fordel for sin even­ tuelle Enke var ikke længere ny, og da samtidig Livsassurance med Udbetaling i levende Live blev en yndet Forsikringsform, der ogsaa trængte ind i Maskin­ mesterkredse, frembød denne Form saa mange Fordele fremfor den Overlevelses- rente paa 100 Kr. aarlig, som Maskinmester-Foreningen gav, at Tilgangen lidt efter lidt ophørte ganske af sig selv. Og nu var Tidspunktet kommet, da Ma­ skinmestrenes Forening kunde blive reorganiseret, saa at den blev til en virkelig tidssvarende Forening og ikke længere hovedsagelig var en Enkekasse. Dette var gaaet op for de fleste af Maskinmester-Foreningens Medlemmer, og de kom nu selv Unionen imøde og tilbød en Sammenslutning. For Unionens Restyrelse var Tanken hverken fremmed eller ubehagelig. Restyrelsen havde selv længe følt det uheldige i ikke at have fast Ropæl i Land, og endskønt Sekretæren havde paataget sig alt det daglige Arbejde, oversteg det ofte næsten hans Kræfter at be­ sørge alt i sin Fritid efter Kl. 6 om Aftenen. Det var derfor et almindeligt Ønske, at nye Kræfter kunde tage fat og ved deres permanente Ophold i Land bedre administrere en saa stor og virksom Forening. Endskønt Tilgangen af Medlemmer til Unionen straks mindskedes, da det blev bekendt, at Bestyrelsen plejede Forhandlinger med Maskinmestrenes Fo r—

60 —