MaskinmestrenesForening_1873-1898

Bestyrelsens Blik maatte selvfølgelig straks rettes paa Standens kraftige Or­ ganisation, som en Slags Modvægt overfor den ydre Indgriben, og som et Led i denne Forbindelse afholdt Foreningens daværende Viceformand (Overmaskinmester A n d e r s e n ) Lørdag den 6 . Oktbr. 1895 nedenstaaende Foredrag (Maskinmester-Stan­ dens Organisation) med paafølgende Diskussionsmøde i Foreningens Lokaler. Mine Herrer! Et gammelt Ordsprog siger: »Den, der ikke vil hjælpe sig selv, fortjener ikke at hjælpes af andre«, og med Overbevisningen om det beret­ tigede i dette Ordsprog, liar jeg lagt det som Grundlag for et kort Foredrag i Dag om »Maskinmesterstandens Organisation«. Thi det er min Overbevisning, at naar disse Ord finde den rette Forstaaelse og Anvendelse, da vil vi paa denne Basis give vor Forening et synligt Præg af nyt Liv, Sammenhold og Styrke, idet vi tilfører vor Stand den for alle uundværlige pekuniære Støtte. Ja, mine Herrer, hvorledes Resultatet af denne Eftermiddags Forhandling og Diskussion end vil blive, ønsker og haaber jeg', at vi dog maa høste noget godt og nyttigt deraf; vi skulle nu af Fortidens og Nutidens Arbejde se, hvad vi kunne vente os af Fremtidens. Gid vi derfor alle i Nutiden kunne samles i Enighed om det Forslag, som i Dag skal fremlægges for at sikre og ophjælpe vor Stand. Bent bortset fra den Meningsforskel, der altid vil findes, hvor en ny Tanke fremstaar, nærer jeg dog Haabet, at vi ved en rolig og saglig Diskussion af Emnet skal vinde frem til Maalet og derved opnaa et Resultat, der altid vil sætte sine uudslettelige Mærker i en stadigt dybere Erkendelse af, hvor vigtigt det er at styrke den Enighed og det Sammenhold, der til enhver Tid bør danne Grundlaget for den danske »Maskinmesterstands Forsvar«. Med dette til Eftertanke for d’Hrr. skal jeg gaa en 3—4 Aar tilbage i Tiden. Den Gang, da Sammenslutningen af de 2 bestaaende Maskinmester-Foreninger skulde fuldbyrdes, blev der til mig fra mange Sider rettet det Spørgsmaal: »Hvilken Betydning tør Sammenslutningen forventes at faa for vor Stand og dens Virksomhed«? Jeg svarede herpaa, at noget bestemt jo vanskeligt lod sig sige; men ét mente jeg dog at turde fremhæve, at den danske Maskinmesterstand ikke talte saa mange Medlemmer, at der nødvendigvis udkrævedes 2 Foreninger for at rumme Mænd af samme Fag, som dog faktisk havde Sympatier og Interesser fælles. Yderligere udtalte jeg som mit Haab, at det maatte staa enhver klart i hvor høj Grad den samlede Forenings gavnlige Virksomhed vilde være betinget af hvert enkelt Medlems Virken, Pligtfølelse og rette Forstaaelse af Standens Interesser samt, at Foreningens Betydning for vor Stand hovedsagelig maatte blive den, at de spredte Kræfter herigennem for Fremtiden forenedes til fælles Virksomhed i samme Retning, og stod det først alle klart, at kun gennem Sammenhold og Enighed fremmes den danske Maskinmesterstands fælles Interesser, da skulle den gavnlige Indflydelse og Betydningen af den skete Forandring i vor faglige Orga­ nisation visselig ikke udeblive. Men, mine Herrer, nu ere 3 Aar forløbne siden den Tid og lige saa vist som, at den sammensluttede Maskinmesterstand forlængst er en Kendsgerning, lige saa vist er det en uimodsigelig Sandhed, at den forønskede Betydning og gavnlige Indflydelse i en vis Henseende er udebleven. Nu vil De naturligvis spørge mig om Grunden, hvorfor Betydningen er udebleven, og hvad der skulde have været gjort? Ja! da skal jeg med faa Ord svare Dem: For— 87 —