545162105

F R E D E R I K J E N S E N

Hvad nytter det, han er affabel Og byder Folk Tragedier, Han tror, med Erik og med Abel Kan I umuligt kede Jer. Til Ravnsborggades brave Sjovre Han si’er: »Vi savner Jer herovre,

Flyt ned i Lille Kongensgade, der er jo ligesaa rart!« For den yngre Slægt: Kammerherren var Det kongeliges Chef og »Sjovre« et ikke krænkende Udtryk for Billetgrossererne, der paa Grund af Det kongeliges Misere havde forlagt Valpladsen til Ravnshorggade, hvor de blev, mens Frederik Jensen i Aarenes Løb sang om Frederik, der var oppe, og Smit, der skulde stoppe lidt, om Grundloven, der aldrig skulde brydes, saa lidt som Volden rives ned, om Gulasch og hvad en lille Familie kan leve af, og hvorledes man kommer ud af det med den Indtægt, man har, om hvorledes de hugger op paa Strøget og det brager i den gamle Varieté; mens han sang, at han var fjollet, og sikken Idiot, jeg er, og min Kone er paa Landet, og vil Du hilse din Mor, og om ham, der kendte de kønneste Piger i Byen, om Solen med Præstekrave paa og de tre høje Konger paa Rad, om Tilrane og Arne, om Børsjobberiet og Æggepræservatoren — da sang baade Christian og hele Landet med paa Omkvædet — om Kjøbenhavnerpoesi, om at sætte Madammen i Humør og om alt andet mel­ lem Himmel og Jord lige ned til Bang, Bang, Bang.

39