545162105

F R E D E R I K J E N S E N Aarene gik, og stadig var Frederik Jensen vor bedste Visesanger, ingen gjorde ham Rangen stridig. Gerner, den henrivende Skuespiller, der i 5, 6 Aar glimrede ved sit snart barokke, snart lyriske Viseforedrag, hjalp kun til at gøre Fre­ derik Jensen endnu vittigere, endnu lystigere og gladere. Naar de to sang Duetter, tænkte man ikke over, hvem der var bedst; det var de for Resten begge to, hver paa sin Maade. Gerner døde, og Frederik Jensen var atter ene om at sige Aarets Vittigheder om Kammer­ herren, Martinius, I. C. og de stakkels faa andre Pølsepinde, Revyforfatterne skal koge deres Suppe paa. Saa var det, at han en skønne Dag foreslog Teatrets Direktør at begrænse Revyviserne til én Del af Aaret og spille Farce i den anden. Vilhelm Petersen var yderst betænkelig. Har man Garder­ højden, gaar man vel med den, og har man Frederik, lader man ham vel synge Revy. Men Frederik Jensen holdt paa sit, oversatte selv en Farce og spillede Hovedrollen — hvori der ikke var en Tone Sang — og sejrede. I lyve Aar var han gaaet ganske stille om — hvis man kan bruge det Udtryk om en evig hoppende og springende — uden at fortælle, at han var en stor Farce­ skuespiller, maaske var han ogsaa først blevet det efterhaanden. Men nu, efter at vi ha r set hans vidunderlige Skikkelser fra Stork i »Barn i Kirke« til Bertram i »En lille Tuttenut«, ved vi, at han ogsaa her er, hvad der en Gang er sagt om Henrik Ib sen : en Kraft af første Rang. 40